• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Christoffer Rosenkrantz

Oprindelig forfatter HBruun
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Christoffer Rosenkrantz, d. 23. el. 24.3.1610, til Høgsbro, godsejer. Henrettet. Død i Kbh. R. tilhørte en nærmest lavadelig sidelinje der havde hjemme i Nordslesvigs marskegne. Foruden Høgsbro, som han fik med sin anden hustru, ejede han her i forening med broderen Carsten slægtsgården Kogsbøl; Hundsbæk nord for Kongeåen solgte han 1607. Disse ret ubetydelige besiddelser gav intet grundlag for større indflydelse, og R. har da også kun vundet ry ved sine forsøg på at øge dem ved bedragerier. Disse gik bl.a. ud over broderen; men det bedst kendte af dem og det som gav anledning til hans fald var rettet mod fru Karen Strange. Dennes 1608 afdøde mand, Christen Juel, havde skyldt R. 1000 daler; ved falsknerier gav han det nu udseende af at gælden havde beløbet sig til 5000 daler og at gården Donslund (nu Grindsted) havde været sat i pant derfor. På Slogs herredsting nov. 1608 fik han den også tildømt og tog den i besiddelse. Men på herredagen i Horsens n.å. lykkedes det fru Karen at bevise falsknerierne så hun fik sin gård tilbage. R. blev nu taget i varetægtsarrest, først på Skanderborg, senere på Koldinghus. Forgæves søgte han at redde sig ved at skyde skylden på en hjælper, herredsskriver Anders Pedersen til Kærgård som blev henrettet. Da en husundersøgelse havde bragt flere graverende ting for dagen opfordredes alle der havde nogen klage på ham til at søge deres ret. Som følge heraf forelå på herredagen i Kbh. 1610 flere sager til behandling; vigtigst var dog at oversekretær Niels Krag (1574–1650) på kongens vegne rejste tiltale for falsk. Dommen faldt 17.3.; den gik ud på at R. som æreløs falskner skulle have sin hals forbrudt. – Christian IVs historiker Niels Pedersen Slange tillægger kongen personligt æren for falskneriets afsløring idet han skal have opdaget at vandmærket i det falske brev var yngre end tekstens datum; T. Troels-Lund har imidlertid godtgjort at denne historie må henføres til en anden, mindre kendt retssag.

Familie

Forældre: Bendix Iversen R. (død tidligst 1566) og Anne Carstensdatter Grib (død tidligst 1604). Gift 1. gang med Appollonia v. Karberg, død før 1594, d. af Balthasar v. K. (død ca. 1594) og Catharina v. Deden. Gift 2. gang med Johanne Galskyt, død 17.2.1607 (gift 1. gang med Ludvig Nielsen Rosenkrantz til Høgsbro, død ca. 1590), d. af Peder G. (død ca. 1554) og Bege Clausdatter Emmiksen (død 1613). Gift 3. gang med Kirsten Stygge (gift 2. gang med Søren Munk, død 1666), d. af Niels S. (død 1606) og Sophie Sandberg (død 1577).

Ikonografi

Fremstillet på flere historiemal. o.l. s.m. Chr. IV: mal. af C. W. Eckersberg udst. 1847, og af F. C. Lund udst. 1855. To tegn. formentlig af Chr. Rosenberg (Fr.borg). Tegn. af W. Marstrand, 1861 (Hirschsprung) til mal. (Roskilde domk.) samt andre mal. af samme.

Bibliografi

Saml. af kongens rettertings domme 1605–14, udg. V. A. Secher, 1885–86 især 283–87 301–09. Kancelliets brevbøger 1609–15, 1916.-Troels-Lund i Hist. t. 4.r.III, 1872–73 518–37 og IV, 1873–74 243f (samarb. i samme forf.s Hist. fortællinger I, 1910 195–213).



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Christoffer Rosenkrantz Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Historik