G. Begtrup, Gregers Otto Bruun Begtrup, 6.10.1769-13.5.1841, landøkonom. Født i Vistoft ved Æbeltoft, død i Kbh. (Frue), begravet sst. (Ass.). B.s far var som landbruger foregangsmand, og virksom som landøkonomisk skribent i "Danmark og Norges økonomiske Magasin", men sønnen har næppe modtaget megen påvirkning fra denne da han fem år gammel blev sat i huset hos en slægtning, rektor Johan Henrik Tauber. 1787 dimmitteredes han fra Odense, blev cand. teol. 1791 og drog 1793 som hovmester for den unge grev Knud Bille Schack, Giesegård, til universitetet i Kiel. Her tog B. den filosofiske doktorgrad på en afhandling om overensstemmelsen mellem den praktiske fornufts grundsætninger og Kristi morallære. S.å. begyndte han, støttet af det Rosenkrantz'ske stipendium for teologer, en studierejse der skulle føre ham ind på landbrugsvidenskaben. B. besøgte Jena og Göttingen og sidstnævnte sted besluttede han sig for at koncentrere sig om studiet af landbrug og landøkonomi. I foråret 1796 rejste han videre til Schweiz, derfra til Paris hvor han opholdt sig i ni måneder, videre over Belgien og Holland og endelig i foråret 1797 til England der for B. stod som "det vigtigste land for den menneskelige industri". B. søgte forbindelse med de kendte engelske eksperter som John Sinclair og Arthur Young, tilbragte et par måneder på en gård i Suffolk og gennemrejste i øvrigt store dele af Syd- og Midtengland. I jan. 1798 vendte han tilbage til Kbh., og i maj s.å. begyndte han som privatdocent at forelæse over landøkonomi på universitetet. 1801 blev han udnævnt til professor i dette fag med den særlige opgave at vejlede vordende embedsmænd og præster om landets hovederhverv. Det blev 1810 bestemt at selv om hverken jurister eller teologer havde pligt til at følge B.s forelæsninger, så skulle der dog ved deres evt. ansættelse i embeder på landet tages hensyn til attester fra ham om deres fremskridt i studiet af landøkonomi. Hans virksomhed ved Kbh.s univ. blev ikke frugtbringende. Det svækkede naturligvis hans fag at det ikke var obligatorisk for de studerende, og B. var en ringe forelæser. Personlig særhed og efterhånden også tiltagende døvhed fjernede ham fra andre mennesker, og i professoren i statsøkonomi, O. C. Olufsen havde B. en konkurrent og modstander i mange spørgmål. I de vanskelige år efter 1813–14 svandt den offentlige drøftelse af landbrugsspørgsmål stærkt ind, ligesom nye strømninger i åndsliv og teologi bidrog til at interessen for landbruget i teori og praksis mindskedes hos den unge generation af jurister og præster. Denne udvikling bidrog yderligere til at isolere B. der ved sin død stort set var glemt, ligesom ingen tænkte på at nybesætte posten. B.s betydning er som landøkonomisk skribent. Han begyndte at skrive om landbrugsspørgsmål sidst i 1790'erne, og frem til årene omkring 1820 udfoldede han en omfattende virksomhed på det litterære område. 1799 udsendte han Indbydelse til en Beskrivelse over Hovedgaardene i Sjælland, året efter publicerede han resultaterne af sit ophold i England i Bemærkninger om det engelske Landbrug, samlede paa en Reise i England i Aaret 1797. Bogen oversattes til tysk og svensk og er stadig en læseværdig fremstilling af de engelske forhold. Imidlertid var B. med offentlig støtte gået i gang med en omfattende beskrivelse af dansk landbrug som det så ud i reformperiodens slutfase. Fra præster, landmænd og embedsmænd modtog og bearbejdede B. et kolossalt kildemateriale, ikke blot om landbruget og dets binæringer, men også om sociale og kulturelle forhold i landbosamfundet. Som optakt til værket udkom 1801 Beskrivelse over Hovedgaardene i Sjælland i to hæfter, og i de følgende år udsendte B. i alt syv svære bind: Beskrivelse af Agerdyrkningens Tilstand i Sjælland og Møen I–II 1803, Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Fyn, Langeland, Ærø, Lolland og Falster I–II, 1806 og Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Nørre-Jylland I-III, 1808–12 (fot. optryk påbegyndt 1977). Dette arbejde er en imponerende indsats, og med dets stofmængde og nøjagtighed er det fortsat en førsterangs kilde til landbrugets og landbosamfundets udvikling i sidste trediedel af 1700-tallet. B. var desuden flittig bidragyder til Oeconomiske Annaler og han udgav selv 1817–22 Den oeconomiske Correspondent, først sammen med F. W. Trojel og C. N. Krarup, senere alene. I årene omkring 1820 var det naturligt at B. med sin interesse og begejstring for engelsk landbrug og samfundsliv hørte til de teoretikere der som J. C. Drewsen ivrede for friere forpagtningsforhold og øget sammenlægningsret og i fæstevæsenet så en hæmsko for det hjemlige landbrugs udvikling. I øvrigt var B.s betydning da allerede svindende, som universitetslærer var han som før nævnt uden indflydelse, og som skribent blev han snart tavs.

Familie

Forældre: provst, mag. Erik Gjørup B. (1713–86) og Christine Augusta Bruun (1727–87). Gift 29. 10.1799 i Kbh. (Frue) med Christiane Maria Møller, født 24.12.1772 i Kbh. (Frue), død 30.9.1854 sst. (Frue), d. af brygger Lars M. (1717–93, gift 1. gang med Kirsten Jørgensdatter, død 1763, gift 2. gang med Lovise Julius Davidsdatter Schultzer, død 1771) og Christiane Kirstine Gjerløff (1754–1811).

Ikonografi

Mal. af E. Bærentzen. Tegn. af A. B. (Kgl. bibl.).

Bibliografi

Breve i J. Badens universitets-journal IV, 1796 15–24, 68–81; VI, 1798 23–29; i Minerva juni 1797 273–89; i Iris og Hebe juli-aug 1797. – Fr. Hjort: Slægten Gjerløff, 1904 100–09. Johannes Caroc: Slægten Begtrup, 1932. Hans Jensen: Dansk jordpolitik II, 1945. Dagen 17.5.1841, Nationaltid. 3. og 10.11.1882.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig