Dansk Biografisk Leksikon

Esbern Snare

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Esbern Snare,  1127(?)-.1204. Født i Fjenneslev, død på Sæbygård (?), begravet i Sorø k. E.S.s liv er næsten udelukkende kendt gennem fremstillingen i Saxos Danmarkshistorie hvor han spiller en hovedrolle som eksponent for den tapperhed, fromhed og fædrelandskærlighed der tjente Valdemarernes kongemagt og udgjorde dens støtte.

Efter overfaldet i Roskilde (1157) førte E.S. i et forrygende uvejr Valdemar over til Jylland og udmærkede sig i de følgende kampe bl.a. ved dristig spejderfærd; efter Valdemars sejr gik han ridderligt i forbøn for den fjendtlige hærfører Ulv (Riber-Ulv). På vendertogene omtales E.S. jævnlig som den raske og utrættelige, stundom dumdristige hærmand. Han hørte tillige til kongens fortrolige venner og rådgivere, og hans råd kunne være lige så forsigtige som han selv var forvoven; han deltog med ære i Arkonas indtagelse og Rügens erobring (1169); blandt hans krigsbedrifter dvæler Saxo især ved et tog (1170) mod kuriske og estniske vikinger hvor han under en kamp på øen Mohn i Rigabugten udviste et enestående mod og udholdenhed for at redde kongesønnen Christoffer. Kort efter drog han som gidsel til Norge, og på hjemvejen herfra havde han sin mest eventyrlige oplevelse. Saxo skildrer udførligt hvordan han i Sejrøbugten søgte at slippe forbi en hel vendisk flåde, men blev røbet af den opgående måne og måtte tage kampen op mod overmagten, og hvordan han slap ud af kniben ved at sende en mand til tops i masten og slå ild hvad venderne opfattede som signal til en hjælpeflåde. Han nåede således tilbage til Kalundborg, den af ham opførte borg ved det inderste af "Hærvig" i hvis ly en købstad snart opblomstrede; dennes enestående femtårnede korskirke skyldes ligeledes E.S. Ikke alene i venderkampene, men også i andre livsforhold stod E.S. trofast ved Absalons side. Efter dennes valg til ærkebiskop nævnes han som ombudsmand i Skåne og pådrog sig som sådan skåningernes had fordi han ikke var indfødt skåning; han hjalp (1181) Absalon med at bekæmpe det store skånske oprør. I omsorgen for slægtsklostret i Sorø nævnes de to brødre jævnsides; klostrets gavebog betegner dem som "mægtige Mænd og navnkundige over hele Landet og fremfor hele det Slægtled af Danske". E. S. gav store sjælegaver efter sine to hustruers død og testamenterede klostret sin halve boeslod, ligesom gavebogen roser ham for at han ingen indsigelse gjorde mod at broderen gav størstedelen af sit jordegods til kirker og klostre. E.S.s arvinger forholdt imidlertid i ca. hundrede år Sorø kloster hans gave. Ifølge Huitfeldt endte E.S. sit liv på Sæbygård ved at falde ned ad en trappe og brække halsen. Han overlevedes af sin tredje hustru der efter hans død stod i forhold til kong Valdemar Sejr og fødte ham sønnen Knud (1205-60). E.S. efterlod sig tre sønner og to døtre blandt hvilke den mest navnkundige var fru Ingeborg af Kalundborg.

Familie

Forældre: Asser Rig (død sidst i 1140erne) og Inge. Gift 1. gang med Holmfred. Gift 2. gang med Ingeborg. Gift 3. gang med Helene, d. af den svenske hertug Gudorm. – Far til Ingeborg (død 1267). Bror til Absalon.

Ikonografi

Afbildet på historie-mal. af scener med tvillingebrødrene i vuggen, af A. A. Müller, 1832 og af Agnes Slott-Møller, 1928. Endv. tegn. af S. Abildgaard, 1756, efter forsvundet mal. fra ca. 1570. Statuette af H. V. Bissen (glyptoteket). Radering af L. Frølich ca. 1844. Mal. af Dankvart Dreyer, 1851, og af C. L. Jessen ca. 1863.

Bibliografi

Scriptores rerum Danicarum, udg. J. Langebek IV, 1776 463-531. Scriptores minores, udg. M. Cl. Gertz II, 1922 (fot. optr. 1970) 443-92. Saxonis Gesta Danorum, udg. J. Olrik og H. Ræder I–II, 1931-57. Sakses danesaga, 1925. – Poul Norlund i Sorø I, 1923-24.

Læs også om Esbern Snare i Leksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om Esbern Snare
Esbern Snare
d. 1204, dansk stormand af Hvideslægten, søn af ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
Grev Jakob af Hallands arv
Der fandtes endnu en linie af den danske kongeslæg ...Artikel i Danmarkshistorien
Skåne
det sydligste landskab i Sverige. Med sammenlægn ...Artikel i Den Store Danske
Riget rejses
Alligevel begynder med 1157 den periode af danmark ...Artikel i Danmarkshistorien
vendertogene
1100-t.s danske korstog mod hedenske vendere ...Artikel i Den Store Danske
„Til Jerusalem!” Et forsinket korstog
Også derfor skal det ikke forties, at der var dans ...Artikel i Danmarkshistorien
Absalons sidste år og sidste vilje
Tronfølgeren Knud var af kong Valdemar blevet inds ...Artikel i Danmarkshistorien
„Kong Valdemars Jordebog”
Denne ret uheldige etikette har man i 1700-tallet ...Artikel i Danmarkshistorien
Byerne
De danske, som vendte hjem fra pilgrimsrejser elle ...Artikel i Danmarkshistorien

Om artiklen

Oprindelig forfatter
JOLR
17/07/2011
  • Læst 1354 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki