Jørgen Petersen

Jørgen Petersen, 7.6.1854-19.6.1908, landbrugsskoleforstander. Født på Fjernhøjsgård, Bårse sg, død i Dalum, begravet sst. P. uddannedes ved landbruget i hjemmet efter skolegangen, og han måtte 17 år gammel ved faderens død overtage ledelsen af gårdens drift, som han forestod for sin stedmor i otte år. Som ung kom han i nær kontakt med det grundtvigsk-folkelige liv på egnen, han besøgte den lokale Brøderup højskole, var på Testrup 1871-72 og på Tune landboskole 1876-77 og igen 1879-80. Derefter begyndte han at læse ved landbohøjskolen, hvorfra han blev landbrugskandidat 1882. 1882-83 var han knyttet til Testrup højskole, 1883-85 var han lærer på Ladelund landbrugsskole hvor han 1885 ansattes som assistent ved N. J. Fjords forsøgsvirksomhed sst. Fjord satte stor pris på P., der reelt forestod forsøgsarbejdet på stedet, og det var med stor beklagelse at Fjord n.å. måtte afgive hans medarbejderskab. Ungdoms- og studievennen Hans Appel havde fået en opfordring til at fortsætte C. Kolds højskole i Dalum som landbrugsskole, og s.m. P., hvis ønske også tidligt havde været skolearbejdet, oprettede han støttet af fynske landmænd Dalum landbrugsskole 1886. P. blev forstander, men ledede skolen i nært samarbejde med Appel og senere med andre lærere som N. A. Hansen og Jakob E. Lange. P. havde fremragende evner som skoleleder, og Dalum fik hurtigt en placering som en af de mest søgte og anerkendte landbrugsskoler. P. og Appel var oprindelig skeptiske over for andelsmejerierne, men de skiftede snart opfattelse og 1889 oprettedes et kursus for mejerister på skolen. Sammen med Ladelund kom Dalum herigennem til at øve en overordentlig stor indflydelse på udviklingen i dansk mejeribrug. Skolen trivedes og blev udbygget i takt med kravene og P. knyttede et betydeligt og veldrevet landbrug til skolen der også fik en filial af landbrugsmuseet placeret. P. var en fortrinlig underviser, myndig, rolig og klar i sin form, ligesom i sine få skriftlige arbejder, således pjecen Vejledning for Mælkeleverandører, 1891. Han havde let ved at knytte elever og medarbejdere til sig, og lærerkredsen ved Dalum var i hans tid meget stabil, og han ejede et betydeligt fond af administrative evner og økonomisk sans. P. havde sammen med Appel 1886 markeret at de ville drive en fagskole, men på højskolens grund. Hans eget ståsted i det grundtvigsk-folkelige arbejde var et selvfølgeligt udgangspunkt for hans virke, men her betød Hans Appel måske nok så meget som P. for prægningen af skolelivet. Han udfoldede en betydelig foredragsvirksomhed, skrev derimod kun lidt, men blev i et stort omfang taget i brug i det lokale landbrugsfaglige organisationsarbejde hvor han var formand for Odense omegns landboforening fra dennes oprettelse 1898, medlem af De samvirkende fynske landboforeningers bestyrelse og havde sæde i landhusholdningsselskabets bestyrelsesråd og i tilsynsrådet for landbohøjskolen. I nogle år var P. formand for den fynske afdeling af Agrarforeningen uden dog at markere sig som egentlig yderliggående talsmand for landbrugsinteresser. – Ved sin død midt i arbejdet stod P. som sin generations måske betydeligste landbrugsskolelærer, og han og Appel havde med Dalum skabt en landbrugsskoleform der skulle blive mønsteret for landbrugsskolerne langt op i dette århundrede. Undervisningen blev helt overvejende eller helt ud rent faglig, men i form, ydre rammer og tonen i det daglige arbejde og i forholdet til eleverne stod man folkehøjskolen nær.