• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ad. Tesdorpf

Oprindelig forfatter AkMil
/pre, function 'web.xml' failed with response:
async operation has not finished

Ad. Tesdorpf, Adolph Valdemar Tesdorpf, 23.10.1859-19.4.1929. Født på Ourupgård, død på Pandebjerg, begravet i Ønslev. T. fik sin første landbrugsuddannelse hos faderen der øvede stor indflydelse på ham. I 21-års alderen blev han forvalter hos inspektør N. P. J. Buus på Rosvang hvor han virkede halvandet år, kom derefter til landbohøjskolen og blev landbrugskandidat 1883. Efter at have afsluttet sin militærtjeneste som sekondløjtnant i artilleriet blev han 1884 landbrugskyndig direktør for den s.å. oprettede andelssukkerfabrik ved Nykøbing F. Han virkede i denne stilling til 1927 og fortsatte derefter som medlem af bestyrelsen til sin død. Selvstændig landmand blev han et par år efter overtagelsen af direktørstillingen ved forpagtningen af Pandebjerg, og her havde han siden sit hjem. Efter faderens død 1889 blev T. godsejer i stort format ved som arv at få overdraget de falsterske gårde Gedsergård, Pandebjerg, Frisenfeld og Ludvigsgave. 1900 købte han Boderup og 1908 Ny Kirstineberg, således at hans samlede besiddelser blev på 1400 ha land. Ved arv havde han i slutningen af 80erne tillige overtaget godset Randen i Østpreussen som han dog solgte nogle år senere, og et år var han ejer af Rudbjerggård ved Nakskov som han havde købt 1889. Lysten til at udvide sine besiddelser bevarede han til sine senere år, og 1925 købte han det 1500 ha store gods Gjorslev på Stevns. De fire gårde han havde overtaget efter sin far var allerede dengang i høj kultur, men de tilkøbte ejendomme bragte han selv i tilsvarende stand og ikke mindst på Gjorslev tog han med megen virketrang fat på godsets forbedring. Som søn af Danmarks førende storlandmand havde T. haft en ualmindelig start, men han formåede også at forvalte arven med selvstændig dygtighed. Driften af hans store ejendomme blev mønsterværdigt gennemført og hørte til det bedste inden for dansk landbrug. Han forstod at vælge sine medarbejdere som han gav megen selvstændighed, og gårdene var søgte som læresteder. Selv tog han sig fortrinsvis af administrationen i forbindelse med de merkantile opgaver som han havde udpræget evne for. I betydeligt omfang blev han desuden draget ind i ledelsen af landbrugets organisationer, var medlem af landsudvalget for anvendelse af udenlandske arbejdere fra dets oprettelse 1908, udvalgets formand fra 1911 til sin død, formand for De samvirkende lolland-falsterske landboforeninger 1911–22, i samme tidsrum medlem af De samvirkende landboforeningers bestyrelse og forretningsudvalg og medlem af Det stående landbrugsudvalg 1917–19. Landhusholdningsselskabet, af hvis bestyrelsesråd han var medlem fra 1902, valgte ham 1919 til repræsentant i landbrugsrådet hvor han var medlem til sin død og præsident 1919– 25. Han havde desuden del i ledelsen af forskellige større erhvervsvirksomheder, således af Dansk frøavlskompagni og Markfrøkontoret; dette aktieselskab var han formand for fra dets oprettelse til sin død. T. var en foretagsom mand med store praktiske og administrative evner, en selvstændig og temperamentsfuld personlighed med et smittende humør, åben, djærv og vennesæl. – Kammerjunker 1887. Hofjægermester 1897. Kammerherre 1921.

Familie

Forældre: godsejer, senere gehejmekonferensråd E. T. (1817–89) og Mary Busch (1820–75). Gift 19.6.1896 i Kbh. (Garn.) med Agnete (ved dåben Agnes) Brun, født 3.6.1870 i Kbh. (Garn.), død 10.1.1955 på Pandebjerg, d. af kaptajn, senere generalmajor, kammerherre Carl August Adalbert Franciscus B. (1824–98) og Ella Amalie Bluhme (1838–1905). – Far til Edward T.

Udnævnelser

R. 1915. DM. 1922.

Ikonografi

Mal. af Arvid Aae, 1905 og af Knud Larsen, 1921 (begge Pandebjerg). Foto.

Bibliografi

A. T.: Breve fra en rejse i vinteren 1886, 1886. – Ugeskr. for landmænd LXIV, 1919 593. C. Moesgaard-Kjeldsen sst. LXXIV, 1929 257–59. T. Westermann i Tidsskr. for landøkonomi, 1929 300–07. Vort landbrug XLVIII, s.å. 251. Torben Hansgaard: Landbrugsrådets tilblivelse, 1976 især 173–75 183–87. Erik Helmer Pedersen: Landbrugsrådet som erhvervspolitisk toporgan, 1979. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

/pre, function 'web.xml' failed with response:
async operation has not finished