Gert Londemann, 21.4.1718-3.3.1773, skuespiller. Født i Smidstrup, Ribe stift, død i Kbh. (Garn.), begravet sst. (Garn.). L. som var fjernt beslægtet med statsminister M. G. Rosencrone, blev 1739 student fra Kolding, men endnu otte år senere havde den muntre fyr med det skalkagtige ansigt ikke taget teologisk embedseksamen skønt han havde løfte på faderens embede i Smidstrup. Da Kbh. 1747 atter skulle have et teater forlod han studiet og gav sig sin komiske evne i vold, sit vittige, godmodige efterlignelsestalent hvormed han ofte havde moret sine kammerater. På det interimistiske teater Bergs hus i Læderstræde debuterede han 14.4.1747 som Henrik i Den politiske Kandestøber. Det overdådige lunes første repræsentant på vor scene blev snart en af repertoirets bærere, særlig da teatret på Kongens Nytorv 1748 var åbnet, og tilfældet ville at han i sin nærmeste medspiller, N. H. Clementin, fandt en lykkelig modsætning der supplerede ham: L. var kåd, rund og gemytlig, Clementin mager og tør, men begge meget lattervækkende. L.s forvandlingsevne var uden grænser, og hans stemme kunne varieres i det uendelige. Mange af hans kåde indfald levede længere end han selv, fx i kandestøberdrengens rolle der ved siden af Oldfux i Den Stundesløse. Den pantsatte Bondedreng, Jacob Skomager, skolemesteren i Julestuen og Henrik i Maskerade hørte til hans mest berømte figurer. L.s "Herskab over Publikum", som P. F. Suhm omtaler, var suverænt; han kunne tillade sig enhver improvisation, fx at kopiere kendte folk der overværede forestillingen, eller umotiveret vise sit komiske ansigt i første kulisse under opførelsen af en tragedie, men gik han end ud over naturens mål og måde skete det på grundlag af den erfaring at tilskuerne ville "le for deres penge", og J. C. Tode bevidner at alle indfald klædte L., naturkomiker som han var. "Man sukker, for han er ey meer, man husker, hvad han var og leer," skrev J. H. Wessel under hans portræt. Men Harlekins, Crispins, Scapins, Sganarels og Henriks løsslupne fremstiller formåede også at agere hykleren Tartuffe således at ingen, skrev P. Rosenstand-Goiske, kunne genfinde den "overgivne Acteur".

L. ældedes tidligt og stræbte at komme bort fra teatret. Rørende er hans ansøgninger om at blive færgemand, skriver eller graver. "En slig Katastrophe vilde gøre en teatralsk Person til et Menneske," skrev han. Jens Juels portræt af ham viser ham både som skalk og alvorsmand, et ansigt der har kunnet spille i mange nuancer, men bag al vis comica, bag alle gavtyvestregerne lever vemod og melankoli, og således skildrer også H. Steffens ham efter traditionen. L. opnåede ingen borgerlig bestilling, men optrådte sidste gang syg til døden 10.2.1773 som Crispin i Det gavmilde Testament, den samme komedie hvori også Clementin sluttede sin livsgerning. L. havde længe mærket, skrev han i forordet til oversættelsen af Brandis" komedie "Tro ingen for vel" at hans svigtende helbred "førte ham uformærkt til femte og sidste Aet og Knudens Løsning i hans Livs Komedie". Teatret spillede Kærlighed uden Strømper til fordel for hans enke.

Familie

Forældre: sognepræst, magister Laurids Gertsen L. (1684-1764) og Sophie Marianne Risom. Gift 27.10.1749 i Kbh. (Cit.) med Bente Marie Møller, født ca. 1730,14.7.1775 i Kbh. (Garn.), d. af N.N. og Bente Marie (gift 2. gang 1740 med spisemester på citadellet Hans Mortensen).

Ikonografi

Stik af F. L. Bradt, 1784, efter tegn. af J. Juel; efter dette træsnit 1863, 1873 samt, efter tegn. af H. Tegner, 1879, og en tegn. (Kgl.bibl.). Tegn. af P. Cramer (Teatermus.). Afbildet s.m. Wessel på mal. af V. Neiiendam udst. 1940.

Bibliografi

Breve fra da. skuespillere og skuespillerinder, udg. Rob. Neiiendam I, 1911 13-18. - Lommebog for skuespilyndere, udg. Fr. Schwarz, 1784 155-60. Th. Overskou: Den danske skueplads II-III. 1856-60. Edg. Collin i Ludv. Holberg: Comoedier. Jubeludg. III, 1888 20-24. C. Behrend i Pers.hist.t. 6.r.VI, 1915 159. Kl. Neiiendam i Rob. Neiiendam in memoriam, 1967 55-66.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig