Holger-Madsen

Holger-Madsen,  11.4.1878-30.11.1943, skuespiller, instruktør. Født i Kbh. (Vor Frels.), død sst., begravet på Ass. kgd. H.-M. der var døbt Holger Madsen satte 1911 en bindestreg mellem sit for- og efternavn hvilket bevirkede at han mellem venner gik under navnet Holger Bindestreg. H.-M. debuterede som skuespiller på Rønne teater 1896 og fortsatte som provinsskuespiller indtil han 1905 kom til Casino i Kbh., hvor han blev til 1912. 1912–14 var han ansat på Dagmar teatret. Han debuterede som filmskuespiller 1908, virkede i de følgende år ved forskellige filmselskaber som skuespiller. Hans første filminstruktion var ved Biorama, 1912, og n.å. blev han engageret som instruktør af Nordisk Films Kompagni, hvor han arbejdede som skuespiller og instruktør, indtil han 1920 tog mod et instruktionstilbud fra et tysk selskab. H.-M. arbejdede indtil talefilmens gennembrud omkring 1930 i Tyskland, vendte derefter tilbage til Danmark hvor han fortsatte som filminstruktør indtil 1936. 1937 fik han bevillingen til Enghave bio som han ledede indtil sin død 1943.

H.-M. viste som teaterskuespiller et enestående maskeringstalent og var højt værdsat for den omhu og dygtighed hvormed han forstod at tegne en birolle. Disse evner udnyttede han også inden for filmen. Han gjorde lynkarriere på Nordisk Films Kompagni som instruktør og blev allerede efter få måneders engagement betroet at iscenesætte film med selskabets topstjerner Betty Nansen og Valdemar Psilander. H.-M. havde en udtalt evne til at skabe miljø i sine film, fx Evangeliemanden fra 1915, dyrkede ofte det sære, "maleriske", og optagelserne blev fint understøttet af H.-M.s kameramand på næsten alle hans film, Marius Clausen. H.-M. var en foregangsmand i anvendelsen af kunstigt lys og forstod at modellere ting og personer med sidelys for opnåelsen af dybde i billederne. Ole Olsens (1863–1943) stort anlagte fredsfilm Ned med Vaabnene fra 1914 efter Bertha von Suttners roman af samme navn, blev instrueret af H.-M., og gribende scener fra en kolerakirkegård under en krig viser endnu en gang hans sans for sære, her uhyggelige miljøer, men filmen viser også hans begrænsning: en manglende fornemmelse for klipningens betydning, hvilket gør de mange slagscener livløse og kedelige. På dette punkt var afstanden til D. W. Griffiths dynamiske scener i En Nations fødsel (1915) meget stor. Sciencefictionfilmen Himmelskibet, 1917, om nogle videnskabsmænds rejse til Mars er en anden af H.-M.s kendte film. Han arbejder her med et stort opbud af statister som anbringes i maleriske grupperinger, men igen lider filmen under en manglende dynamik. Da H.-M. i slutningen af 20erne vendte tilbage til Danmark blev han ansat på Palladium, hvor han især kom til at arbejde med eftersynkroniseringer af Fyrtaarnet og Bivognens stumfilm. Desuden instruerede han et par talefilm, dog uden større held.