Arthur Jensen

Arthur Jensen, 9.11.1899-28.11.1981, skuespiller. Allerede som barn var Arthur Jensen stærkt interesseret i teater, men da han ikke voksede sig særlig høj og kraftig bestemte hans far at han hellere måtte komme i skrædderlære. Stadig med teatret som mål søgte han som svend ind på Det kgl. teaters skræddersal for derfra at få forbindelse med nogle af skuespillerne. Han blev antaget, og det lykkedes da også for ham ved hjælp af balletdanseren Sven Aage Larsen og skuespilleren Henrik Malbergs anbefalinger at blive optaget på skuespillerskolen 1920. Som lærere fik han Peter Jerndorff, Poul Nielsen, Nicolai Neiiendam og Poul Reumert. 1923 havde han debut som sekretæren i Den ny barselstue. 1923–31 var han på Det ny teater hvor han fik lejlighed til at spille en række hoved- og biroller der udviklede ham til en god og alsidig karakterskuespiller og komiker: Jacob i Jacob og søn, Peter Ravn i En spurv i tranedans, "en af de bedste Peter Ravn man har set" fastslog kritikken, Skriverhans og en del år senere Assessor Svale i Eventyr på fodrejsen. Moses i Bagtalelsens skole, købmanden i Trold kan tæmmes, lejemorderen Gorin i Retten på vrangen. Selv den mindste birolle blev gennemarbejdet så at den blev husket af publikum for sine små virkningsfulde særheder.

Senere fik han opgaver på teatrene i København og i provinsen. Skræddersvenden i Ebberød bank, rabbineren i Spillemand på en tagryg, Simon Winding i Katten i ghettoen, ægtemanden i Fødselsdagsselskabet og Sancho Panza i Manden fra La Mancha er blot et lille udvalg af de mange roller hvori han gjorde sig særlig bemærket. I 12 år var han i Cirkusrevyen og flere år i Helsingørrevyen hvor han sang viser og spillede sketch. - Allerede mens han var på elevskolen på Det kgl. teater begyndte Arthur Jensen at spille i film hos Lau Lauritzen sen. på Palladium, hovedsagelig farcer som Harestegen og Fy og Bifarcer som Han, hun og Hamlet. Frem til 1979 mener Arthur Jensen selv at have medvirket i ca. 200 film hvoraf han dog kun har spillet egentlige roller i ca. 60. Han er i disse film altid blevet fordelagtigt bemærket af publikum og presse, men til trods for den store popularitet han vandt har filmarbejdet aldrig tilfredsstillet ham på grund af de overfladisk skrevne roller og den "lille morsomme mand" han hele tiden måtte spille fx i 30ernes filmfarcer hvor han ofte spillede sammen med Ib Schønberg bl.a. i Barken Margrethe af Danmark, Ud i den kolde sne. Kidnappet, Bag Københavns kulisser. Weekend, Snushanerne og Panserbasse.

Derimod blev fjernsynet et lige så skattet medium for ham som teatret. Her kunne han atter hævde sig som den gode og alsidige karakterskuespiller. Nærbilledet på skærmen gav ham lejlighed til at dyrke sit fine diskrete spil såvel i mimik som i bevægelser, og hans lidenhed blev ikke så iøjnefaldende som i filmens totalbilleder. Hans persongalleri spænder også langt videre i dette medium end på film. Fra den fornemme kammerherre i En mindefest til den joviale vicevært Meyer i Huset på Christianshavn, fra den visne apoteker i Dr. Knock til Menneske-Mortensen i Livsens ondskab eller fra den sølle karetmager i Natherberget til den snobbede manufakturekspedient i TV-serien Matador. Den største succes har han dog nået som vicevært Meyer, "manden med kosten"; selv 80 år agerer han spillevende som viceværten der deltager i og kommenterer alle husets beboeres gøren og laden. Her giver han udtryk for sin durkdrevenhed, sin vittige syrlighed, sin godhed og påtagne barnlige uskyldighed.