Vald. Tofte, Lars Valdemar Tofte, 21.10.1832-28.5.1907, violinist. Født i Kbh. (Frue), død sst., begravet sst. (Vestre). T.s far havde selv været musiker og spillede godt violin. Det var hans højeste ønske at sønnen skulle blive en berømt violinspiller og han lod ham derfor allerede som dreng høre berømte violinister som M. Hauser, F. H. Prume, Moeser og H. Leonard når de kom til Kbh. for at give koncert. Som lærer fik T. først Carl Petersen, medlem af H. C. Lumbyes orkester, senere kgl. kapelmusicus Julius Semler. 1850 blev han medlem af Musikforeningens reorganiserede orkester, og efter Niels W. Gades råd rejste han, forsynet med en vægtig anbefaling, 1850 til Hannover for at studere hos den jævnaldrende, men allerede berømte Joseph Joachim. I nært venskab med Joachim tilegnede han sig dennes stil og blev dens fornemme repræsentant inden for dansk musikliv. Nogen tid opholdt han sig også hos Ludwig Spohr i Kassel og vendte 1856 hjem for at debutere ved en af Musikforeningens koncerter. T. kom straks til at indtage en førende stilling i vor musikverden. Til 1882 var han soloviolinist i Musikforeningen og dyrkede ved dens kammermusik koncerter kvartetspillet sammen med Chr. Schiørring, Vilh. Holm og Franz Neruda. 1863 kaldtes han til medlem og soloviolinist i Det kgl. kapel og alternerede i denne stilling indtil sin afgang 1893 med Schiørring. Ved siden af dyrkede han en pædagogisk virksomhed af meget stort omfang. Straks ved Kbh.s musikkonservatoriums oprettelse 1867 blev han dets lærer i violinspil og beholdt denne stilling til 1904. Det samlede tal på T.s elever nåede op på ca. 300, og næsten to slægtled danske violinister, deriblandt i en årrække næsten samtlige violinister og bratschister i Det kgl. kapel, skyldte ham deres uddannelse. T. var, da han stod på sin højde, både musikalsk og teknisk en betydelig skikkelse i dansk musik. Ikke alene havde han tilegnet sig Joachims teknik der lagde så stærk vægt på bueføringen, et punkt som for T. næsten blev det vigtigste, men også hele lærerens og vennens musikalske indstilling prægede hans egen kunstnerbane. Således blev T. navnlig en kyndig og forstående fortolker af Beethovens værker.

Familie

Forældre: brændevinsbrænder Hans Larsen T. (1798–1857) og Mathilde Pedersen (1812–67). Gift 3.3.1866 i Kbh. (Trin.) med Ane Kirstine Pauline Willumsen, født 23.5.1838 i Kbh. (Trin.), død 17.8.1914 på Frbg., d. af vognmand Jørgen W. (1801–54) og Marie Elisabeth Poulsen (1802–79).

Udnævnelser

Tit professor 1893. – R. 1881. DM. 1902.

Ikonografi

Afbildet på mal. af F. Rüdinger, 1867 (Det kgl. teater). Mal. af Jul. Paulsen, 1902 (musikkonservatoriet). Posthumt mal. af J. Nesné (Teatermus.). Foto. – Gravsten af Th. Bindesbøll, 1908.

Bibliografi

Nær og fjern 1 S.2.1874. Angul Hammerich i Festskr. i anledn. af musikforen.s halvhundredårsdag II, 1886. Hother Ploug i III. tid. 19.10.1902. Will. Behrend sst. 9.6.1907. Berl. aften 30.5.1907. Politiken 31.5. s.å. Nationaltid. s.d. Fr Bendix: Af en kapelmusikers erindr., 1913 17–20. Gustav Hetsch: Det kgl. da. musikkonservatorium 1867–1917, 1917 53–55. Clara Tofte: Til minde om V. T., 1934. Mindebøger i manus, af samme i Kgl. bibl. og Musikhist. museum.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig