Marie Cathrine Preisler, 19.12.1761-28.5.1797, skuespiller. Født i Kbh. (?), død sst. (Frue), begravet sst. (Ass.). P. var uden større dannelse da hun 1776 optoges på syngeskolen ved Det kgl. teater hvor hun debuterede 27.2.1778 som Pyrrha i G. Sartis syngestykke Deucalion og Pyrrha. Men hun var smuk og indtagende, og et godmodigt sind lyste i hendes store, talende øjne. Først sejrede hun ved sit ydre og stemmen, en klar sopran, men efter Caroline Walters flugt 1780 blev muligheden for hendes udvikling stærkt forøget gennem et stort repertoire i lystspillet, bestående af skalkagtige piger og kokette fruer, medens hun virkede traditionel i den alvorlige komedie eller sørgespillet (grevinde Orsina i Emilie Galotti). Hendes mod og friskhed ængstede P. Rosenstand-Goiske, som lod hende vide at der var forskel på frækhed og frihed i det kvindelige væsen, men P.s naturel lod sig ikke afrette; hun var på scenen mere soubrette end verdensdame og blev aldrig dannet i konventionel forstand. Men en naturbegavelse var hun, hjertelig og sprudlende, og Jens Juel malede gentagne gange hendes dejlige skikkelse. Fra 1780 til ca. 1790 var hun teatrets mest yndede aktrice i roller som P. A. C. Beaumarchais' Susanne og Rosina, Trine i Fejltagelserne og lady Teazle i Bagtalelsens Skole, de to sidste kreeret af hende på vor scene; som Roxelane i Soliman den Anden forevigede Jens Juel hendes lade ynde, og allermest beundret var hun når rollen krævede konstrueret naivitet eller enfoldighed eller sprudlende friskhed (fx opvartningspigen i Kinafarerne). P. var en ungdommens fremstiller: på scenen mester i det skalkagtige pikanteri, og uden for den grænseløst letsindig i en livsførelse der gav bysladderen næring ved utallige historier om den letlevende aktrice. Året før sin død var hun hovedpersonen i "Dyvekefejden" hvor P. A. Heiberg kraftigt forsvarede hende mod det overgreb hun led da K. L. Rahbek svigtede hende og skaffede sin veninde madame J. Rosing Sigbrits rolle i "Dyveke" som O. J. Samsøe havde skrevet for P. Men hendes uordentlige liv mærkede hende tidligt, og kun 36 år gammel døde hun i trange kår. Hun optrådte sidste gang 25.4.1797 i en af sine glansroller, Constance i De forliebte Haandværksfolk der også er knyttet til hendes mands historie. Blandt de nysgerrige som blændet af hendes talentfulde og omtumlede tilværelse trængte ind i hendes stue for at se hendes lig var den 18-årige Adam Oehlenschläger. Teatret måtte betale begravelsen.

Familie

Forældre: muligvis tjener Lars Devegge og Barbara Wolff. Gift 4.12.1778 med skuespiller J. D. P., født 16.11.1755 i Kbh. (Slotsk.), død 2.4.1809 sst. (Fred. ty.), s. af hofkobberstikker, professor J. M P. (1715-94) og Anna Sophia Schuckmann (1720-1800). Ægteskabet opløst 1795.

Ikonografi

Mal. af Jens Juel, 1782, og malet i rolle af samme. Kopi efter Juel af V. Henriques (Teatermus.). Stik af D. Berger, 1787, efter tegn. af E. Pauelsen. Fremstillet på satirisk stik af G. L. Lahde, 1796. Mal. (Det kgl. teater). Mal. af C. A. Lorentzen (Gunderslevholm). Relief af F. L. Zuschlag (Bakkehusmus.). Malet i rolle af Hans Hansen (Teatermus.). Relief af N. Dajon ca. 1798 (Teatermus., afstøbning af det forsvundne gravmæle), stik af gravmælet af G. L. Lahde ca. 1810, efter dette træsnit af H. P. Hansen, 1910. Træsnit af Hansen, 1835, og af R. Neergaard, 1889. Mal. af H. C. Vantore, 1903 (Teatermus.).

Bibliografi

Breve fra da. skuespillere og skuespillerinder, udg. Rob. Neiiendam I, 1911 163-66. – P. Rosenstand-Goiske: Kritiske efterretn., udg. Chr. Molbech, 1839.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig