• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bjarne Henning-Jensen

Oprindelig forfatter PSch

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Bjarne Henning-Jensen, 6.10.1908-21.2.1995, filminstruktør. Bjarne Henning-Jensen tog realeksamen 1925 og begyndte, efter forskellige uafsluttede erhvervsuddannelser, som skuespiller (debut 1931). Han var knyttet til bl.a. Odense teater, Århus teater og Riddersalen 1931–38 og spillede mindre filmroller 1938–40.

Bjarne Henning-Jensen skrev flere skuespil, bl.a. De gode Dage (opført på Dagmar teatret 1935), og instruerede på scenen, bl.a. H.C. Branners Rytteren (Det ny teater 1952). 1940 blev han ansat som instruktørassistent og kortfilminstruktør ved Nordisk Films Kompagni, begyndende med Cykledrengene i Tørvegraven, skrevet og instrueret sammen med hustruen Astrid Henning-Jensen i et professionelt samarbejde der blev af stor betydning for begges karrierer.

Under krigen instruerede han en række dokumentarfilm, dels film som Brunkul, Papir og Føllet der fulgte den britiske dokumentarskoles principper, dels film om emner med tilknytning til besættelsen, og bidrog også med fotografisk materiale til Theodor Christensens kompilationsfilm Det gælder din Frihed, 1946. Spillefilmdebuten Naar man kun er ung, 1943, om unge mennesker i et kunstnermiljø, forbandt folkekomedien med realistiske træk.

Filmatiseringen af første del af Martin Andersen Nexøs Ditte Menneskebarn, 1946, blev hans gennembrud, og selv om filmen skæmmes af en sentimentaliserende tone, er den Bjarne Henning-Jensens betydeligste værk og en af de få danske film der har vakt international opmærksomhed og fået klassikerstatus. Filmen kombinerer folkekomediens forenklede persontyper med en humanistisk, socialt engageret tendens og fremstod, især gennem Tove Maës' spil i titelrollen og gennem anvendelsen af autentiske lokaliteter fremfor studiedekorationer som et mere realistisk værk end man var vant til i dansk film.

Med hustruen (der havde assisteret ved Ditte Menneskebarn) som medinstruktør og -forfatter optog Bjarne Henning-Jensen herefter den vellykkede børnefilm De pokkers Unger, 1947, en tung filmatisering af Arthur Omres psykologiske kriminalroman Kristinus Bergman fra 1948, og børnefilmen Vesterhavsdrenge, 1950.

I 50erne, hvor en række engelske og amerikanske projekter ikke blev realiseret, var Bjarne Henning-Jensen medforfatter til hustruens film Ballettens børn og Paw samt instruerede den natursmukke Grønlandsfilm Hvor bjergene sejler, 1955. 1962 optog han i Sverige Kort är sommaren (dansk titel: Kort er sommeren), en filmatisering af Knut Hamsuns Pan; men hverken denne eller Skipper & Co., 1974, en naiv fabel om frihedsdrømme, stod mål med de film der gjorde ham berømt. I hans senere år skrev han ofte for radioen til serien Karlsens kvarter som hustruen instruerede.

Bjarne Henning-Jensens betydning i dansk film ligger først og fremmest i, at han med Ditte Menneskebarn på overbevisende måde introducerede en folkelig realisme, beslægtet med den samtidige italienske neorealisme, i dansk fiktionsfilm.

Familie

Bjarne Henning-Jensen blev født på Frederiksberg; begravet på Søndermark kirkegård, Birkelunden ny fællesgrav, Frederiksberg.

Forældre: grosserer Henning Jensen (1875–1942) og korrespondent Ragnhild Selmer Hanssen (1882–1924). Gift 10.8.1938 i Kbh. (b.v.) med filminstruktør Astrid Smahl (Astrid Henning-Jensen), født 10.12.1914 på Frbg., død 5.1.2002, d. af fabrikant, senere direktør Ferdinand Smahl (1887–1950) og Ruth Hanner (1879–1974).

Ikonografi

Foto.