C.L. Scheel-Plessen, Christian Ludvig Scheel-Plessen, 21.12.1741-25.10.1801, godsejer, amtmand. Født på Fussingø ved Randers, død på Lindholm, Gevninge sg., begravet i Gevninge. S.-P. blev indskrevet på Sorø akademi 1757 og fik her Carl Wendt som hovmester. Ledsaget af denne tog han n.å. på en europæisk dannelsesrejse hvor han bl.a. besøgte universiteterne i Genève, Göttingen, Leiden og Utrecht. Efter hjemkomsten indtrådte S.-P., der allerede da gennem arv var blevet ejer af udstrakte godser, i centraladministrationen som auskultant i rentekammeret. 1769 fik han sæde i generallandvæsenskollegiet der n.å. omdannedes til generallandvæsenskommissionen. S.-P.s indsats synes særlig knyttet til hoverispørgsmålets behandling, og han gjorde sig siden til talsmand for de principper der lå til grund for forordningen om hoveriet af 20.2.1771. 1771 udnævntes han til amtmand over Kbh.s amt, hvilken post han beklædte med dygtighed til udgangen af 1799. Her søgte han bl.a. i forbindelse med udskiftningen at skaffe den talrige husmandsbefolkning jord, men stødte her sammen med bøndernes interesser. Efter regeringsskiftet 1784 blev S.-P. taget i brug ved det interne reformarbejde. Han var således 1787–89 medlem af fattigvæsenskommissionen, og 1786 placeredes han som godsejer i den store landbokommission. I de første år trådte S.-P., der deltog flittigt i forhandlingerne, ikke selv stærkt frem, men støttede uden vaklen den Colbjørnsen-Reventlowske linje. I 1790ernes forhandlinger markerede han bl.a. i forbindelse med den endelige bestemmelse af hoveriet et særstandpunkt, idet han til en vis grad ønskede forholdet opfattet som en fri kontrakt mellem fæster og godsejer. – S.-P. var gennem arv tidligt blevet ejer af Fussingø ved Randers og Selsø og Lindholm ved Roskilde. 1771 overtog han yderligere som arvepart Harrested og Saltø ved Næstved, og han var efterhånden besidder af henved 2500 tdr. hartkorn. Som godsejer var han en foregangsmand. 1771 gjorde han sine bønder på Selsø til arvefæstere, n.å. lod han hoveriet afløse mod en rimelig pengeafgift. Hovedgårds-markerne udlagdes til vedvarende græs og et betydeligt heste- og fårehold oparbejdedes. På Lindholm lod han, bl.a. ved holstensk arbejdskraft, gennemføre omfattende forbedringer på hovedgårdsmarkerne, og på Fussingø gennemførtes i 1780erne omfattende udskiftning af bøndergodset. – S.-P. står som typen på den virksomme og humane godsejer-embedsmand fra 1700-tallets slutning, præget af Reventlowkredsens holdninger. – Kammerjunker 1757. Kammerherre 1766. Hv.R. 1774. Gehejmeråd 1779. Gehejmekonferensråd 1799.

Familie

Forældre: godsejer, overceremonimester Mogens Scheel von Plessen (1713–49) og Elisabeth Christine von Thienen (1715–88). Gift 1766 på Borghorst, Holsten, med Agathe Johanne von Qualen, født 15.2.1745 på Borghorst, død 11.5.1829 på Beldringe ved Præstø, d. af godsejer, gehejmeråd Josias von Q. (1705–75) og Elisabeth Blome (1717–83).

Ikonografi

Stukket som otteårig af J. Haas efter tegn. af P. Cramer.

Bibliografi

Gregers Begtrup: Beskr. af agerdyrkn.s tilstand i Sjælland og Møn I, 1803 133 188; II, s.å. 66 373. Edv. Holm: Kampen om landboreformerne, 1888 (reproudg. 1974). Hans Jensen: Dansk jordpolitik I, 1936 (reproudg. 1975). Fr. Skrubbeltrang: Husmand og inderste, 1940 (reproudg. 1974). Jørgen Dieckmann Rasmussen: Bønderne og udskiftningen, 1977. – Papirer i Landsark. for Sjælland (Lindholm godsark.).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig