Dansk Biografisk Leksikon

Carlo Wieth

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Carlo Wieth, Carlo Rossini Wieth,  11.12.1885-30.6.1943, skuespiller. Født i Kbh. (Fødsst.), død i Nødebo sg., urne på Vestre kgd., Kbh. W. blev fra 1903 uddannet på elevskolen ved Det kgl. teater hvor han debuterede 15.1.1905 som Thomas i Poul Nielsens lystspil Landlov. Han var udrustet med udmærkede sceniske egenskaber, et kønt og frisk ydre, en betydelig talestemme, og han virkede sympatisk ved sin åbne frejdighed, ikke mindst som Christian i Ole Lukøje. Videre udvikling søgte han på Dagmarteatret, men det var først da han 1911 knyttedes til Folketeatret, hvor han virkede til 1922, at han i et stort repertoire åbenbarede at han også kunne fremstille andet og mere end unge mænd med friske ansigter og et vindende væsen. Den brutale dragon i Johan Skjoldborgs Mikkel Larsens Drenge, 1914, var en fortrinlig type på en rå, godmodig fyr uden skrupler, og denne skikkelse samt den stupid-komiske skomagersvend i Hobsons Pigebørn, håndværkeren i Amerikabaaden samt Per i Manden fra Højriis vejede mere til i hans kunstneriske udvikling end hans elskværdige Jens Woller i Moderate Løjer, Nicolaj i Nøddebo Præstegaard og prinsen i Hans Højhed, skønt han i disse roller vandt megen popularitet. Efter en sæson ved Betty Nansen-teatret hvor han bl.a. iscenesatte August Strindbergs Paaske vendte han 1923 tilbage til Det kgl. teater, og her blev han en af nationalscenens uundværlige støtter. Skønt ikke længere helt ung nåede han dog at spille Klint i Genboerne og havde den rette sagahumor som Einar Tambeskælver i Hakon Jarl, men hvad der var vigtigere for hans fremtid var at han evnede at levendegøre krakterforskellige roller, også når de krævede lune og iagttagelse. Severinsen i Fru Beates Regnskab var en oplevet figur og arveprins Frederik i Til Skjaldens Ihukommelse et portræt der forudsatte historisk indlevelsesevne. Hvor langt han som mere akademisk end impulsiv kunstner spændte viste hans intelligente Burleigh i Maria Stuart og modsætningen, den sjofle, men gemytlige Nyhavnsvært i Anna Aurora; han kunne tale bredt og beroligende som Leonard hos Ludvig Holberg og virke vemodig-stemningsfuld som manden med perspektivkassen i St. Hansaften-Spil. Uden for scenen gjorde W. 1924-31 i sin egenskab af næstformand i Dansk skuespillerforbund et for skuespillerstanden dygtigt arbejde, ikke mindst af international art, og 1934 stiftede han Det kgl. skuespilpersonales private fond. Kort før sin pludselige død var W. blevet valgt til formand for Skuespillerforeningen af 1879. Han optrådte sidste gang 28.5.1943 som fiskeren Thomas i Baaden.

W.s anden hustru, Agnes (Thorberg) Wieth blev 1904 lanceret af sin moster, kgl. skuespiller Josephine Eckardt, til en vellykket debut i Suzannes rolle i Hvor man keder sig på Folketeatret, og siden var hun i en årrække (til 1925) knyttet til denne scene til stor nytte som en stemningsfuld og sart ingenue (Vibeke i Willemoes; Helga i Geografi og Kærlighed; titelrollen i Lille Eva). Hun var et ægte talent med fine udtryk for veg kvindelighed, også når kravet var en dybere karakteristik, fx (på turné) bedstemoderen i Høsten og Gina i Vildanden.

Familie

Forældre: exam. jur., sagfører, senere dommerfuldmægtig Marius Hans Lindegaard Andersen (1861-1932, gift 1. gang 1887 med Alexandra Dagmar Thyra Wieth, 1864-92, gift 1. gang 1898 med Hermine (Minna) Meyn, 1867-1949) og senere mejerske Jacobine Kirstine Wieth (1856-1923, gift 1. gang 1877 med porcelæns- og blomstermaler Carl Johannes Friederich Ohm, 1851-antagelig 81). Gift 1. gang 20.10.1906 i Kbh. (b.v.) med skuespiller Clara Rasmussen (Clara Pontoppidan), født 23.4.1883 i Kbh. (Matth.), død 22.1.1975 i Hellerup (Dyssegård), d. af købmand Eduard Heinrich R. (1857-1901) og Sara Vilhelmine Caroline Brammer (1859-1935). Ægteskabetopløst. Gift 1. gang 12.5.1916 i Kbh. (Frederiks) med skuespiller Agnes Josephine Caroline (Thorberg) Sommer, født 31.5.1886 i Kbh. (Pauls), død 25.2.1981 i Vanløse (Advents) (gift 1. gang 1913 med skuespiller Jacob Texiére, 1879-1944), d. af tidligere skuespiller, handelsagent, senere assistent under Kbh.s magistrat Fritz Stephanus Emil S. (1836-1904) og skuespiller Victoria Nathalia Agnes Olivia Thorberg (1842-1928, gift 1. gang 1865 med skuespiller Hans Orlamundt, 1837-1912). – Far til Mogens W.

Udnævnelser

R. 1929.

Ikonografi

Tegnet i rolle af Vald. Møller, 1917 (Teatermus.). Tegn. af E. Utzon-Frank (sst.). Tegn. (sst.). Statuette af Axel Locher (sst.). Karikatur af B. Bülmann-Petersen. Foto.

Bibliografi

Egill Rostrup i Teatret XXIX, 1930 81-83. Fr. Schyberg i Politiken 1.7.1943. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Lille
(af fr. l'île 'øen'), by i Nordfrankrig; 226.8 ...Artikel i Den Store Danske
Josephine Eckardt
  1839-1906, dansk skuespiller. Hun begynd ...Artikel i Den Store Danske
Dagmarteatret
Københavns tredje privatteater, åbnet i 188 ...Artikel i Den Store Danske
Folketeatret
... teater i København, grdl. 1857 af Hans Wilhelm ...Artikel i Den Store Danske
Nødebo
by i Gribskov ved Esrum Sø 5 km nord for ...Artikel i Den Store Danske
Genboerne
egl. Gjenboerne , komedie af J.Chr. Hostrup , ...Artikel i Den Store Danske
Højriis
Højris , sædegård og gods (med Nebelgården 451  ...Artikel i Den Store Danske
Einar Tambeskælver
norsk stormand, der optræder i sagaerne om Olav ...Artikel i Den Store Danske
Willemoes
Willemoës , dansk slægt med navn efter gård ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
RNeii
18/07/2011
  • Læst 701 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki