Anne Rosenkrantz, 2.2.1522-27.10.1589, godsejer. Født på Tørning, død på Torbenfeld, begravet i Radsted k. Da R. var tre år gammel døde begge hendes forældre af pest, og hun og nogle af hendes søskende blev derefter opdraget af en faster, Sophie Rosenkrantz, gift med Axel Brahe til Krogholm. Som formodet arving til sin farmors vældige norske godser – ca. en fireogtyvendedel af Norges skyldsatte jord – blev R. ti år gammel trolovet med rigshofmesterens søn, Albert Gøye. Arven blev dog ikke hendes, men tilfaldt hendes brødre. Ved sin fars død 1544 fik Albert Gøye part i gårdene Krenkerup, Clausholm og Torbenfeld, de to første henholdsvis sammen med søstrene Birgitte Gøye og Elline Gøye. – Efter sin mands død skulle R. på børnenes vegne bestyre hans store ejendomme, en gerning hun tog op med stor kraft og nidkærhed, og hun gik endda for en tid ind i statstjenesten som lensmand. Størst vanskelighed voldte forholdet til svigerinden Elline med hvem hun boede dør om dør på Clausholm. De to damers skænderier – de generede navnlig gensidig hinanden ved deres byggeforetagender – udartede i den grad at nogle adelsmænd efter kgl. befaling måtte skille trætten (jan. 1561). Frederik II synes – modsat sin mor, enkedronningen – at have vist sympati for R. der havde fungeret som en slags værtinde hos den kongelige ungkarl under jagtfester på Emborg 1560 thi i sommeren 1561 tog han Skjoldenæs len fra fru Elline der var misfornøjet med forliget i jan. og gav det til hendes kontrapart som fik lov at beholde det til 1566 da regeringen ønskede at lægge Skjoldenæs med dets to herreder ind under Roskilde len. Nu fik kongen hendes stridbarhed at føle, først efter gentagne henstillinger afleverede hun lenet. S.å. faldt hendes eneste søn i krigen mod Sverige; men hun lod sig ikke slå ned. Hun udvidede og afrundede med stor energi sine godsbesiddelser ved køb, mageskifter og processer, bl.a. med sin godskære svoger Christoffer Gøye og Albert Oxe med hvem hun 1569 lå i strid om skovene der havde hørt til Geltoftegård (Rosenlund) på Lolland. Hendes mand havde udkøbt Birgitte Gøye af Krenkerup. 1567 blev R. eneindehaver af Torbenfeld, og 1584 kom resten af Clausholm i hendes børns besiddelse. På Lolland ejede hun desuden halvdelen af Olstrupgård (Lungholm). Den myndige frue roses for sin omhu for de fattige på hendes godser. Med al sin travle optagethed deltog hun gerne i sin tids selskabelighed. Kontroversen 1566 gjorde i hvert fald ikke noget varigt skår i det gode forhold til kongen. Som mange andre af hendes stand beskæftigede R. sig med genealogiske studier.

Familie

Forældre: rigsråd Otte Holgersen R. til Boller m.m. (død 1525) og Margrethe Gans (død 1525). Gift 1538 med Albert Gøye til Krenkerup (Hardenberg), død 24.6.1558, s. af rigshofmester Mogens G. (død 1544) og Mette Bydelsbak (død 1513). - Søster til Erik Ottesen R. (1519–75), Holger R. (1517–75) og Jørgen R. (1523–96).

Ikonografi

Relief på ligsten omkr. 1575 (Radsted k.).

Bibliografi

A. Heise i Hist. t. S.r.VI, 1886–87 579–89. Will. Christensen i Pers. hist. t. 9.r.II, 1930 28 og 10.r.I, 1934 22. Danske herregårde ved 1920, red. L. Bobé m.fl. I, 1922 306; II, Lolland-Falster, 1923 50 70f; III, 1923 24f. Poul Colding: Studier i Danm.s politiske hist., 1939. Harald Langberg: Clausholms bygningshist., 1958 = Lehnsbaron Hans Berner Schilden Holstens slægtebog III, 2 24–26 141–43. – M. A. Skagbo: Ligprædiken over A. R. (Karen Brahes bibl., Odense).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig