Carl Neergaard (godsejer)

Carl Neergaard, Carl (de) Neergaard, 2.3.1800-2.8.1850, godsejer, politiker. Født på Ringsted kloster, død i Ems, begravet i Gunderslev. N. blev student 1819 fra Roskilde, gik af helbredshensyn over til landvæsenet, blev forpagter af Fuglsang og Priorskov på Lolland under vejledning af J. D. Friderichsen og 1826-30 ejer af Nørlund og Torstedlund i Ålborg amt, men overtog derefter, da faderens godser deltes mellem sønnerne, Gunderslevholm og Kastrup med Antvorskovs og Gyldenholms skove, i alt over 1200 tdr. htk. og næsten 2000 ha skov. N. ophjalp med stor dygtighed disse godser, var som landbruger og skovbruger en udpræget fremskridtsmand, som godsejer i sit forhold til fæsterne human og hensyntagende (indkaldte driftige langelændere til at overtage gårde); han foreskrev i sit testamente en plan om salg af fæstegodset, og halvdelen deraf blev derefter købt af bønderne. Som forvalter hos ham grundlagde J. B. H. Andersen den gunderslevholmske kvægstamme. N. deltog meget i det landøkonomiske organisationsarbejde, således inden for landhusholdningsselskabet, var 1833 medstifter af Sorø amts landøkonomiske selskab og blev dets næstformand, fra 1845 formand. – 1834-48 var N. som godsejerrepræsentant medlem af østifternes stænderforsamling i Roskilde, fra 1842 af Sorø amtsråd, 1848 (for Slagelsekredsen) af den grundlovgivende rigsforsamling, var medlem af landbokommissionen af 1849 og valgtes til det første landsting i 2. kreds (Nordsjælland). I stænderne havde N. betydning som fremtrædende godsejerrepræsentant af mådeholden konservatisme. Han arbejdede for flere praktiske fremskridt, men gik 1838 skarpt imod sognebåndets løsning (skrev et modskrift mod V. Birkedal om denne sag). Landbopolitisk bestemtes hans stilling ikke blot af hans interesse som godsejer, men også af en vis skepsis og kritik over for gårdmandsklassen; han var absolut mod J. C. Drewsen og Balthazar Christensen under den store landbodebat 1844. I den grundlovgivende rigsforsamling var han formand for finansudvalget og medlem af grundlovsudvalget, hørte afgjort til højre fløj og var en af dem der protesterede skriftligt mod grundloven. – Etatsråd 1841.