Dansk Biografisk Leksikon

Thale Ulfstand

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Thale Ulfstand, d. .1604, godsejer. Død på Bosjö kloster, begravet 29.10.1604 i Genarp k. Da den unge U. blev enke var samtiden i den grad overbevist om at hun ville finde en ny forsørger for sig og sine tre små børn at den ungdommelige kong Frederik II – vel under de forhandlinger der førte til at hun ombyttede sine børns fædrenegård med Bosjö kloster med en del af det derunder hørende gods (1560) – indgik et væddemål med hende på 1000 daler om at hun inden seks år var gift igen. Kongen tabte; thi U. forblev i enkestand hele sit liv. Hun hørte heller ikke til den slags kvinder der behøvede en forsørger. Hendes ønske om at hævde sine børns ret til deres oldefar kong Hans' rigshofmester Poul Laxmands beslaglagte gods førte hende ud i en række processer der ikke bragte hende megen vinding, men derimod måtte forudsætte en ikke ringe energi og kamplyst. Betegnende nok trættedes hun også (1562) med Steen Rosensparre der var forlenet med den del af Bosjö klosters gods som kronen endnu besad. Hendes stridslyst er uden tvivl blevet stimuleret af en god portion pengekærhed; 1568 stævnedes hun for det kgl. retterting fordi hun havde sat antallet af sine skattefri ugedagstjenere for højt, og henimod århundredskiftet undså hun sig ikke for i årevis at forholde fattige peblinge i Ringsted en dem tilkommende rente. På hendes ældre dage blev det hende også beskåret at opnå stor rigdom. 1574 skænkede fru Gørvel Gyldenstierne, en kusine til hendes mand, hendes børn Høge-stedgård (Högesta) i Skåne. Da alle børnene døde før hun, arvede hun siden selv både denne ejendom og Bosjö kloster, og efter sin barnløse bror Haks død (1594) fik hun sin mødrenegård Hikkebjerg (Häckeberga) som hun siden overlod til en nevø for selv at komme i besiddelse af sin fædrenegård Skabersø (Skabersjö). Indtægterne af godserne supplerede U. med udbyttet af nogle mindre skånske len (under syvårskrigen, sammen med en søster – Rørum, i pant 1567 –, 1585-1604 Heinekirke kloster, 1595 og vist kun et par år fremefter Hesselbjerg). Til gengæld krævedes hendes nærværelse jævnlig ved hove, dels som gæst – således blev hun endnu 1603 forskrevet til dronningens barsel – dels som "dragefrue". Den unge Christian IV hædrede hende 1601 ved et besøg på Skabersjö.

Familie

Forældre: Holger Gregersen U. (død 1542) og Helle Hak (død senest 1550). Gift 1552 med Poul Laxmand til Stenholt, tca. 1.3.1557 på Stenholt, s. af Peder L. til Voldby (død før 20.10.1532) og Beate Pors (død tidligst 1547). – Søster til Hak Holgersen U. og Jens Holgersen'U. (død 1566).

Ikonografi

Mal. (forhen Bosjö kloster). Afbildet på epitafiemal. (sst.). Mal. (Gavnø).

Bibliografi

Udv. af gamle da. domme, udg. J. L. A. Kolderup-Rosenvinge II, 1844 272-80; III, 1845 153-56. Kancelliets brevbøger 1556-1608, 1887-1915. – A. Thiset i Pers. hist.t. II, 1881 65-68.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
rigshofmester
se rigsembedsmænd . ...Artikel i Den Store Danske
Skåne
det sydligste landskab i Sverige. Med sammenlægn ...Artikel i Den Store Danske
retterting
se Kongens Retterting . ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
PCol
18/07/2011
  • Læst 308 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki