Frode Sørensen, Frode Christian Sørensen, 16.9.1886-25.3.1964, handelsgartner, lektor. Født i Emdrup, død i Lyngby, begravet i Kbh. (Bispebjerg). S. var en af dansk erhvervsgartneris betydeligste skikkelser. Påvirket af sin opvækst i gartnerhjemmet på Emdruphøj fik han sin praktiske uddannelse som gartner i faderens gartneri, men foretrak dog de boglige sysler. Han blev student 1904, cand.polit. 1909 og cand.hort. (havebrugskandidat) 1911. Efter studierejser til gartnerier og salgsorganisationer i England, Frankrig, Holland og Tyskland vendte han hjem for at blive lærer på Askov folkehøjskole 1912–16, tilskyndet af sine grundtvigianske interesser. 1916 overtog han faderens forretning og gartneri som blev drevet efter datidens mest moderne principper. På landbrugsarealer i Lyngby, opkøbt i 1923, grundlagde S. 1938 de to gartnerier Carlshøj og Emdruphøj som i en lang årrække hørte til de ypperste handelsgartnerier og de bedste læresteder for unge gartnere. S.s største indsats var dog inden for torvehandelen, foreningslivet og den højere uddannelse. Hans fremsyn og organisationstalent var således en væsentlig grund til virkeliggørelsen af det moderne københavnske en gros-grønttorv i Valby.

S. deltog med stor energi i det faglige foreningsliv og var formand i ikke mindre end 17 foreninger. Som formand for Alm. dansk gartnerforening påvirkede han udviklingen i betydelig grad, men måtte pga. en synssvækkelse trække sig tilbage fra denne post. Især i sine senere år virkede han som rådgiver og tilsynsførende ved havebrug og gartnerier, ikke mindst som justitsministeriets konsulent for fængselsvæsenets gartnerier, og han skabte et frugtbart samarbejde mellem disse og det gartneriske forsøgsvæsen. Inden for dette område var han sjælen i oprettelsen af Fællesudvalget for prøvedyrkning af køkkenurter 1919 der i tidens løb fik stor betydning for såvel grøntsagsgartnerier, eksportfrøavlen som det private havebrug. For fællesudvalget var han formand i 39 år. Hans fagkundskab inden for erhvervsgartner statsvidenskab og samfundsøkonomi og hans højt udviklede forhandlingsevne var af uvurderlig betydning for dansk gartneri. Netop disse egenskaber gjorde ham selvskrevet til et nyoprettet lektorat i regnskabs-, ejendoms- og handelsforhold ved landbohøjskolens havebrugsafdeling 1922–56. Hans evner til at udtrykke sine tanker klart, forståeligt og overbevisende gav sig ligeligt udtryk i tale og skrift. Hans litterære virksomhed omfattede bl.a. Smaa Jordbrug, 1911, Jordbruget i Danmark = Det danske Samfund, red. E. Marstrand m.fl. II, 1923 (5. udg. 1942) samt medarbejderskab ved Danmarks Havebrug og Gartneri, ved Sv. Bruun og Ax. Lange, 1920, Danmarks Kultur ved Aar 1940, 1941–43 og Dyrkning af Køkkenurter paa Friland og under Glas, 1943 (2. udg. 1951, s.m. T. Bacher). Hans værdifulde dagbogsblade som han trofast havde forfattet gennem en lang årrække og udsendt som bindeled til sin talrige børneflok, spredt over hele den vide verden, er desværre aldrig blevet trykt. "En sådan bog ville ikke blot have vist os biliedet af en frodig, levende og rig personlighed, men ville også have været et værdifuldt dokument om gartnerfagets historie og udvikling" (Helge Christensen). – Inden for det kirkelige felt var S. stærkt medvirkende til opførelsen af Grundtvigskirken i Kbh.

Familie

Forældre: handelsgartner Jeppe S. (1853–1924) og Johanne Jørgensen (1857–1936). Gift 8.1.1915 i Odder valgmenighedsk. med Gerda Bodil Johanne Andersen, født 23.7.1889 på Frbg., død 14.1.1964 i Gentofte, d. af billedhugger Rasmus Morten A. (1861–1930) og Karen Sofie Nielsen (1864–1929).

Ikonografi

Tegn. af Ib Spang Olsen udst. 1959. Foto.

Bibliografi

Jens Rosenkjær og Helge Christensen i Horticultura, 1964 57–69. Gartnertid. LXXX, s.å. 217–20. Anton Pedersen i Den kgl. veterinær- og landbohøjskoles årsskr. 1965 205–08.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig