S. Overgaard, Søren Peter Nielsen Overgaard, 7.3.1886-17.11.1978, landmand, organisationsleder. Født i Stautrup, Kolt sg., Århus amt, død i Framlev, begravet på Harlev kgd., Århus kommune. O. udgik fra et fremstående gårdmandshjem hvor faderen havde et anset navn som kvægopdrætter. Han arbejdede ved landbruget hjemme, var 1908 elev på Ollerup højskole, 1907 på Malling landbrugsskole og 1909 på Askov højskole. Sin landbrugsuddannelse supplerede han senere med ophold i England og Holland. 1913 erhvervede han Højbygaard (88 ha) nær Århus hvor han boede til sin død. O. gjorde sig snart lokalt bemærket som en dygtig og alsidigt interesseret landmand, og han blev hurtigt inddraget i landbrugets organisationsarbejde. 1913-16 var han bestyrelsesmedlem i Århus amts landøkonomiske selskab, og 1922-59 formand for Høver og omegns landboforening. – Det blev dog inden for mejeribruget at O. skulle lægge sin store indsats som organisationsleder. 1916 blev han formand for det lokale andelsmejeri, Lykkedal, og 1924 medlem af bestyrelsen i den da indflydelsesrige Århus omegns mejeriforening hvor han næste forår blev valgt til formand, en post han beklædte til 1959. Årene midt i 20erne var urolige inden for dansk mejeribrug. De økonomiske forhold var vanskelige og organisationernes prestige lav på grund af at De danske mejeriforeningers mælkeeksport havde måttet likvidere og derved påført Den danske Andelsbank meget store tab hvilket var stærkt medvirkende til at banken 1925 måtte standse. Mejeriernes og mejeriforeningernes økonomiske forpligtelser over for Den danske Andelsbank var stærkt omstridte. Denne situation prægede De danske mejeriforeningers fællesorganisations generalforsamling i efteråret 1925 da O. blev opstillet som formandskandidat. Han blev her præsenteret som en mand der ikke var involveret i de foregående års dispositioner og som havde givet udtryk for, at mejerierne ikke kunne pålægges ansvar over for banken. Med en stemmes overvægt valgtes han fremfor modkandidaten, gårdejer L. Elbæk Jessen fra Ribe amts mejeriforening. I mere end en menneskealder, frem til 1959, var O. den medlemsvalgte førstemand inden for dansk mejeribrug. Endnu 1926 opstilledes Elbæk Jessen mod ham, men O. genvalgtes med stor majoritet og efterhånden blev hans position som organisationsleder meget stærk. I et nært samarbejde med fællesorganisationens mangeårige administrative chef, L. P. Frederiksen, stod han i spidsen for udviklingen af mejeribruget og med årene styrkede og udbyggede de den oprindelig ret svage og særlig i midten af 20erne svækkede fællesorganisations placering og autoritet over for både omverdenen og medlemskredsen. Det lykkedes for O. at få de privatejede mejerier til at indgå i samarbejdet med de dominerende andelsmejerier, ligesom der blev gennemført en bestemmelse, hvorefter fællesorganisationen blev sat i stand til at træffe afgørelser om priser og økonomi der var bindende for medlemmerne. Under 30ernes kriseindgreb og siden reguleringerne i 40erne lykkedes det O. i meget vid udstrækning at sikre mejeribruget reel selvforvaltning i udførelsen af de af krisen og senere besættelses- og efterkrigsårene fremtvunge produktions- og prisreguleringer. O. var formand for de landbrugsministerielle eksportudvalg for smør og ost 1933-50 hvor han ligeledes i realiteten håndhævede mejeribrugets selvstyre over for landbrugsministeriet. 1950-59 var han derefter formand for mejeribrugets egne eksportudvalg der afløste de ministerielle. Det var også et udtryk for O.s stærke stilling, at fællesorganisationens kontor fortsat bibeholdtes i Århus, få kilometer fra O.s ejendom. I hans formandstid udryddedes kvægtuberkulosen og smitsom kalvekastning i de danske malkekvægbesætninger, hvad der i høj grad skyldtes O.s energiske indsats. 1928-59 formand for Statens mejeriudvalg.

I kraft af sin formandsstilling i mejeriernes fællesorganisation kom O. til at. beklæde en række centrale poster inden for landbrugets organisationsverden. 1925 indvalgtes han i Andelsudvalget, hvor han 1928 blev næstformand, ligesom dette s.å. valgte ham til medlem af Landbrugsrådet. Her blev han vicepræsident 1932 og beklædte dette hverv til 1961. O. bestræbte sig i Landbrugsrådet for at fastholde et nært samarbejde med slagteriernes repræsentanter, ligesom han i arbejdet understregede de økonomiske sammenslutningers stærke position i arbejdet, selv om præsidenterne repræsenterede landboforeningerne. O. lagde ikke i denne sammenhæng skjul på, at det var mejerier og slagterier der finansierede rådets virksomhed. 1937-61 var han formand for Andelsudvalget. O. var fordomsfri og realistisk i sit syn på andelsvirksomhedernes rolle og muligheder og lagde ikke mindst vægt på et samarbejde med brugsforeningerne. 1958-61 var han næstformand for Landbrugets afsætnings-råd, men hans indsats her var præget af mejeribrugets halvhjertede interesse for den organisatoriske nydannelse. O. tilhørte den generation af landbrugstopfolk, for hvem forhandlingsbordet var vigtigere end talerstolen. Han trådte til på et tidspunkt hvor organisationssystemet var etableret, men hvor opgaven blev at udbygge og fæstne dets placering i samspil med parallelle organisationer og det offentlige. O. var en repræsentativ skikkelse, velformuleret og hans i ungdommen erhvervede sprogkundskaber kom ham til nytte i de mange handelsforhandlinger han deltog i. O. havde ry for at være en hård forhandler, men hans stærke position i hans egen organisation gav ham de nødvendige muligheder for at forhandle og sikre modparten, at det opnåede forhandlingsresultat blev respekteret. Over for de øvrige brancheorganisationer understregede han mejeribrugets helt centrale placering i landbrugets samlede økonomi, over for ministerium og andre offentlige organer var han talsmand for et realitetsbetonet samarbejde, når blot mejeriernes vitale interesser blev tilgodeset. – O. var ved sin baggrund og opvækst dybt forankret i andelsbondens verden og vedkendte sig denne arv. Med Askov og J. Th. Arnfred, hvem han samarbejdede med inden for andelsbevægelsen, stod han i livslang forbindelse. Inden for denne holdningsmæssige ramme virkede O. over et meget langt tidsrum med store organisatoriske evner og med saglig styrke for, som han selv udtrykte det ved sin afgang som formand for fællesorganisationen i 1959 "at hævde og værne dansk landbrugs interesser, at skabe tryghed og rimelige vilkår for enhver, der har valgt den livsform, der er bondens" (Andelsbladet, 1959).

Familie

Forældre: gårdejer Ove Nielsen (1844-1917) og Oveline Knudsen O. (1848-1920). Gift 10.10.1911 i Odense med Dagny Magdalene Simonsen, født 16.4.1890 i Odense, død 13.1.1966 i Århus, d. af murermester Jørgen Laurits S. (1855-1938) og Kirstine Hansen (1854-1936).

Udnævnelser

R. 1927. DM. 1931. K.2 1949. K1 1962.

Ikonografi

Mal. af A. Tørsleff. Foto.

Bibliografi

A. Axelsen Drejer: De danske mejeriforen.s fællesorganisation 1912-37, 1937. Samme m.fl. i Andelsbl. XLVII, 1946 253-55. Samme sst. LVII, 1956 211-13. Jacob A. Buksti: Et enigt landbrug?, 1974. E. Helmer Pedersen: Landbrugsrådet som erhvervspolitisk toporgan, 1979.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig