P.B. Scavenius

P.B. Scavenius, Peder Brønnum Scavenius,  6.1.1795-4.12.1868, godsejer, politiker. Født i Kbh. (Trin.), død på Gjorslev, begravet i Magleby. S. blev student 1812, privat dimitteret, cand.jur. 1816 og var ansat i rentekammeret til 1834. Efter sin mors død overtog han 1825 Gjorslev og flere hovedgårde på Stevns og købte 1826 Klintholm på Møn. Han var en velbegavet, dygtig og energisk mand, drev astronomiske studier og ejede en stor kort- og bogsamling, men først og fremmest interesserede han sig for godsets drift der skaffede ham fortjent anerkendelse. Han var en periode formand for Præstø amts landøkonomiske forening og medlem af Præstø amtsråd 1842–54. Et resultat af hans foretagsomhed var anlægget af Rødvig havn. Særlig kendt blev S. som godsejer-politiker i Roskilde stænder 1835– 48 hvor han gjorde sig gældende med ikke ringe virkning.

Personlig optrådte S. som den selvbevidste landjunker, politisk som den energiske hævder af sin stands interesser og modstander af de liberale krav om en fri forfatning. Retningslinjen for en væsentlig del af sin parlamentariske virksomhed angav han da han i sin første stænderforsamling over for et forslag om begrænsning af godsejernes jagtrettigheder bemærkede at det syntes som om alle en godsejers rettigheder efter love og kontrakter skulle være genstand for angreb i denne forsamling "hvilken dog alle troede mere var for at beskytte Rettigheder end for at angribe dem". Egentlig agrarisk var hans synspunkt dog ikke idet han også var imod pludselig afskaffelse af industrielle virksomheders toldbeskyttelse. Han lededes i det hele af en stærk tro på det ukrænkelige i ejendomsretten. Under drøftelsen af husmandssagen 1842 protesterede han mod indgreb i grundejernes frie dispositionsret. "Kunstige foranstaltninger" betød i hans opfattelse kun at man ikke havde øje for det store, endnu uløselige spørgsmål om "pauperismen". Som andre og især mange godsejere var S. meget påvirket af liberalistiske og navnlig malthusianske synspunkter, men af feudalt instinkt krævede han samtidig ret for landbrugets arbejdsgivere til at tugte endog gifte arbejdere. Da spørgsmålet om fæsteafløsning rejstes 1844 ville han ikke anerkende selvejet som en absolut bedre besiddelsesform end fæstet, men havde dog et forslag om at fremme selvejet, hvis godsejerne fik ret til at inddrage lige så meget af fæstegodset til fri disposition som de bortsolgte bønderne i selveje. Over for kravene om en fri forfatning påpegede han at det betød en omstyrtning af den gældende statsforfatning, altså revolution. Samme standpunkt fastholdt han som kongevalgt medlem af den grundlovgivende rigsforsamling 1848–49 og foreslog som den eneste at bibeholde kongeloven med visse forandringer som stats-grundlov. I kraftige ord der fremkaldte stærke mishagsytringer karakteriserede han kongens stilling under den nye grundlov som "en Automat", "en pyntet Dukke som man ved højtidelige Lejligheder førte i Procession til Moro for Publikum". S.s forslag opnåede kun seks stemmer. Han blev ikke medlem af den nye rigsdag, men var kongevalgt medlem af rigsrådet 1854– 59 som konservativ helstatsmand. Sin politiske løbebane sluttede han som medstifter og medleder af oktoberforeningen 1865 hvis idé stemte overens med en tanke han havde fremsat i stænderforsamlingen 1844. I S.s kraftige personlighed og uforfærdede politiske holdning er der meget som peger fremad mod sønnen Jacob S. og søstersønnen J. B. S. Estrup. – Adlet 1843. -Kammerjunker 1818. Kammerherre 1840.