Viggo Lindstrøm, Viggo Oluf Eugen Lindstrøm, 12.1.1859-17.6.1926, skuespiller, teaterdirektør. Født i Kbh. (Frue), død på Frbg., urne på Frbg. kgd. Efter sin konfirmation blev L. ansat i L. Haubros vinstue ved Holmens kanal hvor hans omgang med skuespillere fra Det kgl. teater, især Wilh. Wiehe d.æ., vakte og nærede hans sceniske lyst. Han var et kvikt hoved og havde stor læsetrang, og ved selvstudium nåede han, der fra piccolo avancerede til kontorist, så vidt at han kunne begynde sin teaterbane 3.12.1880 i Stavanger hvor han ved Claus Olsens selskab debuterede som en halvkomisk elsker i lystspillet Doktor Staal. Efter at have udført en mængde roller i norske provinsbyer tilhørte L. Dagmarteatret fra dets åbning 7.3.1883, og her udviklede han sig til en dygtig komisk karakterfremstiller hvis grundtone var en blanding af robust lune og folkelig romantik. Det var på disse egenskaber, støttet af en udmærket sangstemme at L. 2. juledag 1886 fik sit store gennembrud som Jens Daglykke i Landsoldaten, til hvilken rolle hans brede, korthalsede skikkelse i særlig grad passede. Denne nationalfigur hvis popularitet begunstigedes af forsvarsbevægelsen skaffede L. - som den første blandt privatteaterskuespillerne - et rejsestipendium fra staten og dertil fast ansættelse ved Det kgl. teater hvor han optrådte første gang 3.9.1888 som gårdejer Lyng i Tordenvejr. Men det repertoire L. udførte i de følgende tre sæsoner tilfredsstillede ham ikke, og 1891 vendte han tilbage til Dagmarteatret der nu blev hans virkeplads til 1902, i sæsonen 1896-97 tillige som meddirektør (intendant). Denne periode var den frodigste i L.s kunstnerliv, og højest nåede han hvor rollen var præget af hans barokke fantasi fx som Anders Svendssøn i Varulven, narren i Dansen paa Koldinghus, faderen i drømmespillet Lille Hanne; naturtro skikkelser var krovært-maleren i Ungdomsleg, degnen i Bønder og arrestforvareren i En Tilstaaelse hvorimod hans temperament ikke strakte til i Ludvig XIs rolle i C. Delavignes skuespil af samme navn. 1902 overgik L. til Folketeatret (dr. Jüttner i Hans Højhed), og det var aftalen at han skulle være direktør J. F. S. Dorph-Petersens efterfølger, men han brød med teatret og allierede sig med aktieselskabet Bona der påtog sig den opgave at få Det ny teater på Vesterbrogade rejst. Kbh.s fjerde store privatscene blev åbnet 19.9.1908, og blandt L.s første personale var Poul Reumert, Clara Pontoppidan, Cajus Bruun, Charles Wilken og Rasmus Christiansen. Han styrede med vekslende held (Nils Peter Svane, Dollarprinsessen), men måtte 1911 på grund af økonomiske vanskeligheder forlade ledelsen. 1912 fik han ved Det kgl. teater et løst engagement som ved direktør Karl Mantzius" afgang ikke ombyttedes med fast ansættelse, og fra 1916 havnede han atter ved Dagmarteatret hvor han virkede til sin død (sidste optræden 19.4.1926 som Johansen i Kobberbryllup). - L. var en virksom natur. Hans kendemærke som kunstner var en nøgtern, borgerlig virkelighedssans, parret med et romantisk drag imod det sære og barokke. Skummel uhygge kunne han især fremstille. Uden for scenen var han en glimrende historiefortæller, men lunet gik i væsentlig grad tabt når han skrev. L.s franske interesser var forenet med stærk kærlighed til det svundne Kbh. som kom til udtryk i hans skildring af forlystelseslivet i København i Tredserne. 1913 og i hans to selvbiografiske bøger Fra den gamle Vinkælder til Det kgl. Teater, 1924 og Teatererindringer og Oplevelser, 1925, der navnlig indeholder gode bidrag til Dagmarteatrets tidlige historie.

Familie

Forældre: skræddermester Hans Oluf L. (1823-71) og Christiane Adolphine Mauritzen (1832-1916, gift 1. gang 1850 med bødkermester Johan Joachim Giese, ca. 1816-53). Gift 1. gang 20.8.1884 i Birkerød med Sofie Louise Kirstine Olsen, født 18.2.1855 i Tølløse, død 12.2.1929 på Frbg. (gift 1. gang med grosserer Rudolph Aastrup Dall, 1852-81), d. af gartner, senere fotograf, sidst købmand i Frederikssund Peter O. (1825-87) og Marie Caroline August (1822-1914). Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 2.6.1904 i Kbh. (Helligg.) med skuespiller Vera Beyer, født 7.8.1882 i Malmö, død 13.8.1946 på Frbg., d. af redaktør ved Sydsvenska Dagbladet David Lorentz B. (1831-1907) og Adelaide Vilhelmine Warburg (adopt. Cetti) (født 1856).

Ikonografi

Afbildet i rolle på træsnit af G. Pauli, 1887. Træsnit 1896. Tegn. af Chr. Krogh (Teatermus.) og af Albrecht Schmidt, 1901 (sst.). Afbildet på tegn. af H. E. Melchior, 1909 og på tegn. af Albrecht Schmidt (Fr.borg). Tegnet i roller af Vald. Andersen og Vald. Møller (begge Teatermus.). Mal. (sst.). Foto.

Bibliografi

V. L.: Fra den gamle vinkælder til Det kgl. teater, 1924 og Teatererindringer og oplevelser, 1925. - Robert Neiiendam i Politiken 20.6.1926. Samme: A/S Kbh.s Hippodrom. Folketeatret 1845-1945, 1945 173f.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig