Ferdinand Hoppensach

Ferdinand Hoppensach, Frederik Ferdinand Hoppensach, 7.5.1817-17.6.1878, mimiker. Født i Kbh. (Trin.), død sst. (Holmens), begravet sst. (Holmens). H. optrådte første gang som balletelev 29.10.1824 i operaen Lulu og virkede i samfulde 52 år ved Det kgl. teater. Han nåede kun at blive secundadanser, men hans mimiske evner var af stor værdi for repertoiret, og fra han 1842 brød igennem som gadesangeren i Napoli hvor han med fin komik stumt udførte en arie, betød hans kunst et vigtigt moment i August Bournonvilles balletter. Han kunne skabe typer ud af antydninger, og navnlig var den rørende komik hans område. Den form han gav fx jøden i intermediet til Maskeraden, inspektøren i Konservatoriet, klokkeren i Brudefærden i Hardanger, trolden Diderik i Et Folkesagn o.m.fl. beholdt disse figurer ned i tiden, om end efterfølgerne ikke ejede hans situationsudfoldelse og karakteristik. Efter Bournonvilles dom blev hans typer "udførte med lige saa megen Smag og Maadehold som Originalitet og ægte Lune". Han optrådte sidste gang 1.6.1876 som en københavner i Livjægerne paa Amager. – H.s bror Johan Henrik Hoppensach (1810–87) havde fra sit tolvte år gået faderen til hånde som teatrets frisør og parykmager og blev da han 1833 overtog stillingen, overordentlig værdifuld ved sit talent for maskeringskunsten hvori Carl Winsløw havde været hans lærer. Ved sit sikre blik for det karakteristiske ved menneskers udseende var H. en vigtig medhjælper i kunstens værksted til sin død. Teatrets store kunstnere, fx L. Phister, Bournonville og M. Wiehe, ekendte at de skyldte ham meget.