N. J. Fjord

N. J. Fjord, Niels Johannes Fjord, 27.4.1825-4.1.1891, docent, forsøgsleder. Født på Holmsland ved Ringkøbing fjord, død på Frbg., begravet sst. F.s far var en betydelig lærer og samtidig en foregangsmand på landbrugets område, og hans og hustruens indsats som landbrugere – hun i mejeriet – belønnedes med Landhusholdningsselskabets sølvbæger. F. undervistes af faderen der navnlig var en fremragende regnelærer, og drengen afslørede snart gode evner og læselyst. Umiddelbart efter sin konfirmation blev F. omgangslærer på Stadilø nord for Holmsland hvor han var i to år og løste sin opgave til alles tilfredshed. Derefter var han et år hos faderen der forberedte ham til seminariet, optoges atten år gammel på Lyngby seminarium ved Grenå og dimitteredes 1845 med udmærkelse. F. var nu huslærer på en større gård ved Hobro i et år, dernæst lærer ved en privat skole i Varde og 1848 ansattes han ved den almindelige borgerskole i Århus. S.å. meldte han sig frivilligt til hæren, deltog i slaget ved Bov og forfremmedes til kommandersergent inden han ved våbenstilstanden 1848 vendte tilbage til skolearbejdet. F. gjorde sig snart bemærket, dels som en fremragende, frisk og kyndig underviser, dels som talsmand for en forbedret undervisning. Han fik sat igennem at skolens gymnastikundervisning forøgedes og fremsatte forslag til en reform af friskolen der 1850 behandledes af skolekommissionen, men henlagdes. 1855 knyttedes han til den højere borgerskole og blev samtidig regnelærer ved en større pigeskole i byen. På foranledning af den senere professor P. P. Freuchen fik han kontakt med professorerne J. N. Madvig og C. Holten der 1855 var i Århus som censorer ved latinskolen, og F. kunne s.å. rejse til Kbh. for at læse ved Polyteknisk læreanstalt for midler der efter D. G. Monrads forslag var stillet til rådighed til videreuddannelse af begavede skolelærere. Han tog 1856 adgangseksamen og studerede derefter matematik og fysik ved læreanstalten. Han påkaldte sig hurtigt sine læreres interesse ved sin iver og dygtighed og fik stillingen som docent i fysik og meteorologi ved den nyoprettede veterinær- og landbohøjskole, skønt han ved ansættelsen 1858 endnu ikke havde fuldført sin eksamen som polyteknisk kandidat. 1860-76 var han tillige docent i matematik, blev fast knyttet til landbohøjskolen 1876, men fritoges 1887 for undervisningen på grund af sit forsøgsarbejde. Som lærer udmærkede han sig ved grundig indsigt og han illustrerede ofte sin undervisning ved kendte eksempler fra dagliglivet. F. besad ikke nogen blændende foredragsform, men hans livfulde og kyndige fremstilling gjorde ham afholdt af de studerende.

Trods sin overgang til det højere uddannelsessystem slap han ikke forbindelsen til folkeskolen. 1858 blev F., antagelig på grund af sit nære forhold til D. G. Monrad, inspektør for det 1856 oprettede kursus til læreres videre uddannelse (det Monradske kursus, senere Statens lærerhøjskole) og for de korte kurser der udsprang heraf. Ligeledes forestod han den uddeling af undervisningsmidler der fra 1873 havde tilknytning til denne kursusvirksomhed. 1857-78 var han dels eksaminator, dels censor i de matematiske fag ved kommissionen til afholdelse af lærereksamen for privatister (opr. 1857), og F. var modstander af, at kommissionens virksomhed 1867 udvidedes til statsseminarierne hvor han havde ønsket, at disses lærere fortsat skulle eksaminere. F. forsvarede i det hele taget statsseminarierne under de angreb der i 1860erne rettedes mod dem. Han fik gennem de nævnte hverv forbindelse med mange af landets skolelærere og fik betydning for disses videreuddannelse, ligesom han var en hyppigt benyttet rådgiver for ministeriet, kommuner og andre. F. var medlem af skolekommissionen på Frbg. 1869-86 og ledede fra 1872 som tilsynshavende udbygningen af kommunens skolevæsen som den stærke befolkningstilvækst krævede, ligesom han bidrog til på væsentlige punkter at bringe kommunens skoler på højde med Kbh.s offentlige skolevæsen, bl.a. ved frivillig heldagsundervisning. F. udførte fra 1878 dette arbejde uden vederlag til han 1885 afløstes. – F. fik sæde i den 1873 nedsatte reformkommission for Kbh.s offentlige skolevæsen hvor han hørte til det mindretal der ønskede betalingsskolerne nedlagt, en reform der først gennemførtes 1915. Desuden var F. en stadig deltager i, ofte dirigent ved, skolemøder, hvor hans optræden var velset og hvor han knyttede mange kontakter til landets lærere.

Det er imidlertid som den egentlige grundlægger og mangeårige leder af landbrugets forsøgsvirksomhed F. har ydet sin største indsats. Hans alment praktiske sans og let vakte interesse for dagliglivets foreteelser og problemer førte ham tidligt ind på praktiske eksperimenter og forsøg i tilknytning til undervisningen på landbohøjskolen. Hertil kom at han ved sin ansættelse kom i forbindelse med landhusholdningsselskabet hvis meteorologiske observationer han forestod indtil oprettelsen af meteorologisk institut 1873. Hans første større forsøgsarbejde, undersøgelsen af varmens forplantning i kød under kogning med henblik på bekæmpelsen af trikinfaren hvis resultater han offentliggjorde i Tidsskrift for Landøkonomi 1867-68 rummede allerede de karakteristiske træk ved hans forsøgsindsats – det rent praktisk nytterettede tilsnit, forsøgsarbejdets brug af dagligdags iagttagelser, den grundige og logiske gennemførelse med udmøntningen af resultatet i en konkret, let fattelig vejledning eller som i en praktisk konstruktion, her "den Fjordske dampgryde" (1872). Gennem landhusholdningsselskabet blev F. inddraget i videre forsøgsvirksomhed der ofte fandt sted på større landbrug, hvilket atter bidrog til at nærme forsøgsbetingelser og -resultater til det praktisk anvendelige. 1874-75 arbejdede han på Ourupgård på foranledning af E. Tesdorpf med spørgsmålet om opbevaring af is til mejeribrug og offentliggjorde i Tidsskrift for Landøkonomi 1875-76 sine resultater, herunder loven for svindet i ishuse (svindet ligefremt proportionalt med isrummets indre overflade, antallet af dage og disses middeltemperatur). Forsøgsvirksomheden var først bekostet af landhusholdningsselskabet, men fra 1875-76 sikredes en årlig, stadig stigende bevilling til F.s arbejde. Sidst i 70erne kom han ind på princippet om sammenlignende, praktiske forsøg, medarbejderstaben udvidedes og finanslovsbevillingen øgedes 1878-79 til kr. 16.000. F. fik 1881 forbindelse med den 1876 nedsatte kommission angående en statsanstalt for videnskabelige undersøgelser og forsøg til landbrugets fremme, udarbejdede en stor betænkning som lagdes til grund for en ansøgning, og på finansloven 1882-83 bevilgedes midler til et landøkonomisk forsøgslaboratorium der kunne tages i brug april 1883, og hvor F. fik sin virksomhed frem til sin død. Hans praktiske sans viste sig også under opførelsen af laboratoriet, idet færdiggørelsen af selve bygningen blev benyttet til forsøg med udtørring ved forskellige opvarmningsmetoder (5. beretning fra laboratoriet).

Allerede inden oprettelsen af forsøgslaboratoriet havde F. koncentreret sin forsøgsvirksomhed om mejeribrugets problemer. Allerede 1879 offentliggjorde han forsøgsresultater med den nykonstruerede centrifuge, og 1881-82 offentliggjordes i Tidsskrift for Landøkonomi afgørende undersøgelser af de forskellige skumningsmetoder der viste centrifugens overlegenhed. En forretnings-fidus – "Cooley's undervandssystem" – afsløredes i tidsskriftet 1883. Fælles- og senere andelsmejerierne vandt stor udbredelse i årene omkring og umiddelbart efter oprettelsen af forsøgslaboratoriet, og i 1. til 10. Beretning fra Forsøgslaboratoriet, 1883-87, fremlagde F. en række afgørende forsøgsresultater der støttede bestræbelserne for at opnå større udbytte ved fælles behandling af flere producenters mælk. F. viste at mælken ikke forringedes ved transport, at den centrifugeskummede mælk beholdt sin næringsværdi for kreaturer – her blev han 1883 stærkt angrebet fra lægeside, men kunne sammen med professor P. L. Panum afvise kritikken – og han uddybede de sammenlignende forsøg med hhv. centrifuge is- og bøttesystemet. Det særlige problem ved fællesbehandling af mælken, at betale efter mælkens værdi, løstes af F. (9. beretning) og han konstruerede her kontrolcentrifugen der snart blev taget i brug i størsteparten af landets mejerier, ligesom det af ham konstruerede pasteuriseringsapparat vandt vid udbredelse. 1886 begyndte han forsøg over afkøling af smør ved dettes forsendelse, et afgørende problem i forbindelse med den stigende smøreksport, 1888 blev det af F. foreslåede og iværksatte "arbejdende mejeri" på den store udstilling i Kbh. en stor succes, og F. tog initiativet til, i samarbejde med smørgrossisterne og mejerierne, fra 1889 at afholde sammenhængende rækker af smørudstillinger der tilskrives en afgørende betydning for forbedringen af smørkvaliteten fra andelsmejerierne. F. udtalte sig aldrig direkte til gunst for andelsmejerisystemet, men hans forsøgsarbejde blev af uvurderlig hjælp for dem der omkring i landet virkede for oprettelsen af andelsmejerier, fx Niels Pedersen, Ladelund. Talrige henvendelser om råd og vejledning fra mejeribestyrelser og nybagte bestyrere i forsøgslaboratoriets arkiv vidner om den vægt, man lagde på F.s indsats og kyndighed. Forsøgslaboratoriets virksomhed var ikke alene knyttet til mejeribruget, men også kvægforsøg der dog afbrødes ved P. Jessens og senere N. P. J. Buus' død, men blev videreført af F. selv, forsøg med svin og bakteriologiske forsøg iværksattes – alle rettet ind efter de aktuelle problemer i landbruget og naturligvis nært forbundet med produktionsomlægningen i disse tiår.

Ikke blot herhjemme, men også i udlandet fulgte man de F.ske forsøg med stor opmærksomhed, og umiddelbart efter offentliggørelsen af en beretning kunne man finde resultaterne gengivet både i fagpressen og i inden- og udenlandske dagblade. F. fik skabt et forsøgsnet af landbrug, mejerier og slagterier, opbygget og uddannet en stab af medarbejdere, og han fik i 1880erne gennem sine forsøg og fremlæggelsen af disses resultater slået fast i landbrugernes bevidsthed, at indsigt erhvervet gennem videnskabelig forsøgsvirksomhed skulle indgå i den enkelte landbrugers arbejde. F. evnede at fremlægge sine resultater på en letfattelig måde og gennem den netop i 1880erne etablerede konsulentvirksomhed og via landbrugsskolerne blev F.s indsats kendt og anerkendt overalt i landbruget. Hans usnobbede fremtræden og ligefremme form bidrog sammen med en almen erkendelse af hans forsøgsarbejdes store betydning for landets hovederhverv til, at "Docent Fjord" fik en stærk og urokket position i alle kredse af landbruget. Det var karakteristisk for den stilling han indtog, at oprettelsen af forsøgslaboratoriet og de senere udvidelser skete midt i 1880ernes politiske opgør, men med fuld tilslutning fra alle sider. – 1861 var F. blevet optaget som bestandigt, kontingentfrit medlem af landhusholdningsselskabet, og i de første år foregik hans forsøgsarbejde i nær tilknytning til dette selskab. 1883 efterfulgte F. B. S. Jørgensen som præsident, og hans forhandlings- og administrationsevner betød en afgjort styrkelse for landhusholdningsselskabet. Netop i 80erne blev selskabets traditionelt ledende stilling angrebet fra flere sider, men her bidrog F.s person og det ry, han nød også udenfor selskabets medlemskreds, til at afværge de til dels politiske anslag mod selskabet. F. tog med vanlig flid og optagethed del i præsidieforretningerne, og som en af de tre præsidenter der var bosat i Kbh., og som kunne have daglig kontakt med kontoret og den indflydelsesrige sekretær J. C. la Cour øvede han formentlig afgørende indflydelse i styrelsen. Litterært er hans indsats alene knyttet til offentliggørelsen af hans forsøgsresultater, først i Tidsskrift for Landøkonomi, senere som selvstændige beretninger fra laboratoriet, af hvilke der i F.s tid fremkom 30, udarbejdet enten af F. selv eller forfattet af medarbejderne under F.s opsyn eller medvirken.

Det var næppe uden betydning for den indsats, F. nåede at yde, at han som menneske synes at have været en sjældent harmonisk skikkelse, trygt hvilende i sit arbejde og i privatlivet. F. besad en udpræget evne til at vinde folk fra alle samfundslag for sig og sine ideer, hans forhold til medarbejderne berømmedes af disse som præget af lune, medmenneskelig interesse, naturlig faglig autoritet, men også af en vilje til at skole de yngre assistenter og efterhånden overdrage dem selvstændige opgaver. Gennem hele hans virksomhed fornemmes egenskaber som sund, realistisk dømmekraft, evne til at konkretisere målene og at finde veje til deres opfyldelse. F. var personligt en mand med beskedne fordringer – han tog således ikke patent på sine konstruktioner – og med et afslappet forhold til ydre anerkendelse. Evnen til at omgås mennesker af vidt forskellige samfundslag udnyttede han fortrinligt i opbygningen af den efterhånden store medarbejderstab, nettet af forsøgsstationer spredt over landet og i samarbejdet med mejeribrugets og handelens folk i de permanente smørudstillinger. F. stod midt i arbejdet, da han pludselig døde efter en operation. De tilkendegivelser der fremkom ved hans død og bisættelse markerede tydeligt at hans position i dansk landbrug havde været enestående og at det erkendtes at han i de afgørende år hvor erhvervet blev omlagt havde været den af alle accepterede vejleder og videnskabelige autoritet.