Fr. Friis

Fr. Friis, Frederik Friis,  6.12.1836-29.1.1917, landmand, landbrugsminister. Født på Lyngbygård ved Århus, død på Frbg., begravet sst. F. tog præliminæreksamen 1855 i Sorø. Han lærte derefter landvæsen hos den ansete og dygtige praktiker forpagter Rasmussen, Moesgård ved Århus, tog 1860 landbrugseksamen blandt første hold kandidater som udgik fra landbohøjskolen, var et par år forvalter på fædrenegården og overtog 1862 Duelund mellem Viborg og Silkeborg som da havde et tilliggende af ca. 200 ha. Med betydelige pengeofre sattes gården i høj kultur ved gennemført mergling, dræning og rigelig gødningsanvendelse; der opførtes nye bygninger, besætningen forbedredes, og Duelund var i flere henseender mønstergård og hjemsted for en række forsøg navnlig vedrørende mejerivæsen og husdyrenes fodring. F. skyede ikke pekuniære ofre for at prøve det nye som kom frem, og betalte adskillige lærepenge som fortrinsvis kom hans mere tilbageholdende standsfæller til gode. Han høstede ikke rigdom på Duelund, men hans iver for at være med i fremskridtet og redebonne vilje til at give plads til undersøgelser blev påskønnet; han kom i samarbejde med N. C. Fjord og Th. R. Segelcke hvilket også fik betydning i hans senere virksomhed. Som en hjælpsom og uegennyttig rådgiver for egnens bønder nød han anseelse blandt disse trods modsat politisk anskuelse. Han spillede en ledende rolle i landboorganisationerne, var med til at stifte Silkeborg-Lysgård-Hids herreders landboforening og var dens formand 1866-69. Han var virksom for oprettelsen af Foreningen til indkøb af kunstgødning 1869; med dygtighed deltog han i arbejdet i den forberedende komité for ordningen af landmandsforsamlingen i Viborg 1875 og var vicepræsident for den følgende landmandsforsamling i Ålborg 1883. Han var medlem af bestyrelsen for Foreningen af jydske landboforeninger 1878-91, næstformand 1887– 91, medlem af mejeriudvalget fra 1876, formand 1878-91, formand for husdyrudvalget 1888-91. Fra 1880 var han formand i tilsynskomiteen for Bøgildgård, 1874-92 medlem af Viborg amtsråd, medlem af det 1887 oprettede jernbaneråd. Efter Fjords død blev han 1891 udnævnt til hans efterfølger som forstander for forsøgslaboratoriet og varetog denne stilling til 1908. 1894 blev han konst. og 1896 udnævnt til direktør for landbohøjskolen; denne stilling opgav han, medens han 27.4.1900-24.7.1901 var landbrugsminister i ministeriet Sehested. Det var vanskelige vilkår for en minister i den sidste højreregering, og store ting opnåedes ikke i F.s korte funktionstid, men den besindige, forhandlingsvillige landbrugsminister var vistnok den af ministeriets medlemmer der lettest fik sine ønsker gennemført. Derefter var han atter direktør for landbohøjskolen til 1916. Han var medlem af Landhusholdningsselskabets bestyrelsesråd 1876-98, præsident 1898-1900 og 1902-10, næstformand i landbokommissionen af 1894. Formand for landbrugstoldkommissionen 1900-01.

F. besad adskillige betingelser for at røgte sine vigtige og ofte vanskelige hverv; han havde alsidig agronomisk indsigt, sund dømmekraft samt repræsentative og administrative anlæg. Hans retsindighed, elskværdige og rolige optræden gjorde ham vel skikket til at lede forhandlinger og dæmme op for opbrusende lidenskaber. Den der kun kendte F. fra hans senere år som direktør for landbohøjskolen og forsøgslaboratoriet fik indtryk af en mand der var mere præget af kølig ro og forsigtig skepsis end af initiativ og handlekraft. Ganske anderledes er billedet fra de yngre dage i de jyske landbokredse hvor han med iver og varme tog del i arbejdet for landbrugets fremme. Personlig var F. en nobel, stilfærdig og tilbageholdende mand der aldrig selv trængte sig frem. På forskellig måde blev han påskønnet og æret af de faglige institutioner. 1910 optoges han som æresmedlem i landhusholdningsselskabet; han var i forvejen æresmedlem af Foreningen af jyske landboforeninger (1891), Foreningen af danske landbrugskandidater og Selskabet til Norges vel, medlem af det svenske landbrugsakademi m.m. På hans 70 års-fødselsdag overrakte Dansk mejeristforening og De samvirkende danske mejeriforeninger ham Segelcke-medaljen som yderst sjældent er uddelt. – Jægermester 1874. Hofjægermester 1881.