Cai Hegermann-Lindencrone (teaterchef)

Cai Hegermann-Lindencrone, Cai Ditlev Hegermann-Lindencrone, 21.10.1881-1.8.1947, teaterchef. Født i Firenze, død i Gentofte, begravet i Kbh. (Garn.). Indtil sit tolvte år opholdt H.-L. sig dels i Rom, dels i Stockholm hvor faderen var gesandt; 1899 blev han student fra Roskilde, og da han 1905 havde taget juridisk embedseksamen Fik han ansættelse i udenrigsministeriet hvorfra han 1908 overgik til kultusministeriet; 1919 blev han fuldmægtig, 1931 kontorchef. H.-L. interesserede sig især for sager vedrørende folkeskolen og højskolen og var medarbejder ved Haandbog i Lovgivningen vedr. Folkeskolen. Han var formand for Den internationale højskole i Helsingør og for Louis Petersens legat (højskolen Købmandshvile). 1938 kaldtes han til posten som chef for Det kgl. teater og kapel. Hans første sæson blev vanskeliggjort ved Johannes Poulsens pludselige død, og i begyndelsen af den følgende sæson brød anden verdenskrig ud og ændrede mange planer. Men trods disse alvorlige forhindringer og landets forandrede politiske forhold lykkedes det H.-L. besindigt at fastholde teatrets nationale linje gennem et repertoire hvor den danske klassik bl.a. blev repræsenteret af Sanct Hans Aftenspil, Ole Lukøje, Don Ranudo og operaen Holger Danske. Blandt arbejder af nyere danske dramatikere og komponister han fremførte, var Kaj Munks Egelykke, Knud Sønderbys En Kvinde er overflødig, C. E. Soyas To Traade, operaen Marie Grubbe, balletten Vaaren og Riisagerballetterne. H.-L. var en human chef med slægtskultur og mange kundskaber, og dertil havde han personligt mod. Da tyskerne truede med at sprænge teatret i luften flyttede han ind og overnattede på sit kontor for derved at beskytte bygningen.