Mads Gram

Mads Gram, Mads Kryhlmann Gram,  10.4.1876-1.7.1952, landmand, politiker. Født på ejendommen Elielund i Gastrupgårde, Hjerting sg, død i Københoved, begravet i Skrave. G. voksede op i et af Røddingegnens førende danske hjem, gik først i privatskole, fra tiårsalderén i den tyske folkeskole og kom senere på Skibelund efterskole, Ryslinge højskole og Tune landboskole. I de nationalt vågne unges kreds kom han hurtigt i første række – han var medstifter af Sønderjysk idrætsforening hvis næstformand og formand han var til 1914 – og efter at han 1905 havde overtaget faderens gård i Københoved, Dallsgård, droges han ind i landboforeningsarbejdet. På det politiske område forsøgte G. sig 1910 forgæves som mægler inden for stridende H. P. Hanssenfløje da H. P. Hanssen truede med at nedlægge sit rigsdagsmandat; ifølge Mårten Refslund Poulsens Erindringer I, 215, strandede mæglingen bl.a. på at maden først kom på bordet efter diskussionen, sml. G. i "Københoved bysamfund", 1950 367. G. deltog i verdenskrigen i fire år på vestfronten. 1918 valgtes han til formand for vælgerforeningens kirkelige udvalg der skabte grundlaget for den kirkelige lovgivning i Nordslesvig efter genforeningen. 1919 tog han initiativet til Rødding frimenigheds tilbagegivelse af Rødding højskoles ejendom så den kunne anvendes efter sin oprindelige bestemmelse, og han blev en af de drivende kræfter i arbejdet for den genrejste højskole, fra 1946 som formand, et hverv han dog nedlagde efter to år på grund af betænkeligheder ved de planlagte udvidelser. Inden for det landbrugsfaglige område har især kvægavlen haft G.s interesse. Han var i en årrække formand for Sønderjysk fællesledelse af korthornsayl og for De samvirkende danske landboforeningers husdyrudvalg. G. medvirkede ved oprettelsen af Rødding andelssvineslagteri, og han fik samlet de forskellige bestræbelser på at få en sønderjysk landbrugsskole så Gråsten landbrugsskole kunne oprettes i enighed. I grænsestriden sluttede G. sig til H. P. Hanssen, men var dog med til at prøve muligheden for en internationalisering af II zone.

1920-24 var G. medlem af folketinget, valgt i Røddingkredsen af venstre. 1923 brød han og folketingskollegaen P. J. Refshauge med venstrebladet Modersmaalet-Dannevirke som hørte til Flensborgretningen, og i forlængelse af grænsestriden fik de skabt et konkurrerende venstreblad, Haderslev Amtstidende, der fra 1930 blev lokaludgave for Hejmdal (Mads Gram og P. J. Refshauge: Striden om Dannevirke, 1923, sml. Niels Hansen i Kulturelle Forhold i Sønderjylland 1920-42, 1943). Selv om G. i 1924 ikke blev genvalgt til folketinget hørte han fortsat til de ledende inden for det sønderjyske venstre hvis formand han var 1938-51. 1926 øvede han afgørende indflydelse ved Madsen-Mygdals genindtræden i aktiv politik. Efter 1945 virkede G. for en traktatmæssig sikring af sydslesvigernes selvbestemmelsesret. G. holdt meget af at skrive om hjerhstavnsemner, navnlig efter at han 1946 havde afstået gården. G. har bl.a. ydet bidrag til bogen Tiende Februar, 1939 om sit indtog i folketinget 1920, og til en række jubilæumsskrifter, således om Rødding frimenigheds historie til 1924, Den nordslesvigske landboforening 1846-1946, Gråsten landbrugsskole 1949 og Rødding andelssvineslagteri 1950. 1944 udsendte G. en bog om sin fædrene slægt. Først og fremmest er det dog hans skildring af tiden 1840-1914 i Københoved bysamfund der har blivende værdi, både for dens kulturhistoriske billeder fra "det ideelle hjørne" og som udtryk for en stærk sønderjysk personlighed.