Dansk Biografisk Leksikon

J.B.H. Andersen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

J.B.H. Andersen, Jens Banzon Hee Andersen,  12.3.1820-6.3.1892, landmand. Født på Østrupgård ved Fåborg, død på Frbg., begravet sst. (Solbjerg). A. fik undervisning hjemme, blev 1835 medhjælper på godsforvalterkontoret ved Lundegårds stiftelse og 1836 landvæsenselev på Brobygård; 1840 blev han forvalter på Frederiksgave ved Assens og bestyrede 1842–43 Falkensten ved Slagelse. 1843 kom han som avisforvalter til Gunderslevholm ved Næstved og blev i denne stilling til han 1851 overtog gården i forpagtning og drev den til 1878. Desuden forpagtede han

1852 hovedgården Broksø. A. er navnlig kendt og påskønnet som kvægopdrætter og for sin virksomhed i det landøkonomiske foreningsarbejde. Allerede som forvalter på Gunderslevholm begyndte han på dannelsen af den senere så kendte Gunderslevholm malkekvægstamme der grundlagdes på anglerkvier hvoraf de første indkøbtes af A. personlig 1846. I perioden 1860–80 øvede Gunderslevholmstammen stor indflydelse på malkekvægets udvikling i alle landets egne, fortrinsvis på Sjælland idet der fra Gunderslevholm udgik en mængde tillægsdyr som spredtes ud over landet. A. kan med rette kaldes banebryder på kvægavlens område; han var en af de første her i landet som gik planmæssigt frem i avlsarbejdet, støttet i udvalget ved en gennemført stambogsføring, der for den tid omtrent var enestående her i landet. Da franskmanden Guénon fremkom med sin anvisning på at benytte "spejlet" ved bedømmelse af malkekvæg blev A. en begejstret tilhænger af den nye lære og satte et stort arbejde ind på dens udbredelse. 1849 udgav han efter opfordring af Gunderslevholms ejer, Carl Neergaard, Veiledning til Anvendelse af Guénons Kjendemærker ved Malkekøers Bedømmelse; på dyrskuer og ved landmandsforsamlinger demonstrerede han spejlets form og betydning, ligesom han fik gennemført at indenrigsministeriet ansatte mejeribestyrer M. Bruhn til i sommermånederne 1851 at rejse omkring og vejlede landmændene i spejlets benyttelse. Nu er spejlteorien i det væsentligste forladt, og i de senere år opfattede selv A. spejlet mere som et stamme- og racemærke end som et virkeligt kendemærke på den enkelte kos malkeevne. Foruden ved selve opdrættergerningen virkede A. utrættelig ved foredrag i landboforeningerne, talrige bidrag til landbrugspressen, affattelse af dyrskueregler, som dommer ved landmandsforsamlinger og dyrskuer m.m. for indførelse af rationelle principper i kvægavlen, ligesom han agiterede ivrigt for udbredelse af forbedrede redskaber og maskiner, rationel jordbehandling osv. Han hørte til de virksomste medlemmer i bestyrelsen for landboforeningerne i Sorø og Præstø amter og udarbejdede Meddelelser om Sorøe Amts landoeconomiske Selskabs Virksomhed 1833–1883, 1883. I landhusholdningsselskabets kommission og bestyrelsesråd havde han sæde fra 1861 til sin død. Efter 25 års virksomhed i selskabets bestyrelse blev han 1886 optaget som bestandigt medlem samtidig med at han fik overrakt Collin-medaljen i sølv som anerkendelse af sin fortjenstfulde virksomhed for selskabet og det danske landbrug. – A. var meget virksom for samarbejde mellem større og mindre jordbrugere og for sammenslutning af de sjællandske landboforeninger; da denne fandt sted 1880 var han selvskreven til at være den første sekretær for De samvirkende landboforeninger i Sjællands stift; i denne stilling lagde han planen for disse foreningers Stambog over Heste og Malkekvæg af hvilken han forfattede 1.-3. del (1885–88–90). Som resultat af A.s flittige skribentvirksomhed kan foruden talrige tidsskrift- og bladartikler nævnes af selvstændige skrifter: Nogle Bemærkninger om Brakmarkens bedst muelige Behandling, 1855, Kortfattet Anviisning til en simpel men nøiagtig Bogføring ved Tillæg af de forskjellige Huusdyr, 1864, Stambogsføringen i Husdyravlen, 1888 og Bedømmelse af Malkekvæget ved vore Dyrskuer, 1889. Ved E. Møller-Holsts Landbrugs-ordbog var A. en flittig medarbejder. – Til forståelse og bedømmelse af A.s ideer og gerning må man tænke sig tilbage til en tid da der vel var grøde i naturvidenskaberne, men hvor der endnu savnedes det faste grundlag hvilende på indgående forsøg og undersøgelser som det har været en senere tid muligt at gennemføre. A. spandt ikke silke ved sin praktiske landbrugsgerning men han var det danske landbrug en god mand. – Kammerråd 1854.

Familie

Forældre: forpagter Christen A. (1786–1830) og Johanne Mathie Hee (1785–1838). Gift 7.11.1851 i Kbh. (Frue) med Dorothea Marie Rømer, født 20.4.1829 i Rendsborg, død 17.10.1914 på Frbg. (Martins), d. af overauditør Ludvig Ferdinand R. (1794–1830) og Adéle Térése Mourier (1799–1882). – Farbror til S. M. A.

Udnævnelser

R. 1883.

Ikonografi

Træsnit af H. P. Hansen, 1892, efter foto.

Bibliografi

Ugeskr. for landm., 1891, II 173 og 1892,1141.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Brobygård
sædegård ved Brobyværk på Midtfyn (1995: 260 ha, ...Artikel i Den Store Danske
Frederiksgave
1667-1962 navn på hovedgården Hagenskov . ...Artikel i Den Store Danske
Collin
dansk slægt, hvis navn er afledt af byen Kolding ...Artikel i Den Store Danske
forpagtning
aftale mellem to parter, der går ud på, at den ene, ...Artikel i Den Store Danske
Broksø
hovedgård (sædegård) 10 km nordvest for Næst ...Artikel i Den Store Danske
Gunderslevholm
hovedgård (sædegård) på Sydsjælland 10 km nor ...Artikel i Den Store Danske
Falkensten
hovedgård 5 km syd for Slagelse, tidligst omtal ...Artikel i Den Store Danske
Østrupgård
tidligere navn på herregården Lerchenborg . ...Artikel i Den Store Danske
Neergaard
flere danske slægter, hvoraf en borgerlig og en ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
AChr
17/07/2011
  • Læst 370 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki