Jørgen Skeel, Jørgen Christensen Skeel, 12.5.1656-7.3.1695, godsejer. Født på GI. Estrup, død sst., begravet i Auning k. S. studerede et par år ved Kbh.s univ., især matematik og rejste derpå 1676 til Holland hvor han i Nijmegen opholdt sig hos den danske ambassadør Just Høg. 1677 hjemkaldtes han ved sin mors død, men rejste 1680 på ny ud og besøgte Holland, Frankrig (1680–83), England hvor han overværede prins Jørgens bryllup (1683), Frankrig hvor han med sin svoger Frederik Gersdorff kondolerede Ludvig XIV i anledning af hans dronnings død (1683), Italien og Tyskland. Efter hjemkomsten blev han kammerjunker, men søgte i øvrigt ikke statstjeneste. Han gik op i bestyrelsen af de mange godser han havde arvet efter faderen: Sostrup, GI. Estrup, Skærvad, Ulstrup, Ørbækgård, Nørregård og Rosenlund hvortil kom de af ham købte: Karmark (Middelsom hrd.), Skern (sst.) og Krenkerup (Musse hrd.). Hans samlede godsmængde er takseret til 6394 tdr. htk., men han afslog at lade godserne ophøje til grevskab hvorfor Christian V nægtede sit samtykke til hans ægteskab med en faderløs komtesse Ahlefeldt med den bemærkning at "lige og lige udi stand bedst føjede sig sammen". – Efter hans tidlige død oprettede hans enke 1697 GI. Estrup som stamhus for sin søn Christen S. (død 1731); ved sit 2. ægteskab bragte hun godserne på Lolland til slægten Reventlow.
Jørgen Skeel (godsejer)
Familie
Forældre: senere gehejmeråd, stiftamtmand Christen S. (1623–88) og Birgitte Rosenkrantz (1633–77). Gift 19.5.1691 på Bothkamp med Benedicte Margrethe Brockdorff, født 1678, død 7.6.1739 på Tølløse (gift 2. gang 1700 med lensgreve, overjægermester Christian Ditlev Reventlow, 1671–1738), d. af svensk oberst Cai Bertram B. til Bothkamp (1619–89, gift 1. gang 1644 med Susanne Amalie v. Münster, 1618–56, gift 1. gang 1636 med oberst Rüdiger v. Waldow, død 1642) og Hedevig Rantzau.
Ikonografi
Mal. af P.v.d. Meulen, 1664 (Brahetrolleborg). Min. (Fr.borg). Mal. (GI. Estrup). Ligprædikenstik af A. Reinhardt, 1699, efter mal. af W. Ribolt. Liggende statue af Th. Quellinus ca. 1699 på epitafium (Auning k.).
Bibliografi
Vilh. S. Skeel: Optegn, om familien Skeel, 1871 268–72; suppl., 1882 78. Johan Braem: Ligprædiken over J. S., 1697 (trykt i uddrag i C. P. Rothe: Brave da. mænds og qvinders berømmelige eftermæle I, 1753 315–26). V. Thorlacius-Ussing: Billedhuggeren Thomas Quellinus, 1926. Danske slotte og herregårde, 2. udg. ved Aage Roussell VI, 1965 133f; XIV, 1967 116–18.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.