Dansk Biografisk Leksikon

V. Selchau-Hansen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

V. Selchau-Hansen, Johan Viggo Selchau-Hansen, ved dåben Selchow Hansen,  27.2.1866-8.2.1947, landmand. Født på Selsø, død i Kbh. (Luther), begravet på Alslev kgd. S.-H. modtog i sine barneår en direkte anskuelsesundervisning i hvad det vil sige at være herregårdsforpagter i en problemfyldt omstillingsperiode for dansk landbrug. 1882 tog han præliminæreksamen fra Roskilde katedralskole og lærte derefter praktisk landbrug, først som landvæsenselev på Knabstrup ved Holbæk 1883–85, derpå – afbrudt af militærtjenesten – en række år som forvalter på Petersgård ved Vordingborg 1887–90, Egeløkke på Møn 1890–93 og Bregentved 1893–98. Det var derfor naturligt at han 1898 overtog forpagtningen af den 219 ha store ejendom Alslevgård under Bregentved som han købte 1924. På få år fik han den gjort til en førsteklasses bedrift hvor der blev lagt lige stor vægt på husdyrbruget og markbruget. Jordernes kvalitet og ejendommens klimatisk begunstigede placering motiverede dog S.-H. til at lægge særlig vægt på frøavlen. Men modsat produkter som smør og flæsk var dansk frø endnu ikke indarbejdet som et veldefineret kvalitetsprodukt. Markedet var frit og uorganiseret til skade for kvaliteten og dermed prisen. Sammen med andre frøavlere fik Poul Karlshøj og S.-H. da oprettet andelsselskabet Danske Landboforeningers Frøforsyning (DLF) 1906. Her organiserede landets "solide frøavlere", som det hed, sig i et dyrknings- og afsætningsfællesskab under den stedlige landboforenings faglige overledelse og med Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeningers frøafdeling som varetager af detailsalget. Da DLF 1912 var blevet landsdækkende indgik man en egentlig aftale med FDB. If. denne blev fremavlen af frø reserveret DLF, mens FDB koncentrerede sig om salgsarbejdet. Som medlem af DLF's første styrelse, som næstformand 1908–15 og formand 1915–40 (æresmedlem 1940) holdt S.-H. energisk fast ved det hovedsynspunkt at når såvel producent- som køberforholdet var organiseret på andelsbasis, var alle interessemodsætninger pr. definition ophævet. FDB delte dog ikke ganske dette synspunkt og det kom gentagne gange til skarpe sammenstød mellem de to organisationer. På sin djærve og ligefremme facon fik S.-H. dog udglattet de fleste konflikter. Disse egenskaber i forbindelse med hans jordnære opfattelse af frøavlens eksistensbetingelser gjorde S.-H. til en god formand for sit selskab. Krisesituationer som svære økonomiske storme i 1920'ernes begyndelse og LS-uroen i 1930'erne mestrede han takket være sin evne til at få gods- som gårdbrugere til at indrette sig efter hinanden. Ved hans fratræden stod DLF som landets største frøforretning der forsynede 40 pet. af landmændene med frø. S.-H.s store indsigt i planteavlsbrugets problemer trak automatisk en række tillidsposter med sig såsom medlemskabet af statens planteavlsudvalg 1918–38, andelsudvalget 1922–40, landhusholdningsselskabets bestyrelsesråd 1908–38, frøkontrolkommissionen fra 1931 og Præstø amts landboforening hvor han var formand for planteavlsudvalget.

Familie

Forældre: forpagter Christian Andreas Selchow Hansen (1818–84, gift 1. gang 1839 med Sophia Severina Worsøe, 1818–50) og Hanna Speyer (1833–1908). Gift 18.7.1903 i Kbh. (Holmens) med Ellen Nielsen, født 5.8.1877 i Kbh. (Holmens), død 16.12.1919 i Alslev, d. af premierløjtnant, senere kommandør, direktør Knud C. J. N. (1845–1909) og Theodora C. S. Nielsen (1850–1926).

Udnævnelser

R. 1924. DM. 1931.

Ikonografi

Mal. af J. Aabye, 1931.

Bibliografi

H. J. Hansen: Danske landboforen.s frøforsyning 1906–31, 1931. K. Dorph-Petersen i Ugeskr. for landmænd LXXXI, 1936 153. Andelsbl., s.å. 240–42. A. Bagge-Andersen sst. 1947 159. J. C. Overgaard i Tidsskr. for landøkonomi, 1947 175–77. G. Krag Jespersen i Tidsskr. for frøavl XXXV, s.å. 149–51. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger i
Bøger app

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Bregentved
hovedgård ved Haslev. Bregentved nævnes 13 ...Artikel i Den Store Danske
Petersgård
hovedgård (sædegård) 13 km øst for Vordingbor ...Artikel i Den Store Danske
anskuelsesundervisning
iagttagelsesundervisning , pædagogisk metode, d ...Artikel i Den Store Danske
katedralskole
tidligere også kaldt  domskole eller kapitelsk ...Artikel i Den Store Danske
præliminæreksamen
(1. led af fr. préliminaire 'indledende, forberede ...Artikel i Den Store Danske
Selsø
(1288 Siaelsø , formentlig opr. usammensa ...Artikel i Den Store Danske
Egeløkke
hovedgård på den nordlige del af Langeland. Gård ...Artikel i Den Store Danske
reserveret
(efter fr. réservé ), forbeholdt bestemte mennesker ...Artikel i Den Store Danske
Knabstrup
stationsby 11 km sydvest for Holbæk; 981 indb. ( ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelige forfattere
EHP
18/07/2011
AkMil
18/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki