V. Selchau-Hansen

V. Selchau-Hansen, Johan Viggo Selchau-Hansen, ved dåben Selchow Hansen,  27.2.1866-8.2.1947, landmand. Født på Selsø, død i Kbh. (Luther), begravet på Alslev kgd. S.-H. modtog i sine barneår en direkte anskuelsesundervisning i hvad det vil sige at være herregårdsforpagter i en problemfyldt omstillingsperiode for dansk landbrug. 1882 tog han præliminæreksamen fra Roskilde katedralskole og lærte derefter praktisk landbrug, først som landvæsenselev på Knabstrup ved Holbæk 1883–85, derpå – afbrudt af militærtjenesten – en række år som forvalter på Petersgård ved Vordingborg 1887–90, Egeløkke på Møn 1890–93 og Bregentved 1893–98. Det var derfor naturligt at han 1898 overtog forpagtningen af den 219 ha store ejendom Alslevgård under Bregentved som han købte 1924. På få år fik han den gjort til en førsteklasses bedrift hvor der blev lagt lige stor vægt på husdyrbruget og markbruget. Jordernes kvalitet og ejendommens klimatisk begunstigede placering motiverede dog S.-H. til at lægge særlig vægt på frøavlen. Men modsat produkter som smør og flæsk var dansk frø endnu ikke indarbejdet som et veldefineret kvalitetsprodukt. Markedet var frit og uorganiseret til skade for kvaliteten og dermed prisen. Sammen med andre frøavlere fik Poul Karlshøj og S.-H. da oprettet andelsselskabet Danske Landboforeningers Frøforsyning (DLF) 1906. Her organiserede landets "solide frøavlere", som det hed, sig i et dyrknings- og afsætningsfællesskab under den stedlige landboforenings faglige overledelse og med Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeningers frøafdeling som varetager af detailsalget. Da DLF 1912 var blevet landsdækkende indgik man en egentlig aftale med FDB. If. denne blev fremavlen af frø reserveret DLF, mens FDB koncentrerede sig om salgsarbejdet. Som medlem af DLF's første styrelse, som næstformand 1908–15 og formand 1915–40 (æresmedlem 1940) holdt S.-H. energisk fast ved det hovedsynspunkt at når såvel producent- som køberforholdet var organiseret på andelsbasis, var alle interessemodsætninger pr. definition ophævet. FDB delte dog ikke ganske dette synspunkt og det kom gentagne gange til skarpe sammenstød mellem de to organisationer. På sin djærve og ligefremme facon fik S.-H. dog udglattet de fleste konflikter. Disse egenskaber i forbindelse med hans jordnære opfattelse af frøavlens eksistensbetingelser gjorde S.-H. til en god formand for sit selskab. Krisesituationer som svære økonomiske storme i 1920'ernes begyndelse og LS-uroen i 1930'erne mestrede han takket være sin evne til at få gods- som gårdbrugere til at indrette sig efter hinanden. Ved hans fratræden stod DLF som landets største frøforretning der forsynede 40 pet. af landmændene med frø. S.-H.s store indsigt i planteavlsbrugets problemer trak automatisk en række tillidsposter med sig såsom medlemskabet af statens planteavlsudvalg 1918–38, andelsudvalget 1922–40, landhusholdningsselskabets bestyrelsesråd 1908–38, frøkontrolkommissionen fra 1931 og Præstø amts landboforening hvor han var formand for planteavlsudvalget.