Dansk Biografisk Leksikon

Gerda Christophersen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Gerda Christophersen, Gerda Amalie Holst Christophersen,  1.3.1870-13.3.1947, skuespiller, teaterdirektør. Født i Kbh. (Slotsk.), død i Kbh., urne i fællesgrav sst. (Bispebjerg). C. voksede op i et levende teater- og musikmiljø. Mormoderen var kgl. kammersangerinde Catharine Simonsen. Faderen der var elev af Henrik Rung og Carl Helsted i sang og musik, og som havde haft L. Phister, Fr. Høedt og A. Bournonville til lærere øvede stor indflydelse på sin stemmebegavede datter. Hendes holdninger til teatrets stil, skole og tradition og navnlig kunstnerisk disciplin var derfor for en stor del arvegods fra Det kgl. teaters guldalder.

Kun 19 år gammel debuterede hun på Casino som Gervaise i Faldgruben, 16.8.1889. Næste år blev hun optaget på Det kgl. teaters elevskole og blev herefter engageret tre sæsoner 1894-97. Opgaver som Leonore i Pernilles korte Frøkenstand, Gabrielle i En Kone, der springer ud af Vinduet og Dina Dorf i Samfundets Støtter vakte ikke synderlig opmærksomhed. Forklaringen på at hun vantrivedes på nationalscenen gav hun selv senere, "Teatret brød sig ikke om mig - jeg var ikke køn nok, ikke elskværdig nok". 1897 blev hun engageret til Albert Helsengreens selskab, og her kom hun til at spille en lang række hovedroller (Adéle i Flagermusen, titelrollerne i Nitouche og Den skønne Galathea) der både skaffede hende scenisk gennembrud og rutine. Fra 1900 løste hun mange og højst forskellige opgaver på Århus teater, og 1902 vendte hun tilbage til Casino hvor hun som operettesangerinde bar et stort repertoire og lagde hele København for sine fødder. Hun satte sig i direktørstolen (1912-14) og lagde glansfuldt ud med Den skønne Helene som blev en kæmpesucces med den nybagte direktør i titelrollen. Senere gav hun gæstespil i de nordiske lande. I korte perioder tilhørte hun Dagmarteatret og 1917-19 Betty Nansen-teatret hvor hun navnlig vil blive husket for sin præstation som ammen i Faderen.

C.s far øvede en tidlig pionergerning ved af føre operaen ud i provinsen, og i 1894 sørgede han for at C. kom til at synge, først Margarethe, siden Marthe i Faust. Den kongstanke som faderen ikke havde magtet at føre videre tog C. op efter at have forladt Casino 1914. Og hermed begyndte hendes egentlige indsats som troubadour i de danske provinser hvor hun mange år frem blev dronningen blandt de rejsende teaterdirektører. Hun havde netop den uro i blodet, en uvilje mod at binde sig for fast, en trang til at gå imod strømmen med den stædige energi der var nødvendig for at udholde de barske vilkår som turnélivet bød på. Ved genforeningen med Sønderjylland vandt også provinsteatret tabt land tilbage. Hendes selskab var det første der overskred den gamle grænse med Elverhøj på repertoiret. Holger Reenberg spillede Chr. IV og direktricen selv mor Karen. Bevægelsen var lige stor på begge sider af rampen. Som teaterleder forstod C. i enestående grad at blande kortene. Repertoiret var broget, spændende fra den store klassiske operette som Flagermusen, Den skønne Helene der blev sat op efter Reinhardts model og med C. i titelrollen, Orfeus i Underverdenen, Pariserliv, Dollarprinsessen, Den glade Enke, Nitouche og Molboerne. Folkekomedier som Jorden rundt i 80 Dage, Kaptajn Grants Børn, Styrmand Karlsens Flammer; farcer som Den grønne Elevator, vaudeviller som Abekatten, skuespil som Faderen og Et Dukkehjem, og klassisk komedie som Holbergs De Usynlige. Det hører til C.s fortjenester at hun førte Kaj Munks skuespil ud til hele landet. Ordet som C. iscenesatte samtidig med at hun også spillede Kristine blev en bemærkelsesværdig forestilling, en økonomisk succes og en succes d'estime. Men også Han sidder ved Smeltediglen, Diktatorinden, Egelykke og de tre enaktere Døden, Der brænder en Ild og Den Kærlighed stod på hendes repertoire. C. forstod også at knytte de rigtige kræfter til sit selskab, fx Karen Caspersen, Martinius Nielsen, Peter Fjelstrup, Ellen Gottschalch, Else Skouboe, Liva Weel og Berthe Qvistgaard. Hun var en fremragende talentspejder og gav ofte unge uprøvede kræfter chancen på det rette tidspunkt. Marguerite Viby skaffede hun således debut i "Cirkusprinsessen". C.s overordentlige ærgerrighed kunne af og til friste hende til at søge mere betydningsfulde poster inden for dansk teater. Hun søgte direktørposten i Århus og blev vraget. Men hun kendte sig selv godt nok til at forstå at hun var bedst tjent med at blive den hun var, uafhængig i et og alt. Hendes liv i kunsten var uden sikkerhedsnet. Selv på succeserne spandt hun ikke guld. Ofte måtte hun pantsætte eller sælge personlige effekter for at kunne udbetale gagerne. For at klare de indtægtsløse sommermåneder åbnede hun i 1922 sit hjem Rosenlund for betalende gæster. Først i en alder af 70 oplevede hun at være gældfri. Kaj Munk kaldte hende for "Fru Slumpelykke" eller "Fru Altidopigen". Hun fungerede også som revyteaterdirektør og residerede i en lang årrække om sommeren i Nykøbing F.

Filmen blev ikke hendes område skønt hun både skrev manuskripter og spillede en lang række roller. Hun huskes for mad. Smidt i Genboerne sammen med Carl Alstrup som løjtnant v. Buddinge. Allerede 1919 udgav hun sine memoirer. Meget senere udkom Jeg gav aldrig op (1945), et tilbageblik, men også en status over hendes livs mange aktiviteter.

Faderen Harald Edvard Christophersen, født 11.2.1838, død 30.9.1919, blev 1864 opdaget af Thomas Overskou på Alhambra i Kbh. og blev via Casino ansat på Det kgl. teater hvor han virkede ved operaen til 1893.

Familie

Forældre: operasanger Harald Edvard C. (1838-1919) og Ernesta Felicita Simonsen (1843-1916). Gift 9.8.1918 i Fredericia med skuespiller Carl Worm, født 3.8.1889 i Thisted, død 3.11.1961 på Frbg., s. af købmand, sparekassedirektør Niels Petrus W. (1845-1922) og Sophie Antoinette Obbekjær (1849-1930). Ægteskabet opløst.

Udnævnelser

Ingenio et arti 1930.

Ikonografi

Mal. af Bertha Green (Dorph), 1890 (Teatermus.). Tegn. af samme. Mal. af Valdemar Hansen, 1902, tegn. af E. Utzon Frank, 1910 og tegn. af Vald. Møller, ca. 1920 (alle tre Teatermus.). Tegn. af Emil Krause, af Sven Brasch, 1944, og af Viggo Thomsen s.å. (Teatermus.). Foto.

Bibliografi

G.C: Memoirer, 1919. G.C: Jeg gav aldrig op, 1945. -Herman Bang og G. Hetsch i Teatret VI, 1906-07 122-25. Kn. Voeler i Socialdemokraten 14.3.1947. Emanuel Sejr: Aarhus Theater gennem 50 år, 1950. Gunnar Sandfeld: Thalia i provinsen 1870-1920, 2. udg., 1968. Samme: Teaterkunst på små scener, 1969.

Læs også om Gerda Christophersen i Gyldendals Teaterleksikon og i Leksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om Gerda Christophersen
Gerda Christophersen
1870-1947, dansk skuespiller og teaterdirektør. Debu ...Artikel i Gyldendals Teaterleksikon
Gerda Christophersen
1870-1947, dansk skuespiller og teaterleder. ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
Ellen Gottschalch
2.5.1894-18.2.1981,dansk skuespiller. Hun var ...Artikel i Den Store Danske
Genboerne
egl. Gjenboerne , komedie af J.Chr. Hostrup , ...Artikel i Den Store Danske
Dagmarteatret
Københavns tredje privatteater, åbnet i 188 ...Artikel i Den Store Danske
Flagermusen
ty. Die Fledermaus , operette i tre akter af J ...Artikel i Den Store Danske
Holger Reenberg
1872-1942, dansk skuespiller. Reenberg debuterede 18 ...Artikel i Den Store Danske
Kristine
se Christine . ...Artikel i Den Store Danske
Berthe Qvistgaard
11.8.1910-23.10.1999, dansk skuespiller og rekto ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
KaKrogh
17/07/2011
  • Læst 582 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki