Jean Hersholt

Jean Hersholt, 12.7.1886-2.6.1956, filmskuespiller. Født i Kbh, død i Beverley Hills, Californien, begravet sst. (Forest-Lawn). Efter skolegang på den katolske St. Knuds skole i Kbh. kom H. i malerlære. Teatret trak dog mere, og 1904–05 var han skuespillerelev på Dagmarteatret. Han havde mindre roller på Sønderbro teater (bl.a. i Kaptajn Grants Børn) og deltog i nogle turneer. 1906 medvirkede han i tre af Ole Olsens tidligste film, Konfirmanden, Et Opløb paa Frederiksberg og En ny Hat til Madammen, korte farcer i tidens stil, de to sidste instrueret af Viggo Larsen. 1908 udvandrede han, bosatte sig først i Montreal, siden i New York. Flyttede 1914 til Hollywood hvor han boede til sin død. Han fik hurtigt utallige småroller, og i tiden 1918–22 virkede han desuden som instruktør. Sine første betydelige roller fik han i John S. Robertsons Tess of the Storm Country, 1922 og Erich von Stroheims filmhistorisk skelsættende gigantdrama, Greed, 1924. Andre vigtige roller fik han i Henry Kings Stella Dallas, 1925, Ernst Lubitsch' The Student Prince, 1927 og D. W. Griffiths The Battle of the Sexes, 1928. Efter talefilmens gennembrud lykkedes det H., i modsætning til så mange andre indvandrede skuespillere i filmbyen, at bevare sin status, og op gennem 1930erne fremtrådte han som en hyppigt anvendt karakterskuespiller der med betydelig maskeringskunst forstod at skabe et rigt varieret persongalleri, eksempelvis i film som EDMund Gouldings Grand Hotel, 1932 hvor han spillede sammen med Greta Garbo, Lubitsch' The Man I Killed, 1932, Richard Boleslawskis Men in White, 1934 og Allan Dwans Heidi, 1937. Hans succesrigeste rolle var som titelfiguren i Kings The Country Doctor, 1936, hvor autentiske femlinger ellers var hovedattraktionen. H.s fremstilling af den glimrende Dr. Christian blev så populær at et vaselinefirma startede en radioserie over figuren med H. som hovedkraft. Der blev i løbet af de følgende 15 år udsendt ca. 800 afsnit, og H., der som ung havde siddet i trange økonomiske kår, blev en velhavende mand. H. fortsatte med at spille mindre filmroller indtil kort før sin død, sidst i Nicholas Rays western Run for Cover, 1955.1 alt medvirkede han i 443 film. H. der blev amerikansk statsborger 1920 bevarede kontakten med sit oprindelige hjemland og blev, efterhånden som hans position i USA voksede, en betydningsfuld formidler af danskamerikanske fællesinteresser. Han oversatte samtlige H. C. Andersens eventyr til engelsk (1949) og udgav H. C. Andersen og Horace E. Scudder. En Brevveksling, 1948. Under krigen arbejdede han som præsident for foreningen NADA (National America Denmark Association) der ydede moralsk og materiel støtte til kampen for danskheden. Efter krigen var han med til at sikre SAS trafikrettigheder på USAs vestkyst. Han var direktør for handelskammeret i Hollywood og vicepræsident for Rebildselskabet hvis museum rummer en H.-samling. H. modtog en lang række udmærkelser og tillidshverv. Han var æresdoktor ved flere amerikanske universiteter, modtog en "Oscar" for sin indsats for filmen (1950), var præsident for Academy Motion Picture Arts and Science og for Motion Picture Relief Fund der hjalp aldrende filmfolk. – H. har en position i amerikansk stumfilm og tidlig tonefilms historie som en betydelig karakterskuespiller, men hævdede sig desuden nok så meget gennem en succesfuld indsats i en række andre kulturelle og sociale sammenhænge. Hans store samling (ca. 500 nr.) af førsteudgaver af H. C. Andersen -manuskripter, tegninger m.v. – skænkedes 1951 til det amerikanske nationalbibliotek (Library of Congress); trykt katalog udkom 1954.