Harald Kolling

Harald Kolling, Johan Frederik Harald Kolling, ved dåben Kelling,  29.4.1835-11.12.1904, skuespiller. Født i Kbh. (Petri), død sst., begravet sst. (Vestre). Som tobaksspindersvend spillede K. dilettantkomedie hvad der dengang var almindeligt blandt mange håndværkere. Direktør H. W. Lange så ham optræde i dilettanternes eldorado, Kalkeballen i St. Kannikestræde og engagerede ham til sit nye Folketeater på Nørregade, i hvis åbningsforestilling 18.9.1857 K. medvirkede i en lille rolle, den første af hans mere end 450 figurer, og hermed var en forbindelse knyttet der blev til stor glæde for det københavnske borgerskab, blandt hvis yndlingsskuespillere K. var i mange år. Langt mere end sin samtidige Otto Zinck prægede K. den folkelige scene med sin tilforladelighed, sit diskrete lune og sin evne til at karakterisere. K. var en dramatisk naturbegavelse, under hvis hænder stoffet fik scenisk liv i en egen hyggelig form der hverken savnede fantasi eller komik, og som altid var præget af kunstnerens respekt for opgaven. Den lille mand med det fortræffelige sceneansigt blev som ingen anden fremstilleren af borgere fra det gamle voldkvarter hvor Folketeatret har til huse, de flittige, brave håndværkere der med varm overbevisning kunne sige det fornemme pak sandheden eller røre til tårer når de priste hjemmets glæder. Hans forvandlingsevne fejrede triumfer når han spillede Bassing i Redaktionssekretæren mens han som Tanne i Hun skal debutere viste sin evne til at forene det komiske med det rørende. En sæson, 1870–71, var K. knyttet til Det kgl. teater, men han trivedes ikke i et miljø hvor han ikke optrådte hver aften. Så vendte han tilbage til Nørregades teater og forblev der, med sin formende evne i behold, til han 14.9.1901 optrådte sidste gang. H. Hellemann og E. Helsengreen blev hans arvtagere, men det som på scenen var hans egenart, noget stilfærdigt og elskeligt, småborgerens beskedne følelsesliv i voldenes tid, forsvandt med K. Han var den første privatteaterskuespiller som modtog ridderkorset. Hans søn, Valdemar Henrik Vilhelm K. (1863–1912) havde 1884 sin københavnske debut på Casino og tilhørte hovedsagelig denne scene sit liv til ende.