Dansk Biografisk Leksikon

G.F. Schroll

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

G.F. Schroll, Gustav Frederik Gottlieb Schroll,  23.12.1849-26.4.1937, landmand. Født på Lykkenssæde i Salling hrd, død på Bækkelund, Salling hrd., begravet i Fraugde. S. tog præliminæreksamen fra Odense latinskole 1867, fik derefter praktisk landbrugsuddannelse på større gårde på Fyn og Lolland-Falster og lærte også en kortere tid mejerivæsen. 1872 blev han landbrugskandidat, og efter nogle år som forvalter bl.a. hos E. Tesdorpf på Ourupgård kom han 1875 til Holsteinborg som avisforvalter. Fra 1884 havde han tillige gårdens mejeri i forpagtning og var fællesmejerist for egnens gårdmænd. 1894 vendte S. tilbage til Fyn som forpagter af Hollufgård ved Odense med tilhørende mølle, og her drev han tillige handelsgartneri fra 1902 indtil han 1913 fratrådte forpagtningen og flyttede til Odense. Den sidste halve snes år af sin alderdom boede han i Højrup nær barndomshjemmet Lykkenssæde. Som praktisk landmand viste S. megen foretagsomhed, gennemførte store forbedringer på Hollufgård og vandt anseelse som en af Fyns dygtigste landmænd. Med sin gode teoretiske indsigt forstod han at vurdere det nye der kom frem, og skrev hyppigt især i Ugeskrift for Landmænd både om planteavl, husdyrhold og økonomi. Da Fyens stifts patriotiske selskab 1903 som en ny foranstaltning iværksatte konkurrencer mellem hele markbrug blev han bedømmelsesudvalgets formand, og fra 1905 var han medlem af Det kgl. danske landhusholdningsselskabs bestyrelsesråd. Af væsen var han beskeden og tilbageholdende, men blev dog efterhånden en af de fynske landboforeningers ledende mænd i det faglige arbejde især inden for planteavlen, og hans årlige beretninger prægedes af den flid og indsigt hvormed han tog sig af opgaverne. 1911–26 var han formand for planteavlsudvalget i De samvirkende landboforeninger i Fyns stift af hvis bestyrelse han var medlem 1916–23 samtidig med at han var formand for Odense omegns landboforening. 1916–25 var han medlem af Foreningen af danske landbrugskandidaters bestyrelse og blev foreningens æresmedlem 1932.

Familie

Forældre: arvefæster, landstingsmand Gustav Frederik S. (1803–63) og Johanne Amalie Frederikke Bonde (1815–1902). Gift 1. gang 7.3.1882 i Kbh. (Matth.) med Andrea Bache, født 19.7.1858 på Fyrendal, død 10.2.1907 på Hollufgård, d. af forpagter Carl Emil B. (1816–94) og Andrea de Fine Olivarius (1824–58). Gift 2. gang 24.10.1908 i Kbh. (Vartov) med Fanny Joelsson, født 31.12.1860 i Helsingør, død 1.3.1919 i Odense, d. af købmand Frederik Julius J. (1815–83) og Frederikke Wilhelmine Claudine Marie Wismer (1827–86).-Bror til Henning S. (1838–1915).

Udnævnelser

R. 1923.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Fyns stifts landbrugstid. XIII, 1919 554f. Ugeskr. for landmænd LXIV, s.å. 705; LXXXII, 1937 257f. H. Kryger Larsen i Tidsskr. for landøkonomi, s.å. 397–99.Dansk landbrug LVI, s.å. 285. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
landbrugskandidat
betegnelse indtil 1961 for agronom . ...Artikel i Den Store Danske
E. Tesdorpf
Edward Tesdorpf , 27.9.1817-2.5.1889, dansk ...Artikel i Den Store Danske
Holsteinborg
hovedgård (sædegård) og gods 12 km SØ for Skæ ...Artikel i Den Store Danske
forpagtning
aftale mellem to parter, der går ud på, at den ene, ...Artikel i Den Store Danske
præliminæreksamen
almindelig forberedelseseksamen , afsluttende ...Artikel i Den Store Danske
latinskole
ældre skoleform, der formidlede en kristen, klassisk ...Artikel i Den Store Danske
Salling
halvø i den vestlige del af Limfjorden; ca. 500  ...Artikel i Den Store Danske
Hollufgård
tidligere hovedgård i Odenses sydøstlige udkant. ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
AkMil
18/07/2011
  • Læst 428 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki