Sigfred Johansen, 31.5.1907-18.7.1953, skuespiller. Født på Frbg. (Markus), død på Frbg., begravet på Frbg. ældre kgd. Efter at have læst hos Robert Schmidt kom J. til Harald Stabehis turné og optrådte 1928–30 i provinsen. Sin egentlige debut fik han på Betty Nansen teatret 1930 i lystspillet Den første Mrs. Fraser. Hans charme, elegance og lette, blidt ironiske moderne replik placerede ham hurtigt i det københavnske komedie-repertoire bl.a. på Fønix teatret (Aveny), Casino og Folketeatret. 1935–40 var han påny knyttet til Betty Nansen teatret hvor han vakte interesse bl.a. i Leck Fischers Barnet og I det tomme hus samt som den kyniske Ulrich i Kaj Munks I brændingen. Revyen og kabaret'en dyrkede han også, men det var på filmen – i I dag begynder livet og Tak fordi du kom, Nick – han i årene omkring 1940 for alvor demonstrerede hvilke muligheder hans talent rummede. Han var tidens type, på én gang følsom og blasert. På filmen indledte han det samspil med Berthe Qvistgaard som de 1941–42 fortsatte på Riddersalen. Det kulminerede i Strindbergs Frøken Julie hvor J. som tjeneren Jean frugtbargjorde den kynisme der ofte syntes at være skyggesiden af hans elegante kunst – den blev "undermenneskets kynisme over for den verden, hvis følelsessvingninger forekommer den følelsesløse at være hysteri" (Frederik Schyberg). J.s nervøse temperament bragte ham lejlighedsvis ud i kriser og sygdomsperioder hvor han overvejede at forlade scenen. Men 1945 fik han et glansfuldt come back som tryllekunstneren i G. K. Chestertons Magi på Allé scenen – figuren havde en udstråling, et skær af hemmelighedsfuld mystik som gjorde den til den stærkeste og mærkværdigste i hans karriere. I det hele taget var det i disse år i midten og slutningen af 40erne J.s talent nåede sin rigeste og mest modne fase – med den feje forræder i Jean-Paul Sartres Lukkede døre på Frederiksberg teater (Aveny) 1946 og titelrollen i Jean Anouilhs Den rejsende uden bagage på Allé scenen 1948 som højdepunkterne. Finere og mere indtrængende kunst end i disse roller – der begge spiller på smerten og de svigtede idealer – kom J. aldrig til at vise. Også på filmen (Hr. Petit, Soldaten og Jenny) og i radioen (Apollon fra Bellac) hævdede han sit format og sin egenart. Men de lystspilroller han senere kom til at spille på Det ny teater, Folketeatret og Allé scenen udnyttede kun den vittighed og elegance på grænsen til det virtuose hvormed han altid havde forstået at besnære og besejre publikum. Det gjaldt også den meget store succes han sammen med sin hustru Lily Weiding fik i komedien En af tusind i Riddersalen året før sin død.

Familie

Forældre: musiker, kommunelærer Lars Jakob J. (1875–1949) og Signe Christensen (1876–1946). Gift 1. gang 24.12.1928 på Frbg. (b.v.) med Elinor Willi Laura Wilhelm, født 2.6.1904 på Frbg. (Thomas). Gift 2. gang 19.12.1945 i Kbh. (b.v.) med skuespiller Lily Weiding, født 22.10.1924 i Kbh. (Frbg. k.), d. af kontrabassist Paul W. (født 1895) og Maria Gaarsdal, f. Christensen (1895-1984). – Bror til Gunnar J.

Ikonografi

Tegn. af Max Ulvig, 1942 (Teatermus.). Foto.

Bibliografi

Interview i Politiken 18.2.1945. – Sv. Kragh-Jacobsen i Berl.tid. 19.7.1953. Kn. Poulsen i Politiken s.d. Jørgen Budtz-Jørgensen i Nationaltid. s.d.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig