Dansk Biografisk Leksikon

Viggo Larsen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Viggo Larsen, Jens Viggo Larsen,  14.8.1880-6.1.1957, filminstruktør. Født i Kbh. (Vor Frels.), død på Bispebjerg, begravet sst. L. kom som fjortenårig til Frederiksberg slots elevskole, blev ingeniør-sergent og skulle derefter have været til Congo, men afbrød sin militære løbebane og tog 1905 ansættelse som altmuligmand hos Ole Olsen i Biograf-Theatret i Vimmelskaftet. Da Ole Olsen 1906 grundlagde filmselskabet Nordisk Films Kompagni blev L. samme forår instruktør, fra september s.å. også skuespiller her. Indtil udgangen af sæsonen 1909 -filmoptagelserne fandt sted fra det tidlige forår til det sene efterår – var L. selskabets førsteelsker og instruktør på størsteparten af spillefilmene og skrev også i mange tilfælde manuskripterne. Han blev afskediget i december 1909, drog derefter til Tyskland hvor han 1910–12 var ansat ved filmselskabet Vitoscop i Berlin som instruktør og skuespiller. 1912–16 havde L. sammen med sin daværende hustru Wanda Treumann et filmproduktionsselskab, arbejdede 1916–20 for de berlinske selskaber Messter og Ufa, var derefter freelance og havde sin sidste filmoptræden 1933. Han levede i Tyskland indtil 1945 og vendte derefter tilbage til Danmark. – L. var autodidakt. Hans kvalifikationer var den militære fortid der ifølge Ole Olsen gjorde ham skikket til at holde styr på skuespillerne. Han var utvivlsomt den rette mand i den første primitive tid hvor det blot gjaldt om at se resultater, og hvor kvaliteten kom i anden række. Men med tiden viste det sig, at L. ikke udviklede kunstneriske evner som instruktør og skuespiller og derfor kom til kort, da publikums krav til filmene voksede. I de fire år L. virkede som instruktør på Nordisk Films Kompagni arbejdede han inden for alle filmens typer: lystspil, tragedier, historiske film, nutids-film. Noget fælles stilpræg var der ikke over hans arbejder. Af hans produktion kan nævnes Anarkistens Svigermor, en primitiv destruktions-farce fra 1906, Løvejagten, en opdigtet reportagefilm fra 1907, og fra 1908–09 en række Sherlock Holmes-film.

Familie

Forældre: arbejdsmand Christian L. og Karen Marie Madsen. Gift 1. gang i Tyskland med skuespiller Wanda Treumann. Gift 2. gang med Karin Nielsen.

Ikonografi

Foto (Kgl. bibl.; Det da. filmmus.).

Bibliografi

2 interviews på bånd i Det danske filmmuseum.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om Viggo Larsen
Viggo Larsen
14.8.1880-6.1.1957, dansk filminstruktør og skue ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
filminstruktør
person, der har overordnet ansvar for alle kreative ...Artikel i Den Store Danske
Sherlock Holmes
litterær figur skabt af den britiske læge og for ...Artikel i Den Store Danske
autodidakt
person, der er selvlært, dvs. som har tilegnet sig k ...Artikel i Den Store Danske
instruktør
se filminstruktør og sceneinstruktør .   ...Artikel i Den Store Danske
Viggo Larsen
14.8.1880-6.1.1957, dansk filminstruktør og skue ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
MaEng
18/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki