Dansk Biografisk Leksikon

Jens Hansen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Jens Hansen,  8.6.1816-8.11.1890, landmand. Født på Hollufgårds mølle, Fyn, død i Holev ved Odense, begravet Marslev. Til sit 21. år arbejdede H. ved mølleriet, men blev derefter bestyrer af Holevgård på godt 60 ha i Holev by. Gården der tidligere havde været i hans mødrene slægts eje tilhørte på dette tidspunkt hans stedfar. Han forpagtede den 1845 og købte den 1852. Inden for sin fynske hjemegn var han en udpræget fremskridtsmand, som tidligt merglede og drænede, og udførte en ret betydelig moseopdyrkning. Hvad der gjorde ham til en landskendt mand inden for landbruget var hans arbejde som kvægopdrætter. Støt og målbevidst og med en særegen evne til at bedømme de enkelte dyrs værdi for avlen arbejdede han sin besætning frem til inden for det røde danske malkekvæg at indtage en førende stilling i kraft af køernes fortrinlige og ensartede bygning og deres gode malkeevne. Mange tillægsdyr spredtes derfra rundt om på Fyn og til de andre landsdele. Fra dyrskuerne hjembragte H. i årene efter 1859 et stort antal præmier, og særlig opmærksomhed vakte det, da han ved landmandsforsamlingen i Svendborg 1878 sejrede over landets berømteste opdrætter E. Tesdorpf og bragte kongepræmien til Holev. Partiet stod meget lige, således at dommerformanden inspektør N. P. J. Buus måtte afgøre sagen under hensyn til at det var fortjenstfuldere at fremstille en fortræffelig samling fra den mindre gård end fra den store besætning på Ourupgård. H. var personlig en rolig, jævn og tilbageholdende mand, men ved den lejlighed blev han de fynske bønders stolthed. N.å. modtog han af Fyns stifts patriotiske selskab en ærespræmie for fremadskridende landbrug og 1881 landhusholdningsselskabets 1. sølvbæger.

Familie

Forældre: mølleforpagter Hans Jensen (1792-1824) og Gertrud Olsdatter (1790-1875, gift 2. gang 1825 med møller Niels Rasmussen, 1790-1872). Gift 1. gang 17.10.1845 i Rynkeby med Maren Jørgensen, født 10.12.1816 i Rynkeby sg., død 28.4.1860 i Holev, d. af gårdmand Jørgen Hansen (1785-1832) og Karen Hansdatter (1789-1861). Gift 2. gang 20.10.1860 i Rynkeby med Ane Marie Jørgensen, født 29.8.1831 i Rynkeby sg., død 20.6.1905 i Holev, søster til 1. hustru.

Ikonografi

Træsnit af H. P. Hansen. Tegn. (Dalum landbrugsskole).

Bibliografi

H. Sørensen i Ugeskr. for landmænd, 1890 290-92. Jørgen Petersen i Vort landbrug IX, s.å. 719-26. Fyns tid. 11.11.1890. N. A. Hansen i Danskeren V, 1891 251-57.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
E. Tesdorpf
Edward Tesdorpf, 27.9.1817-2.5.1889, dansk ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
AkMil
18/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki