Johannes Hage, 26.5.1842-14.1.1923, godsejer, politiker. Født i Emdrup, død på Nivågård, begravet i Nivå. H. blev student 1860 fra Borgerdydskolen på Christianshavn og studerede nationaløkonomi til 1864 da han meldte sig som frivillig til hæren, avancerede til løjtnant og deltog i kampen 29.6. på Als hvor han såredes. Han blev derefter landmand og købte 1865 Kallehave færgegård som ved faderens død 1872 overgik til broderen Alfred H. mens han selv overtog Nivågård, Dyrehavegård og nogle godser i Sverige. 1876 valgtes han til folketinget af højre i Fredensborgkredsen som han holdt mod venstres angreb indtil han 1901 trak sig tilbage. Han var medlem af finansudvalget 1895-98 og af Frederiksborg amtsråd 1879-1907. Det var den åndelige arv fra det nationalliberale patricierhjem i Kbh. der bestemte hans politiske holdning. Han var en glødende forsvarsven, medstifter af Akademisk skyttekorps 1867 og dets formand de to første år, og en lige så begejstret tilhænger af den økonomiske liberalismes teorier. Han markerede som udpræget frihandelsmand et særstandpunkt inden for sit parti og var i det hele en skarp modstander af statens indgreb i erhvervsøkonomiske og sociale forhold. At det ikke skyldtes manglende social indstilling beviste han ved sin storstilede velgørervirksomhed. Han skænkede bl.a. Fr.borg amt Nivågård hospital, oprindelig med 35 senge for kronisk syge i amtet, og en kapital på 100.000 kr. til driften. – Det var ikke nogen politisk evne der skaffede ham position i tinget og den offentlige debat. Den skyldtes i særlig grad hans letfængelige, uegennyttige idealisme der var præget af megen fordomsfrihed, og som ikke havde langt fra tanke til handling. Således meldte han sig 55 år gammel som frivillig på græsk side i den græsktyrkiske krig 1897. Siden sin udtræden af tinget deltog han jæynligt i døgnets debat med artikler der læstes med interesse i vide kredse. Særlig opmærksomhed vakte han 1920. Over for dem der på trods af folkeafstemningens tyske flertal i Flensborg ville indlemme byen i Danmark rejste han i Berlingske Tidende 22.3.1920 spørgsmålet om man atter ville "føre dansk politik med det ene ben i traktater o'g historiske minder og det andet i nationalitetsprincippet og dets konsekvenser" og gav svaret "Danmark må, om det vil bestå, leve og dø med nationalitetsprincippets sejr eller undergang. Et tredje gives ikke". – Sin malerisamling på Nivågård, omfattende værker fra italiensk og nederlandsk renæssance og dansk guldalder gjorde H. 1908 til selvejende institution, tilgængelig for offentligheden.

Familie

Forældre: købmand og politiker Alfred H. (1803-72) og Frederikke V. Faber (1810-91). Ugift. – Bror til Alfred H. (1843-1922).

Udnævnelser

R. 1887. DM. 1898. K.2 1916.

Ikonografi

Mal. af Jørgen Roed, 1847 (Oremandsgård). Træsnit 1890 efter foto. Afbildet på satiriske litografier, bl.a. "Danmarkskortet" og satire af K. Gamborg, 1890. Buste af L. Brandstrup, 1918 (St.mus., Nivågård, på graven). Foto.

Bibliografi

J. H. i Mit hjem I, 1911 26-28. – Karl Madsen: Fortegn, over malerisamlingen på Nivågård, 1908. Nationaitid. 25.5.1912. Politiken 26.5.1912 og 15.2.1913. Berl. tid. 15.1.1923. Nationaltid. s.d. Politiken s.d. N. Neergaard: Erindringer, 1935 191. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig