Mette Rosenkrantz

Mette Rosenkrantz,  1533-2.4.1588, til Vester Vallø m.m., godsejer. Død på Skarhult, begravet i Skarhult k., hvorfra liget synes overført til Frue k. i Kbh. R. havde i sin barndom (1542–43) den senere så berømte Niels Hemmingsen til lærer. Rigdom og høj byrd gjorde hende til et attrået parti, så meget mere som hendes slanke skikkelse og fine, regelmæssige træk heller ikke savnede tiltrækningskraft. Allerede ca. 14 år gammel trolovedes hun med sin første mand, og gennem sine to giftermål nåede hun endnu i en ung alder frem til stillingen som landets ubestridt fornemste adelsdame. Den rigeste var hun sikkert også; portrætternes tynge af guldkæder og ædle stene lyver såvist ikke. Da hendes ægteskab med Peder Oxe viste sig barnløst sikrede han hende 1569 for livstid alt sit jorde- og købstadsgods; i henhold hertil overtog hun efter hans død – dog ikke uden langvarig retstrætte med de andre arvinger – Gisselfeld, Tølløse og Løgismose samt halvparter af Holmegård, Tange og Togerup. I Skåne ejede hun i forening med sine børn af første ægteskab Skarhult og arvede 1586 efter sin mor Totterupholm (Rosendal). Sit egentlige hjem havde hun imidlertid på fædrenegården Vallø som hun delte med søsteren Birgitte, Peder Billes enke; om hendes imponerende byggearbejder her vidner bl.a. C. C. Lyschander: "Hun bygde slet Vallø hen op af ny, over grønneste skove højt op i sky, med tårn og rødeste tinde". - Med myndighed og kraft forbandt R. ægte, om end næppe særlig dybtgående religiøsitet og en vis djærv hjertelighed der navnlig træder smukt frem i hendes forhold til Birgitte Gøye. Hendes egenhændige breve med deres fantastiske retskrivning og stærke dialektpræg frembyder stor sproglig og kulturhistorisk interesse.