Charles Wilken, Charles Vilhelm Jonas Wilken, 8.11.1866-26.2.1956, skuespiller. Født i Kbh. (Frue), død på Frbg., urne på Bispebjerg kgd. I sin tid som guldsmed spillede W. hyppigt dilettantkomedie, og 1887-88 gik han på Det kgl. teaters elevskole hvor undervisningen fik grundlæggende betydning for ham. 5.8.1888 debuterede han på Vennelyst i Århus som kammeråd Brink i Kanariefuglen og dermed begyndte han under små kår et langt skuespillerliv der bugtede sig fremad gennem engagementer ved provinsens ringeste til de bedste selskaber og omsider til ansættelse ved Casino hvor han 12.9.1897 optrådte første gang som grev Gert i Ridderen af Randers Bro. Han spillede der indtil 1908 et omfattende og forskelligartet repertoire som strakte sig fra den landlige sangelsker Pippo i Lykkebarnet over døden i Sanct Hansaftens-Spil til den vrede Akilles i Den skønne Helene, en overmåde morsom parodi på klassisk helteaktion. 1908-11 og 1914-19 virkede han ved det Det ny teater og føjede bl.a. Michel Perrin til sit repertoire, en rolle der i særlig grad passede til W.s hyggelige apparition og rolige lune; han gentog den i sin periode på Dagmarteatret 1911-14. 1919-30 havde han gode opgaver ved Betty Nansen-teatret og nåede undertiden en ypperlig kunstnerisk virkning, fx som gartneren i Borgmesteren i Stilmonde der kan betegnes som en generalnævner for det rørende og pudsige i W.s kunst. 1930 kom han efter 42 års forløb – et enestående tilfælde - tilbage til sit udgangspunkt, Det kgl. teater. Her gled han hastigt ind i ensemblet og skabte den illusion, at han altid havde tilhørt nationalscenen. Han fortsatte rækken af sine godmodige mennesketyper med stille humor, også af klassisk art (assessor Svale i Eventyr paa Fodrejsen, Visberg i Gulddaasen) og udmærkede sig navnlig, trods sin høje alder, i to andre af Peter Jerndorffs roller: Jeronimus i Erasmus Montanus og Trop i Recensenten og Dyret. W. var en skuespiller af Harald Kollings type, borger af ydre, kunstner af sind. Hans replik var klar og forstandig, præget af situationsfølelse, opfattelsesevne og fantasi. I friluftsteatrets folkelige klassik var han om sommeren den hyppigst medvirkende. Fra 1927 var han næstformand i Skuespillerforeningen af 1879.

Familie

Forældre: tømrer Carl Emil W. (1836-90) og Ida Louise Johanne Thomsen (1836-88). Gift 18.11.1893 i Århus med skuespiller Ingeborg Josepha Martha Betzonich, født 23.9.1872 i Kbh. (Cit.), død 26.2.1939 sst., d. af forfatter, krigsassessor Georg Emil B. (1829-1901) og Christiansine (Signe) Nicoline Møller (1833-1923). Ægteskabet opløst 1900.

Udnævnelser

R. 1936.

Ikonografi

Tegn. af Albrecht Schmidt, 1913 og af Paul Corona, 1924. Mal. af Peter Malberg, 1929 (Teatermus.). Tegnet i rolle af H. Bendix udst. 1930. Silhouet af Else Hasselriis, 1931. Mal. af Regnar Bjelke, 1942. Rolletegn. af Viggo Thomsen, 1943 (Teatermus.). Tegn. af Palle Pioudst. 1946. Foto.

Bibliografi

Sv. Kragh-Jacobsen i Berl. tid. 31.5.1950. Rob. Neiiendam i Politiken s.d. J[ens] K[istrup] i Berl. tid. 27.2.1956. Berl. aften s.d. J. Budtz-Jørgensen i Dagens nyheder s.d. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig