Dansk Biografisk Leksikon

P. Bjerre

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

P. Bjerre, Peder Jakobsen Kokholm Bjerre,  6.12.1855-16.11.1941, landmand, politiker. Født på Sønder Kokholm i Tørring s.g. ved Lemvig, død på sygehuset i Randers, begravet i Ødum. B. besøgte efter barneskolen Staby højskole og Galsters kursus hvorefter han uddannedes ved landvæsenet. Allerede 23 år gammel blev han forvalter på Kalundborg ladegård og senere bl.a. på Bidstrup. 1886 købte han Højstrup på 120 tdr. land i Ødum sogn ved Hadsten som han ejede indtil 1910. Han fik snart en fremtrædende stilling inden for det lokale foreningsliv, særlig i andelsbevægelsen hvor hans indsats fik videre betydning. Han var medvirkende ved oprettelsen af andelssvineslagteriet i Randers 1889, og det mere formaliserede samarbejde med de danske andelssvineslagterier der blev etableret 1897 skyldtes for en stor del B. Det var ligeledes B. der 1897 lancerede tanken om en sammenslutning af jyske landmænd for at oprette et andels-indkøb af foderstoffer som modtræk mod koncentrationerne i handelsstanden. I agitationen for denne plan og i selve organisationsarbejdet blev han dog snart trængt til side af Anders Nielsen, Svejstrup Østergård. I 1890 valgtes han i Hornsletkredsen for venstre, faldt i 1892 for N. Neergaard, men blev efter 1895 forgæves at have søgt valg i Middelfart i 1898 valgt i Randers landkreds som tilhænger af venstrereformpartiet. Hans politiske virksomhed prægedes af selvstændighed, men denne tillige med en mangel på selvkontrol der vakte mindre heldig opsigt om hans navn betød at hans indflydelse blev begrænset. Han var dog medlem af en række vigtige udvalg, og i 1908 bidrog han til at Neergaard blev formand for toldlovudvalget. Året efter var han med i den 11-mands gruppe der støttede Neergaard i forsvarsspørgsmålet. I efteråret 1912 udmeldte B. sig af partiet venstre i protest mod ministeriet Berntsens stilling i valglovsspørgsmålet, og ved valget 1913 forsøgte han sig uden held som løsgænger i sin gamle kreds. Heller ikke senere hvor han gentagne gange opstillede som venstremand blev han valgt, men han deltog til sin høje alderdom i det politiske og landøkonomiske organisationsliv på det lokale plan. B. var idérig og med evner som agitator, men hans mangel på stadighed og lejlighedsvise svigtende kontrol over sin offentlige fremtræden hæmmede hans virksomhed såvel i politik som i landbrugets organisationsarbejde.

Familie

Forældre: gårdejer Jakob Pedersen B. (1812–78) og Ane Christens-datter (1820–1906). Gift 2.10.1891 i Ødum med Christence Vinther, født 23.8.1862 i Galten sg. død 13.8.1911 i Randers, d. af gårdejer Jørgen Vinther Laursen (1828–63) og Nicoline Dorthea Christiansen Buhl (1836–1918, gift 2. gang 1865 med jordbruger Mads Jensen, født 1836). – Bror til J. J. B.

Bibliografi

Stamtvl. over B-slægten fra B. i Sir, 1901 51, 2. udg. 1948. – N. Bransager: Den da. regering og rigsdag 1901–03, 1903 133–35. A. R. i Tiden, 18.7.1913 187f.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Bidstrup
hovedgård 14 km sydvest for Randers ; nævnes fø ...Artikel i Den Store Danske
Lemvig
by i Hardsyssel, Vestjylland; ca. 30 km nordv ...Artikel i Den Store Danske
Hadsten
stationsby i Midtjylland mellem Randers og Aarhu ...Artikel i Den Store Danske
Tørring
by på begge sider af Gudenåen mellem Give og Hor ...Artikel i Den Store Danske
Neergaard
flere danske slægter, hvoraf en borgerlig og en ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelige forfattere
CBjoe
17/07/2011
PStav
17/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki