Lulu Ziegler

Lulu Ziegler,  18.4.1903-14.11.1973, skuespiller, sceneinstruktør. Født i Sorø, død i Kbh. Efter 1921 at være blevet student fra Sorø studerede Z. nogle år i Kbh., men følte sig mere og mere tiltrukket af teatret. Hun blev elev på Det ny teater hos Svend Methling og spillede mindre roller i bl.a. Broadway og Peer Gynt. Sin egentlige debut fik hun 1930 på dette teater som Jenny fra bordellet i Laser og pjalter mtå Osvald Helmuth som Macheath. Nogen større teaterkarriere opnåede hun imidlertid ikke. Hun var i et par sæsoner knyttet til Betty Nansen teatret, og da hendes mand Per Knutzon midt i 30erne blev direktør for Riddersalen spillede hun adskillige roller dér, fx Polly i Laser og pjalter samt i Op og ned med Jeppe og i andre revyer med tekster af Poul Henningsen. Men på det tidspunkt var det afgørende vendepunkt i hendes sceniske løbebane indtruffet. 26.11.1933 debuterede hun som visesanger i Riddersalen med sit eget viseprogram, og fra da af blev visen hendes foretrukne genre. I den koncentrerede musikalske udtryksform kom hendes dramatiske talent til fuld udfoldelse.

Z. fik hurtigt sin egen stil på grænsen til manér, der gjorde hende let at efterligne, ja, at parodiere. Men hvad der ikke kunne efterlignes var hendes kvindelige pikante charme og hendes lyriske, ofte sentimentale patos, sådan som den bl.a. senere slog igennem i viser som Ved kajen og Den sidste turist i Europa. På linie med diseuser i Tyskland og Frankrig ramte Z. gennem sin visekunst noget centralt i tiden, politisk, socialt og litterært. Eller som hun engang sagde i et interview: "For mig er visen teaterkunstens journalistik". Hun havde længe planer om at starte en litterær cabaret, men optrådte i stedet på vekslende scener i Kbh. med gæstespil i det øvrige Norden bl.a. på Blanche teatern i Stockholm. 1938-39 opholdt hun sig i Paris. Men da krigen brød ud tog hendes planer fastere form, og i foråret 1940 åbnede hun sin egen cabaret – Lulu Zieglercabareten – i Grand Café på Kongens Nytorv. Den blev omgående en succes og et samlingspunkt i den mørke tid under krigen -ikke bare takket være værtinden, men også i kraft af det personale hun samlede omkring sig, fx Helge Kjærulff-Schmidt og Sigfred Johansen. 1942 blev tiderne så vanskelige at hun måtte lukke, og først 1948 vendte hun tilbage til cabareten efter at have tilbragt de sidste besættelsesår i Sverige. Succesen fulgte hende også efter krigen på omtrent de samme betingelser som før, men allerede n.å. overlod hun ledelsen af cabareten til andre uden dog derfor at lade sig detronisere fra den position som "cabaretkunstens nordiske dronning" hun efterhånden havde opnået. Tværtimod optrådte hun på mange af de cabareter der i 50erne opstod i Kbh. med hendes som forbillede, og hun befæstede den popularitet hun havde vundet i Sverige og Norge – i Stockholm drev hun en overgang sin egen cabaret. Herhjemme nærmede hun sig mere og mere teatret. Fx var hendes Lulus lysthus i Gilleleje somrene 1960-64 en blanding af cabaret og revy – samtidig med at dette initiaitv pegede hen på den virksomhed der kom til at fylde de sidste ti år af hendes liv: iscenesætterens. Sin egentlige debut som iscenesætter fik hun 1963 på Odense teaters studioscene Værkstedet med James Saunders' Næste gang synger jeg for dig. Men ellers var det først efter en række instruktørsejre på Göteborg stadsteater og på Nationaltheatret i Oslo bl.a. med Kjeld Abells Miss Plinckbys kabale og Harold Pinters Hjemkomsten man for alvor turde anvende hende herhjemme. Hun iscenesatte en række skuespilforestillinger på Ålborg teater, men hendes primære talent som iscenesætter lå nok inden for musicalen. På Odense teater iscenesatte hun 1968 den første danske opførelse af Cabaret som hun n.å. ligeledes satte op på Det danske teater, hvor hun senere skabte en spændende version af Laser og pjalter. På Gladsaxe teater fik hun en enkelt opgave som musical-iscenesætter – med Your Own Thing efter Shakespeares Helligtrekongersaften – og hun stod ved sin død midt i en frugtbar virksomhed på vej ind i et for hende nyt land. Blandt de sidste forestillinger hun iscenesatte var C. E. SoyasParasitterne og Eugéne O'Neills Alverdens rigdomme. Hun spillede også en enkelt rolle på teatret i Finn MethlingsDen vidunderlige hermafrodit på Hvidovre teater 1972. – Søsteren Aase Z. (1906-75) gennemgik Det kgl. teaters elevskole, optrådte især i revyer og på cabaret samt som sanger i radioen hvor det meste af hendes virke som tilrettelægger af litterære, især lyriske udsendelser efterhånden kom til at ligge. Hun forsøgte sig også som iscenesætter på teatret og i TV.