Dansk Biografisk Leksikon

Niels K. Dyrbye

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Niels K. Dyrbye, Niels Kristian Dyrbye,  1.3.1895-18.10.1977, landbrugsskoleforstander. Født i Fårup, død i Hellerup, begravet på Sorgenfri kgd. Efter praktisk uddannelse ved landbruget og ophold på høj- og landbrugsskole blev D. landbrugskandidat 1921. 1921-22 var han assistent ved Statens grundforbedringsvæsen, og derefter 1922-31 lærer ved Korinth landbrugsskole, 1931-39 ved Sydsjællands landbrugsskole. 1930 var han blevet konsulent for Danmarks jerseyforening, og i de følgende år ydede han her en stor indsats for at fremme avlsarbejdet og øge rentabiliteten af kvægholdet. 1939 opgav han skolearbejdet for at hellige sig konsulentvirksomheden, men allerede n.å. blev han forstander for Lyngby landboskole. Under D. udvidedes og moderniseredes skolen, og 1957-58 flyttedes den til Hillerød. Han gjorde sig snart bemærket som en dygtig skoleleder, og 1948-66 var han formand for Foreningen af danske landbrugslærere. D. arbejdede på denne post for at modernisere landbrugsuddannelsen og forbedre støttemulighederne til skolerne og eleverne. 1948-54 var D. formand for Danmarks jerseyforening og han har gennem årene udfoldet en betydelig skribentvirksomhed i fagpressen. 1963 trak han sig tilbage fra forstanderposten, og 1969 udsendte han Den danske landbrugsskole 100 år, en historisk skildring af landbrugsundervisningen i Danmark.

Familie

Forældre: gårdejer Anders Dyrby(e) Nielsen (1849-1930) og Maren Kollerup Christensen (1854-1923). Gift 17.4.1924 på Frbg. (Skt. Lukas) med Alma Dorthea Ingeborg Pedersen, født 2.9.1894 på Frbg., d. af karetmager og snedkermester Peter Kristian Martinus P. (1862-1951) og Maren Kirstine Andersen (1865-1937).

Udnævnelser

R. 1959.

Bibliografi

N. D.: Den danske landbrugsskole 100 år, 1969 45-53. – Dansk landbrug LXXIV, 1955 99f.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger i
Bøger app

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
landbrugskandidat
betegnelse indtil 1961 for agronom . ...Artikel i Den Store Danske
Fårup
by i Midtjylland mellem Hobro og Randers; 1048 i ...Artikel i Den Store Danske
Sorgenfri
række- og parcelhuskvarter nord for København ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
CBjoe
17/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki