Erik Balling, 29.11.1924-19.11.2005, filminstruktør. Erik Balling blev student (klassisk sproglig) fra Metropolitanskolen 1942. Han var landvæsenselev 1942–43 og veterinærstuderende 1943–45. 1.1.1946 blev han ansat som assistent ved A/S Nordisk Films Kompagni. Han var ukrediteret instruktørassistent på Ole Palsbos "Diskret Ophold", 1946, og siden på en række af efterkrigstidens film. Efter at skuespillet "Nielsen" havde haft succes på Folketeatret 1949 fik han sin første instruktøropgave med at færdiggøre "Vi arme syndere" der havde været henlagt siden Ole Palsbo opgav den, efter at en trediedel var indspillet. Den fik omsider premiere 1952.

1949 optog Erik Balling sammen med Mogens Wieth en dokumentarfilm om Israel. Hans egentlige, selvstændige spillefilmsdebut var Adam og Eva, 1953 hvor han efter eget manuskript fortalte en, efter danske forhold, ganske vittig historie om en pikant bogs vandring fra hånd til hånd, med forbillede i berømte episodefilm som "Et Balkort" og Johan Jacobsens hjemlige "Otte Akkorder". Derefter fulgte komedien Vi som går køkkenvejen, 1953, og den mislykkede historiske film Kongeligt besøg, 1954. Kispus, 1956, der var lagt an som et raffineret moderne lystspil fra modekredse var den første danske spillefilm i farver. Qivitoq, 1956, et ambitiøst melodrama udspillet i grønlandske omgivelser, blev en stor publikumssucces mens et lignende forsøg på at anvende færøsk natur og folklore Tro, håb og trolddom, 1960, efter manuskript af William Heinesen, slog fejl.

1954 var Erik Balling blevet produktionschef ved Nordisk Film, og 29.5.1957 blev han direktør for selskabet. Erik Ballings film i disse år lå hovedsageligt inden for den danske folkekomedietradition, som Nordisk Film altid havde varetaget. Erik Balling lavede bl.a. tre film om tegneseriefigurerne Poeten og Lillemor, 1959, 1960 og 1961, periodekomedien Den kære familie, 1962, efter Gustav Esmann og de operette-agtige Sommer i Tyrol, 1964, og Landmandsliv, 1965. Hans film fra denne periode repræsenterer den håndværksmæssigt solidt forankrede danske populærfilm; det er uambitiøse, vellavede folkekomedier der fandt et stort publikum. En eksotisk undtagelse var melodramaet Pigen Gogo, 1963, med originaltitlen 79 af stödinni, optaget på Island som den første professionelle produktion. Erik Balling fik et nyt gennembrud med den stilsikre agent-film-parodi Slå først – Frede!, 1965, hvor han samarbejdede med Henning Bahs på manuskriptet. Jeg er sgu min egen, 1967, og Det var en lørdag aften, 1968, begge efter manuskript af Klaus Rifbjerg, var mislykkede forsøg på at tilføre folkekomedien nye facetter.

Oktober 1968 havde Nordisk Films biograf, Palads i København premiere på Olsenbanden, skrevet med Bahs, den første film i en serie på 13, 1968-81. Erik Ballingproducerede (og lejlighedsvis også instruerede) samtlige 84 afsnit af TV-serien Huset på Christianshavn, 1970-77, og han var instruktør på TV-føljetonen Matador, 1978-82, som er den hidtil mest populære danske TV-serie. Sammen med Olsen-banden udgør de den største succes i folkelig dansk film. I disse film kombinerede Erik Balling når han var bedst teknisk virtuositet med stilfornemmelse, fantasi og et originalt, ærke-dansk sujet. Hans sidste instruktøropgave blev filmen Midt om natten, 1984.

Erik Balling er moderne dansk films eneste overbevisende fortaler for en populær, folkelig filmkunst og betragtes som en institution i dansk film. Erik Balling var direktør for Nordisk Film frem til 1986 samt medlem af bestyrelsen fra 1973, formand 1985-90. Erik Balling er blevet tildelt flere hædersbevisninger, bl.a. Berlingske fonds hæderspris 1980, LO's kulturpris 1981, en Æres-Robert 1998 samt Statens kunstfonds livsvarige ydelse 2001.

Familie

Erik Balling blev født i Nyborg og er begravet på Gentofte kirkegård. Forældre: residerende kapellan, senere provst, sognepræst Ejnar Leth Balling (1896–1963) og tandlæge Cornelia Karla Maria van Vugt (1898–1976). Gift 31.12.1949 i København (Skt. Stefans) med maler Christa Selma Blumberg, født 4.1.1911 i Rujen, Letland, død 1.4.1997, datter af gartner Ernst Blumberg (1877–1913) og økonoma Berta Marie Petrowsky (1868–1934).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Erik Ballings erindringer: Som barn var jeg voldsomt hidsig, 1998. Ib Lindberg: Samtale med Erik Balling, 1974.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig