Carl Fischer

Carl Fischer, Heinrich Carl Fischer (døbt Fescher),  9.10.1876-7.8.1953, skuespiller. Født i Næstved (Skt. Morten), død i Kbh., begravet Sundby kgd. F. blev udlært som stenhugger, kom til at spille dilettantkomedie og optrådte i foreninger, men tog først som 28-årig springet over i de professionelles rækker. Han begyndte som visesanger på Concert du Boulevard (Vesterbros teater), og i hele hans karriere som revyskuespiller forblev visen hans speciale. Sit vittige og zünftige talent udfoldede han bl.a. i en række sæsoner under og omkring første verdenskrig på Hilmar Clausens teatre, Tivolis sommerteater og Tivoli varieté samt fra 1921 i kabaret'en Bonbonnieren hvor han sammen med Schiøler Linck gjorde stor lykke som "Begravelsesherrerne" – den "tunghøre" Schiøler Linck over for den "stammende" F. Senere optrådte han på Casino, Fønix teatret (Aveny), i Cirkusrevyen samt i Over Stalden-revyerne sammen med Schiøler Linck og Olga Svendsen. I de sidste år før sin død var han Helsingørrevyens mandlige hovedkraft. Hans viseforedrag var klart, lidt gammeldags tydeligt. Men det var lunet, det drilsk-uartige og folkeligt forsorne glimt i øjet der gjorde hans lille runde person kendt og elsket – i viser som Brændt a', Lille stump, Lattervisen, Dyrtidsvisen, Er det pornografi?, Jeg er en mexicocacica-cucocaner, Nikkelaj og På Øresunds blå. Han bevægede sig sjældent uden for revyen, men medvirkede dog i adskillige film, morsomst Tag det som en mand, 1941 og Ballade i Nyhavn, 1942.