Dansk Biografisk Leksikon

J.K. Jensen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

J.K. Jensen, Jens Kristian Jensen,  22.7.1876-20.12.1947, landbrugsskoleforstander. Født i Råbymagle på Møn, død i Darup, Vor Frue sg., Roskilde amt, begravet Haslev kgd. Efter oplæring ved landbruget var J. 1894–95 på Rødkilde højskole, 1898–99 på Tune landboskole og tog 1901 landbrugseksamen fra landbohøjskolen og n.å. udvidet eksamen i plantedyrkning. 1902–04 var han lærer ved Indre missions højskole i Haslev og 1904–43 forstander for Haslev landbrugsskole der oprettedes ligeledes i tilknytning til Indre mission. Skolens historie har han skildret i Haslev Landbrugsskole 1904–29, 1929. 1908–42 var J. medlem af Haslev landbrugsforening og en længere tid formand for dennes planteavlsudvalg. 1917–42 havde han sæde i landhusholdningsselskabets bestyrelsesråd, og 1921–43 var han formand for det lokale andelsmejeri. J. var en dygtig og grundig skolemand der forfattede lærebøgerne Plantesygdomslære, 1905 og Gødningslære, 1935. 1909–12 var han medredaktør af Vort Landbrug hvor han særlig behandlede planteavlsspørgsmål, som også var de emner hvor han særlig gjorde sig gældende i den landbrugsfaglige debat i almindelighed. J. skabte i Haslev en landbrugsundervisning i nær tilknytning til den særlige indremissionske åndsform. Han svækkedes de senere år en del af sygdom. – En bror, Jens Frederik Jensen, født 23.9.1870, død 12.12.1960, lærte 1888–90 gartneri og drev selv gartneri og frøavl 1891–96. Efter 1897–1909 at have været forpagter på Kobbelgården på Møn samtidig med at han medvirkede til oprettelsen af Danske landboforeningers frøforsyning, var han denne virksomheds faste konsulent, 1912–15 direktør. 1919–24 var han medlem af bestyrelsen og 1917–20 formand for De samvirkende danske frøavlsforeninger. Fra 1915 var han igen aktiv landmand, 1924–28 ejede han Kammergave, fra 1928 var han forpagter af Fedgården ved Fakse.

Familie

Forældre: gårdejer Anders J. (1835–93) og Maren Katrine J. (1844–1913). Gift 6.8.1907 i Haslev med Ane Marie Olesen, født 8.7.1882 i Gudum ved Lemvig, død 4.10.1973 i Tåstrup, d. af gårdejer Niels O. (1835–1908) og Kirsten Marie Madsen (1846–1913).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Kr. Møller i Ugeskr. for landmænd, 1948 25. N. Dyrbye: Den danske landbrugsskole 100 år, 1969 89f.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Rødkilde
(1314 Rødkielde , af rød , om jern- og okkerho ...Artikel i Den Store Danske
Frederik Jensen
1863-1934, dansk skuespiller, debuterede 1881 ...Artikel i Den Store Danske
Fakse
by på Sydøst-Sjælland og administrativt, kulture ...Artikel i Den Store Danske
Haslev
by på Sjælland; 11 088 indb. (2011). Haslev h ...Artikel i Den Store Danske
Kristian Jensen
f. 21.5.1971, dansk politiker; bankuddannet. ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelige forfattere
CBjoe
18/07/2011
AkMil
18/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki