Dansk Biografisk Leksikon

Peder Strangesen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Peder Strangesen,  ca. 1170-.1241, godsejer. Død i Ribe. S. ses aliende 1193 at have hørt til kong Knuds fornemste mænd og synes i de følgende år at have opholdt sig hos kongehusets slægtninge, greverne af Orlamunde og Gleichen. Under Valdemar den Store hørte han sammen med Jacob Sunesen til Danmarks mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved sit ægteskab med Ingeborg kom han i besiddelse af Esbern Snares stærke borg, Kalundborg. Han er derfor rimeligvis identisk med den "Peder af Kalundborg" som ifølge Femernlisten i kong Valdemars jordebog var blevet forlenet med tolv bol eller hageplove på Femern, efter ham kaldt Petersdorf. S. deltog i forhandlingerne om Valdemar Sejrs løsladelse af fangenskabet 1225 og gik i borgen for løsesummens erlæggelse. Ligeledes gik han i borgen for og medbeseglede det endelige forlig med schwerinerne 1230, hvorved de unge kongesønner udløstes af fangenskabet. Senere indvikledes S. i en langvarig arvestrid med Sorø kloster. Esbern Snares søn Johannes, Valdemar Sejrs marsk, havde 1213 på sit dødsleje i Lübeck testamenteret Sorø kloster Stenløsemagle med tilliggende, men hans bror Absalon Bælg bestred testamentet og tilbageholdt godset til kort før sin død (1232). Nogle år derefter rejste S. og Anders Grosen, som var gift med en anden af Esbern Snares døtre, Cæcilie af Tersløse, igen indsigelse mod testamentet (1233) og lagde beslag på det omstridte gods som de trods dom af ærkebiskop og biskop beholdt for livstid. S. døde under forberedelse af en pilgrimsfærd til det hellige land. Han efterlod sig talrige børn, af hvilke Anders var marsk under kong Abel; en datter Ingeborg blev gift med grev Ernst af Gleichen. I sit skjold førte S. en ulv i fjerham; ɔ: Ulfeldternes våben.

Familie

Forældre: vistnok Knud Valdemarsens staller Strange. Gift Ingeborg, 11267 i Slesvig, d. af Esbern Snare (ca. 1127–1204) og Helene (-1204-).

Bibliografi

Scriptores rerum Danicarum IV, 1776 481 501 518 544 550. Henry Petersen: Danske adelige sigiller, 1897 nr. 8. Danm.s middelalderlige annaler, udg. Erik Kroman, 1980. – C. Paludan-Müller: Studier i Danm.s hist. i det 13. årh. 1. stk., 1869 = Vidensk. selsk.s skr. 5.r. Hist.-philos. afd. IV 1874 117.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
ærkebiskop
i oldkirken fra 300-t. indehaver af et betydelig ...Artikel i Den Store Danske
løsladelse
se prøveløsladelse og Kriminalforsorgen . ...Artikel i Den Store Danske
Femern
(ty. Fehmarn ), ø i Østersøen, der hører til de ...Artikel i Den Store Danske
Gleichen
tysk greveslægt fra Thüringen. Slægten kom ved g ...Artikel i Den Store Danske
pilgrimsfærd
... valfart , rejse, som foretages af en pil ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
CAChr
18/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki