Meïr Feigenberg, 14.1.1923-15.3.2006, teaterchef. Meïr Feigenberg blev født af russiske forældre i Berlin, men dansk student fra Skt. Jørgens gymnasium 1941. Efter arbejde på Studenterscenen blev han i 1947 landets yngste teaterdirektør. Frem til 1950 ledede han Riddersalen. Åbningsforestillingen var J.-P. Sartre (I anstændighedens navn, 1947) og herefter fulgte Tennessee Williams (Glasmenageriet, 1948 og Lily Weidings gennembruds-forestilling Flyvende sommer, 1949), Garcia Lorca og Anton Tjékhov, specielt sidstnævnte stod Meïr Feigenberg nær som det vil fremgå af hans lille afhandling om K. S. Stanislavskij og Moskvas kunstnerteater, MX4T (1945).

Sine ideer om et københavnsk kunstnerteater omsatte han på Frederiksberg teater (Aveny) fra 1950 til 1952 hvor han præsenterede Bodil Ipsen i Christopher Fry's Damen vil nødig brændes og Kirsebærhaven, holdt urpremiere på Kjeld Abells Vetsera blomstrer ikke for enhver og lod Ingeborg Brams og Inge Hvid-Møller mødes i Williams' Den tatoverede rose. Kun 29 år gammel trak han sig tilbage som teaterchef – "uden gæld, men med tab" – for at være opsparet til bedre tider.

Frem til overtagelsen af Det ny teater 1966 var Meïr Feigenberg forretningskonsulent for B & W. Som program forud for åbningsforestillingen – Ernst Bruun Olsens Bal i den Borgerlige – satte Meïr Feigenberg "at gøre teatret vedkommende og nutidigt for et større publikum end før". Repertoiret – Edward Albee, Peter Weiss og Aleksandr Ostrovskij – var kvalitativt vægtigt, men publikum blev borte undtagen til Broadway-succesen Skat, jeg kan ikke høre -.

I 1969 overtog F.s dramaturg Knud Poulsen ledelsen af Det ny teater. Meïr Feigenberg var på dette tidspunkt på tale som leder af et nyt dansk teater i Tel Aviv. Efter at have oprettet sit eget teaterforlag (Feigenberg Dramatisk Agentur) blev han 1974 leder af Det danske teater. Denne post beklædte han frem til 1991. Her havde han i en række sæsoner søgt at opfylde kravene til et statsstøttet turnéteater om folkelighed, uden af den grund at slippe det litterært kvalitative repertoire. Specielt viste han sig at have et åbent øje for talenterne i den yngste skuespillergeneration – navne som Anne-Lise Gabold og Lane Lind, Karen-Lise Mynster og Kurt Ravn, Jesper Christensen og Tommy Kenter, Stina Ekblad, Ulla Henningsen og Stig Hoffmeyer – de sidste tre forenet i hans repertoires vel nok fornemste forestilling, Line Kroghs opsætning af Helligtrekongersaften 1979.

1982-85 var Meïr Feigenberg formand for Mosaisk trossamfund.

Familie

Meïr Feigenberg blev født i Berlin, begravet på Mosaisk Vestre Begravelsesplads, København.

F: dr.jur. Leo Feigenberg (1887-1961) og Emma Rabinowitz (1889-1955). -23.6.1953 i Kbh. med skuespiller Pia Ahnfelt-Rønne, født 20.3.1922 i Kbh., død 20.4.2006, d. af skuespiller Hakon A.-R. (1890-1927) og Margaretha Schnitler (1893-1977).

Udnævnelser

R.

Ikonografi

Tegn. af Hans Bendix, 1965 (Fr.borg). Foto.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig