Dansk Biografisk Leksikon

Ebbe Sunesen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Ebbe Sunesen, d. 31.1.1208, godsejer. Død ved Lena, begravet i Sorø. S. arvede efter sin far gården Knardrup i Nordsjælland hvortil der hørte meget andet gods; således havde S. ejendomme i Herlev som han skænkede til Esrum kloster, og i Alsønderup ved Arresø. Han stod i venskabsforhold til abbed Vilhelm i Æbelholt, og denne priser i høje toner S.s ædelhed og fromhed. S. hørte til Danmarks anseteste mænd. Kong Knud IV lod ham og hans bror Anders mægle i en fiskeristrid mellem Æbelholt kloster og kronens landboer og på borgen Grønholt 1196 bevidne stadfæstelsen af dommen mellem cistercienserne i Guldholm og cluniacenserne ved Slesvig, og ligesom de andre Sunesønner (undtagen Jacob) hørte han til det broderskab af stormænd hvis navne er optegnede i kong Valdemars jordebog. Størst navnkundighed vandt S. sig som leder af den uofficielle danske interventionspolitik i Sveriges tronstridigheder 1167 var den svenske kong Karl Sverkersen, der var gift med en datter af den danske stormand Stig Hvide og Valdemar den Stores søster Margrete, blevet besejret og dræbt af sin modkandidat Knud Eriksen. Karl Sverkersens spæde søn Sverker (II) blev opdraget hos sine mødrene frænder i Danmark og blev senere gift med S.s datter Benedicte. Efter Knud Eriksens død 1195 lykkedes det Sverker at opnå kongemagten i Sverige, men 1205 måtte han over for Erik Knudsens oprør søge tilflugt hos sine frænder i Danmark som under S.s ledelse udrustede en dansk hær til hans hjælp. Også S.s brødre Lars, Jacob og Peder, biskop af Roskilde, deltog i krigstogtet. Men 31.1.1208 blev den danske hjælpehær oprevet i det blodige slag ved Lena; blandt de faldne var S. og hans bror Lars. S. og Lars blev begravet i Sorø klosterkirke. Af S.s sønner blev Johannes (død 1232) marsk, Peder (død 1256) arvede Knardrup og havde en strid med Erik Plovpenning; af de fire døtre ægtede Cæcilie Jon Reinmodsen og blev ved ham mor til Jon Litle, en anden var gift med en tysk grev Engelbert hvem folkevisen om Lenaslaget berømmer.

Familie

Forældre: Sune Ebbesen (død 1186) og Cæcilia. Gift. – Bror til Anders S., Jacob S., Johannes S. og Peder S.

Bibliografi

Scriptores rerum Danicarum IV, 1776 475 541 543 548; VI, 1786 33 34 39 73. Danm.s middelalderlige annaler, udg. Erik Kroman, 1980. – Danm.s gamle folkeviser III, ved Sv. Grundtvig, 1862 (fot. optr. 1966) 219. Tage E. Christiansen i Middelalderstudier tilegnede Aksel E. Christensen, 1966 77–112. Samme i Det skabende menneske, tilegnet P. V. Glob I 143–57. Erik Ulsig: Danske adelsgodser i middelalderen, 1968. N. Skyum-Nielsen: Kvinde og slave, 1971.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Arresø
Danmarks største sø; 41 km 2 . Søen, der er meg ...Artikel i Den Store Danske
Herlev
forstad nordvest for København; 27.023 indb. (i ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
CAChr
18/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki