Dansk Biografisk Leksikon

J.C. Overgaard

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

J.C. Overgaard, Jesper Christensen Overgaard,  8.12.1880-21.12.1950, landbrugsskoleforstander. Født på Overgård i Gullestrup ved Herning, død i Kolding, begravet Malt kgd. O.s skolemæssige baggrund var folkeskolen, suppleret med et par vintres undervisning på Herning realskole. Som 17-årig blev han fodermester på Tune landboskole og var derefter to vintre på Askov og ni mdr. på Tune inden han begyndte på landbohøjskolen. 1905 blev han landbrugskandidat og tog i umiddelbar forlængelse heraf højskolens fortsættelseskursus i planteavl. Efter et år som lærer på Borris landbrugsskole 1906-07 og nok et år som konsulent i planteavl i Ribe amt 1908-09 blev han 1909 ved statskonsulent Fr. Hansens mellemkomst kaldet til stillingen som forstander for Ladelund landbrugs- og mejeriskole, en post han bestred frem til 1943. Skolen, der i 1908 var blevet omdannet til et aktieselskab med lærerstaben som økonomisk medansvarlig, var på dette tidspunkt ude i en svær krise. Økonomisk og regnskabsteknisk duelig som O. var fik han på kun fire år bragt skolen på fode igen. På det alm. landbrugskursus havde man da godt 80 elever, på det otte mdr. lange mejerikursus 50. Dertil kom et fire mdr.s sommerkursus som O. fik oprettet 1910-11. – 1 aug. 1914 nedbrændte skolen – to måneder før vinterholdet skulle møde. Alligevel begyndte undervisningen til tiden. Nye om- og tilbygninger i 1920erne udvidede skolens kapacitet til det dobbelte. O. mestrede alle skolens discipliner men gik mest op i undervisningen i regnskabsføring. Hans grundighed og saglighed hensatte ikke eleverne i en tilstand af skolesur kedsommelighed. Tallenes tale blev i hans mund til en eventyrlig beretning om landbrugets økonomiske muligheder. Af eleverne krævede han meget, ikke mindst hvad angik ordenssans og personlig optræden.

Netop i det sydjyske område kom spørgsmålet om landbrugets regnskabsføring i centrum gennem oprettelsen af Danmarks første kontrolforening 1895. Sammenhængen mellem malkekøernes foderforbrug og mælkeydelse blev her nøje undersøgt hvorefter resultaterne blev ført ind i regnskabet for vedkommende gård. Fra 1910 oprettedes regnskabskredse i flere landboforeninger, bl.a. Kolding og omegns landboforening hvis formand O. var 1921-44. Fra første færd var han med i dette oplysningsarbejde, og da landhusholdningsselskabet 1916 tog den opgave op at samle de lokale regnskabsresultater til en landsdækkende helhed blev O. bedt om at forestå det praktiske arbejde hermed. Selv om han som de fleste andre i samtiden bekendte sig til de regnskabsprincipper den schweiziske landbrugsøkonom E. Laur havde knæsat 1910 indledte O. dog sin virksomhed med at foretage en studierejse til Sverige og Norge for at se det Laurske system anvendt i praksis. Efter hjemkomsten gik han straks i gang med et besværligt og tidkrævende indsamlingsarbejde der stod på i to år. Dec. 1918 kunne han fremlægge resultaterne fra 75 regnskaber for året 1916-17 i Undersøgelser over Landbrugets Driftsforhold I. Det vakte opsigt at tallene her viste en forrentning på 10 pct. af den samlede landbrugskapital efter fradrag af enhver tænkelig udgift. For første gang blev landbrugets regnskabsresultater brugt erhvervspolitisk: høje cifre gav anledning til kritik udefra mens omvendt lave cifre kaldte de agrariske lidenskaber frem med adresse mod "udplyndringen" fra det omgivende samfunds side. Om hele dette postyr tog modet fra O vides ikke med bestemthed, men i hvert fald overlod han hvervet som landbrugets øverste regnskabsfører til O. H. Larsen og det nyoprettede Landøkonomisk driftsbureau. Fra 1920 til sin død var O. dog formand for udvalget i det landøkonomiske driftsbureau.

Også i mejerikredse søgte O. at indgive sine standsfæller sund fornuft i økonomiske anliggender. O. var således den der først gjorde opmærksom på at mejeriforeningerne under Niels Porses ledelse var på vej mod økonomisk uføre med planen om at gå ind i fabrikation af tørmælk. I mellemkrigstiden fremstod O. efterhånden som den person der fremfor nogen evnede at gøre regnskabsresultater til håndgribelig tale for danske landmænd. Han var ikke netop teoretiker, men jordnær praktiker som helt indefra forstod bondens situation. Agrarisk ensidighed og materialistisk smalsporethed var ham lige vederstyggeligt; at være bonde var for ham noget af et kald. Lige så stærk var dog hans kritik af en fagforeningsdomineret bybefolkning når den ikke i krisetider som i 1930ernes begyndelse ville være med til at række landbruget en hjælpende hånd. Han betragtede følgelig tingene landøkonomisk, ikke nationaløkonomisk. Som medlem af statsministeriets udvalg vedrørende landbrugets gæld var han 31.5.1934 således med til at foreslå en almindelig gældslettelse, som modsat Fr. Vinding Kruses samtidige betænkning Sanering til Bunds af Landbrugets Gældsforhold ikke blev modsvaret af indgreb over for den frie pantsætningsret. Under hele kriseperioden holdt O. fast ved den opfattelse at dansk landbrug som i 1880ernes krise kunne producere sig ud af vanskelighederne. Det krævede dog at landbruget bevarede det organisatoriske sammenhold under mottoet: "Frihed under ansvar". Selv om det sande menneske for ham var karakteriseret ved ordene "stålsat og stærk" fremfor "veg vilje og en blød ryg" veg han dog ikke tilbage fra at give svagere stillede en hjælpende hånd som det ses af medlemskabet af straffeanstalternes fængselsselskab og Grænseforeningens komité til støtte for sydslesvigske børn. Fagligt spændte hans medvirken fra posten som formand for Statens planteavlsudvalg til hvervet som tilsynsførende ved landbohøjskolen. Medlem af Akademiet for de tekniske videnskaber.

Familie

Forældre: gårdejer Christen Jensen (Overgaard) (1824-1902, gift 1. gang 1853 med Christine Nielsen, 1830-65) og Else Kirstine Hansen (1842-1924). Navneforandring 26.11.1901. Gift 13. 5.1910 i Sjørring, Thisted amt, med Hedvig Pedersen Leegaard, født 16.12.1884 i Malt, død 21.1.1965 på Frbg., d. af overassistent hos N. J. Fjord, senere inspektør på den udtørrede Sjørring sø, Johannes Pedersen L. (1845-1922) og Ane Martine Leegaard (1858-1936).

Udnævnelser

R. 1927. DM. 1946.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Johs. Dons Christensen i Tidsskr. for landøkonomi, 1951 60-62. Ladefund elevforen.s årsskr. XLVII, s.å. 3-19. Ladelund gennem 100 år, red. Helge Petersen = sst. 1979. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Overgård
hovedgård 17 km øst for Mariager, oprettet 1545 ...Artikel i Den Store Danske
aktieselskab
A/S , erhvervsdrivende juridisk person , hvis ...Artikel i Den Store Danske
teoretiker
(ty. Theoretiker , af gr. theoretikos beskuende, ...Artikel i Den Store Danske
regnskabsprincipper
det teoretiske fundament, som en virksomheds ekstern ...Artikel i Den Store Danske
nationaløkonomisk
(lat. national + gr. økonomisk ), vedr. nationalø ...Artikel i Den Store Danske
landbrugskandidat
betegnelse indtil 1961 for agronom . ...Artikel i Den Store Danske
landboforeninger
det mellemstore landbrugs faglige organisationer. De ...Artikel i Den Store Danske
Borris
stationsby 10 km øst for Skjern; 823 indb. (201 ...Artikel i Den Store Danske
kontrolforening
sammenslutning af mælkeproducenter med det formål at ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
EHP
18/07/2011
  • Læst 463 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki