Martin Refslund Poulsen

Martin Refslund Poulsen, Marten Refslund Poulsen,  27.10.1874-10.7.1960, landmand, kreditforeningsdirektør. Født i Bovlund, Agerskov sg., Haderslev amt, død i Tønder, begravet Bovlund frimenigheds kgd. R. P. blev undervist i hjemmet, kom på Skibelund efterskole og derefter på Askov og Vallekilde højskoler. Efter to års studier blev han 1898 landbrugskandidat fra landbohøjskolen i Kbh. Han fortsatte uddannelsen ved landbohøjskoler i Halle og Berlin med en kort praktikperiode på kongerigske mejerier. 1900 blev R. P. konsulent for Mejeriforeningen for Nordslesvig og for fire landboforeninger samt redaktør af Nordslesvigsk Landbrugs- og Mejeritidende. Det var et pionerarbejde som han imidlertid opgav 1902 for at blive gårdejer i Stenderup ved Rødding. 1906 overtog han den store gård Skovgård ved Åbenrå og blev s.å. valgt til formand for den nystiftede landboforening Fremad i Åbenrå kreds og 1907 tillige til formand for Fælleslandboforeningen for Nordslesvig. Han trak sig tilbage fra disse poster 1909, idet han fra 1910 blev landbrugskyndig direktør i Nordslesvigsk Kreditforening der var oprettet for at modvirke de ny tyske.fremstød i den nationale jordkamp som fulgte efter den preussiske lov af 1906 om rentegårde. R. P. var direktør indtil 1921 og har sammen med J. H. Schmidt æren for det heldige udfald af kampen. – 1912 havde R. P. solgt Skovgård og i stedet købte han 1914 i sin fødeby Bovlund en gård som han drev til 1950. Under første verdenskrig deltog R. P. på Østfronten 1916–18. Efter genforeningen blev der igen brug for hans landbrugsfaglige kundskaber, bl.a. som medlem af jordfordelingskommissionen for Sønderjylland 1924–49, men især som medlem af bestyrelsen for Lånekassen for Sønderjylland 1922–60 og det dertil knyttede akkordudvalg for Haderslev Vesteramt 1931–42 hvor han gjorde en betydelig indsats for at mindske krisens virkninger for landbrugerne. – I årenes løb skrev R. P. en del artikler om historiske, politiske og økonomiske emner. Varig betydning har bogen Minder, 1949, hvori der berettedes om Bovlund-egnens særprægede skæbner i slutningen af 1800-tallet, og ikke mindst hans Erindringer I–II, 1955–57, i hvilke han gav en bred og åbenhjertig skildring af sine oplevelser helt frem til nutiden.