J.C. la Cour

J.C. la Cour, Jørgen Carl la Cour, 8.6.1838-21.2.1898, landøkonom, landbrugsskoleforstander. Født på Skærsø ved Ebeltoft, død på Diakonissestiftelsen, Frbg., begravet i Lyngby. la C. gik 1846–48 i sin farbror Peter la Cours kostskole på Margretelund, 1848–54 på real- og latinskolen i Århus og tog her realeksamen 1854. Fra 1855 læste han på Polyteknisk læreanstalt og tog her landbrugseksamen 1857 (som nr. to efter uddannelsens oprettelse). På lærestalten påvirkedes har især af G. Forchhammer og docent B. S. Jørgensen der havde den egentlige landbrugsundervisning. la C. var halvandet år ved praktisk landbrug, men ansattes 1858 som assistent ved den nyoprettede landbohøjskole under B. S. Jørgensen. 1861 blev han reserveløjtnant i fodfolket. – Det blev af afgørende betydning for den unge la C. at han på dette tidspunkt var kommet i forbindelse med det barfodske hjem og herigennem med de grundtvigske kredse i Kbh. Her fandt han sin senere hustru, og han blev snart draget mod et folkeoplysende arbejde og han vaktes åndeligt, nationalt og religiøst i grundtvigsk retning. la C. holdt en vis afstand til inderkredsen omkring Grundtvig selv, men han blev i begyndelsen af 60erne afgørende grebet af højskoletanken og tog kontakt med bl.a. A. Stephansen og Chr. Nielsen på Hindholm. Allerede på Landmandsforsamlingen i Odense 1863 gjorde la C. sig til talsmand for folkehøjskolen, påviste at dens hovedformål lå i den åndelige vækkelse, men fremhævede tillige at der var behov for en på naturvidenskaberne bygget undervisning i landbrug for de unge af bondestanden. Her gav han for første gang udtryk for det princip han senere formulerede for landboskolen: "Den danske landboskole er et barn af den danske folkehøjskole og må som denne bygges på troens og folkelivets grund". la C. deltog i krigen 1864 og viste sig her som en dygtig og afholdt officer der ved rådsnar optræden 18.4. erhvervede sig ridderkorset, ligesom han senere udmærkede sig under kampene på Als. Hjemsendt fra krigstjenesten ledede han vinteren 1864–65 en højskole i Arresødal ved Fr.værk, oprettet ved midler fra Det classenske fideikommis. 1865–66 foretog han for offentlige midler en studierejse til Vesteuropa og England, hvor han satte sig ind i disse landes landbrug. 1867 besøgte han atter, denne gang for Landhusholdningsselskabet England. – Imidlertid besluttede la C. sig nu afgørende for at føre sine ideer om en landbrugsundervisning på højskolens grund ud i livet. 1867 begyndte han sin skolevirksomhed i lejede lokaler i Nærum, 1868 åbnedes Lyngby Landboskole i egen bygning. Med undtagelse af årene 1884–89 forestod la C. skolens ledelse til sin død og han skabte med skolen i Lyngby den landboskole der skulle danne mønster for tilsvarende skoler frem til ca. 1910. Han var en myndig skoleleder, en dygtig lærer der også sørgede for at sikre sin skole gode lærerkræfter. Lyngby landboskole der rummede både en højskole- og en landbrugsafdeling blev snart en af landets mest søgte skoler, især fra lidt mere bedrestillede kredse, ligesom det påvirkede tilgangen at skolen i 80erne regnedes for "upolitisk" idet la C. var erklæret højremand. 1889 købtes den nærliggende Brede ladegård for derved at knytte et praktisk landbrug til skolens teoretiske undervisning, og 1892 begyndte la C. et feriekursus for landsbylærere i jordbrug m.m. på skolen. Bl.a. pga. politiske uoverensstemmelser stod la C. ret isoleret i højskoleverdenen, nærmest kontakt havde han med C. Bågø og J. Nørregaard på Testrup.

1867 var la C. fratrådt stillingen som assistent under B. S. Jørgensen, med hvem samarbejdet ikke altid havde været let. S.å. overtog han efter denne redaktionen af Tidsskrift for Landøkonomi ved hvilket han allerede 1860 var blevet medarbejder. Frem til sin død redigerede hans tidsskriftet, skrev selv kun lidt, men deriblandt de meget læste årsoversigter over landbrugets tilstand. Han bestræbte sig på at gøre Tidsskrift for Landøkonomi til et "kildeskrift" til landbruget hvad der i vid udstrækning også lykkedes for ham. Derimod fik tidsskriftet kun i ringere grad betydning som forum for debat om landbrugets forhold. Gennem sit arbejde var la C. kommet til at stå landhusholdningsselskabet nær, og han var således den der så tidligt som 1866 bevirkede at selskabet stillede sig kritisk over for det nystartede hedeselskab. 1875 valgtes han til selskabets sekretær, en post la C. snart gjorde til den virkeligt ledende i arbejdet, og som følge af landhusholdningsselskabets halvofficielle karakter tillige fik stor indflydelse på landbrugslovgivning og -administration. la C. besad fremragende egenskaber til denne stilling. Han havde en vældig arbejdsevne, myndighed og beslutsomhed og han var velorienteret om landbrugets forhold hjemme og ude. Det var mindre de rent tekniske sider han interesserede sig for, men på områder som markeds-, transport- og afsætningsforhold, ved opbygningen af landbrugets konsulent- og oplysningsarbejde øvede han en afgørende indflydelse. Fra slutningen af 1870erne til sin død var han ubestridt den enkeltperson der havde størst indflydelse på landbrugets udvikling i Danmark. la C. beklædte talrige tillidshverv ved landmandsforsamlingerne og var den der stod som hovedarrangør af landbrugskongressen 1888. Han var aktiv ved etableringen af den store udstilling s.å. og har en stor del af æren for tilvejebringelsen af et landbrugsmuseum i forlængelse heraf. 1891 valgtes han til præsident for landhusholdningsselskabet og blev naturligt den ledende kraft også i selskabets formelle styrelse. la C. besad ved siden af sine førnævnte egenskaber betydelig selvtillid og tålte dårligt modsigelse. Herved kom han allerede 1886 i modsætningsforhold til den begyndende krisebevægelse i landbruget og senere bekæmpedes han ihærdigt af agrarbevægelsen, bl.a. ved præsidentvalget, og et forsøg på at gøre ham til E. Dalgas' efterfølger i hedeselskabet mødte stærk modstand i jyske landbokredse. Landhusholdningsselskabet blev i disse år stærkt truet af de provinsielle sammenslutninger af landboforeninger som talerør for landbruget, og la C. arbejdede midt i 80erne energisk for oprettelsen af et landbrugsråd, der kunne sikre selskabets fortsatte dominerende stilling uden dog at opnå resultat. – Foruden de ovennævnte opgaver var la C. medlem af Lyngby sogneråd, fra 1879 næstformand og fra 1892 til sin død formand for Kbh.s amts landboforening. 1873 blev han medejer af sin fødegård Skærsø, og 1881 udnævntes han til kaptajn af forstærkningen (afgik 1890). – Med Lyngby landboskole skabte la C. den højskoleprægede landbrugsundervisning der dominerede frem til ca. 1910 og har sat sine spor endnu længere frem, og som sekretær og senere præsident for landhusholdningsselskabet tilførte han dette initiativ og aktivitet på et tidspunkt hvor udviklingen uden for selskabets rammer kunne have trængt dette tilbage fra al betydning. Som landbrugets uofficielle departementschef i en snes år fik han ofte afgørende betydning for tidens landbrugslovgivning og -administration. For hans placering i tidens politiske opgør betød hans "gammelgrundtvigske" syn, at han i kampårene var at finde på regeringens side.